Udskriver valg efter folkeafstemning

Præsidenten i Kirgistan, Kurmanbek Bakijev, opløste i går parlamentet, dagen efter vælgerne med stort flertal støttede hans forslag til at ændre forfatningen. I en erklæring fra præsidenten hed det, at parlamentet har været anledning til en politisk krise i det central-asiatiske land, og han opfordrede landets sikkerhedsstyrker til at sørge for ro og orden. 76 procent stemte for de forfatningsændringer, der blev stemt om ved en folkeafstemning søndag. De vil give mere magt til præsidenten og sikre bredere repræsentation i parlamentet ved at indføre forholdstalsvalg. ritzau/AP


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her