Det er ikke fordi, regeringen vil piske de studerende ud på roemarkerne eller ned i kulminerne.
Det finder jeg på sin plads at understrege efter debatten om regeringens forslag til at hæve de studerendes SU-fribeløb.
Regeringen ønsker at forbedre de studerendes muligheder for at arbejde ved siden af studiet uden at blive trukket i SU. Det er en fordel for samfundet. Og en fordel for de studerende selv, når de får en mulighed for at forbedre deres økonomi og samtidig optjene vigtig erfaring i et erhvervsrelevant studiejob.
Sådan en tanke var de studerendes repræsentanter i Danske Studerendes Fællesråd enige i for små seks år siden.
Daværende levevilkårsordfører Sebastian Bach Hansen sagde dengang til Politiken, at "de studerende vil gerne arbejde mere, men kan ikke, fordi fribeløbet i dag er for lavt. Det er ærgerligt, fordi studierelevante job er givende for ens uddannelse."
Og Socialdemokraternes daværende uddannelsespolitiske ordfører, Frank Jensen, erklærede sig villig til at forhandle med regeringen om "balancen mellem SU og fribeløb".
110 kr. i timen
I dag har piben unægteligt fået en anden lyd. Nu bliver det nærmest udlagt, som om de studerende med regeringens forslag skal forlænge studierne drastisk for at løse Danmarks arbejdskraftsmangel - og at arbejdsgiverne nu kan presse de studerende til at arbejde meget mere, end de magter.
Men det er altså ikke sådan, det hænger sammen.
I dag må en studerende tjene godt 74.000 kroner om året uden at blive trukket i SU. Regner vi med, at han eller hun tjener 110 kroner i timen, så svarer det til en arbejdsuge på gennemsnitligt små 13 timer om ugen ved siden af studiet - og godt 14 timer, hvis den studerende i øvrigt holder fem ugers ferie.
Jeg har ikke set noget belæg for, at et studiejob på 13-14 timer om ugen er skadeligt for de studerendes muligheder for at gennemføre deres uddannelse til tiden.
Det har et nyt ph.d.-projekt for Aarhus Universitet heller ikke. Ifølge Jyllands-Posten mandag, dokumenterer det ligefrem, at studerende med op til 20 timers erhvervsarbejde om ugen har større chancer for at bestå deres fag på universitet.
Samtidig er det ikke alle studerende, der er interesserede i at holde mange ugers ferie. Flere studerende ville gerne tjene nogle flere penge i løbet af ferien eller på andre tidspunkter, hvor belastningen fra studiet ikke er så stor. Det kan de ikke i dag.
Større frihed
Denne ubalance vil regeringen gøre noget ved - men slet ikke i et omfang, der kan retfærdiggøre de meget ophidsede reaktioner på forslaget. Vi forestiller os alene en moderat stigning af fribeløbet. Selvom fribeløbet bruges fuldt ud, vil stigningen ikke bringe de studerendes arbejdsbelastning op over de omtalte 20 timer om ugen.
Jeg indrømmer gerne, at vi også har tænkt på, at samfundet har godt af de studerendes kunnen og arbejdskraft. Men samtidig har de studerende også glæde af en større frihed til at kunne give den en skalle og forbedre deres økonomi og erhvervserfaring - når studiet vel at mærke giver mulighed for det.
Jeg ser ingen modsætning mellem dét og så at gennemføre studiet på normeret tid.
Helge Sander (V) er videnskabsminister
