'Man skal ikke være bange for sine rødder'

Vores hjem afgør, hvordan vi ser på andre mennesker. Derfor har makkerparret bag cd’en Hjemstavn valgt at stille fokus på musikkernes rødder med en nytænkning af hjemstavnsdigtningen.

“Hjemstavn lyder som noget altmodisch, så pointen var at nytænke begrebet, derfor stillede vi spørgsmålene ‘Hvor er du fra, og hvad betyder det for dig?’ til en række musikere,” fortæller en af bagmændene, kritiker og forfatter Jeppe Krogsgaard Christensen, fra et A-hus på Stevns.

- Men hvorfor er det vigtigt, hvor man skriver fra?

“Fordi projektet netop handler om, at vi alle kommer et sted fra. Det lyder frygteligt banalt. Men det handler om det, der på én og samme tid binder os sammen og gør os forskellige.”

Ikke unikt men personligt

Svarene er blevet meget personlige, og det er måske det eneste, der er tilbage, forklarer Jeppe Krogsgaard.

“Vi har efterlyst personlige bud. Den er en måde at sikre høj kvalitet. Det er meget forpligtende at skrive om sig selv. Hvem har lyst til at levere en halvhjertet sang om noget meget personligt.”

Manden fra Stevns mener, at det er her musikkens muligheder ligger.

“Vi har set de store kvantespring, Dylan der satte strøm til guitaren osv. Man kan ikke længere kræve, at noget er originalt. Men man kan efterlyse det personlige udtryk.”

Dansk styrke

Netop i det personlige ligger styrken i det danske udtryk.

“Danskbølgen i musikken har været der på godt og ondt. Det har ligget i tiden, derfor har vi også fået en masse bras. Samtidig er der mange, der har fat i sproget og forstår at bruge det,” siger Jeppe Krogsgaard.

Fra Vesterbro fortæller sangeren Jens Unmack om sit forhold til det danske:

“De hjemmelige dyder i nordisk musik har i mange år ofte været gemt væk i et forsøg på at ligne noget internationalt. Man skal ikke være så bange for sine rødder. Det er måske nyere, at der kommer nogen, der ikke skammer sig over, hvor de kommer fra.”

Han mener, at det ofte er det nordiske udtryk, der bliver fremhævet internationalt.

“Geografien påvirker det, man laver. For mig handler det om at sige: ‘Det her bærer jeg på - for better og worse’.”

Jens Unmack citerer manden bag sit bud på en hjemstavnssang, Joakim Thåström.

“Når man synger på engelsk, så er man sine forbilleder, når man synger på sit modersmål, så er man jo sig selv.”

Men hvordan gik det til, at manden fra Viborg-egnen fandt sit svar i en oversættelse af sangen “Sønder Boulevard” om Vesterbro? Oprindeligt skrevet af svenskeren, Joakim Thästrøm.

“Den blev skrevet af en svensker i landflygtighed fra sin popstatus i hjemlandet. Jeg tror, han fandt noget af det samme, som jeg gjorde i København. Jeg oplevede, at teksten var levende, det var min historie, den fortalte,” fortæller Jens Unmack.

Han har skrevet meget om rykket fra Jylland til København, men denne sang illustrerer netop, at hjemstavn ikke “er en rigid og konservativ størrelse”.

“Hjemstavn bekræfter det man er, eller det man ønsker at være,” siger Jens Unmack.

Ikke negativt

Mikael K fra bandet Klondyke fortæller om sit bidrag:

“Hjemstavn har fået et negativt præg. Men det kan godt være noget positivt, det er ikke forkert at sige, ‘det er et fedt land, vi bor i’, men der skal være plads til andre.”

Jens Unmack supplerer:

“Samtidig er det ikke noget værd uden det, der er udenfor. Vi oplever en fremmedfrygt, hvor man forsøger at bruge hjemstavnen til en definition af en danskhed. Man forsøger at bygge barrierer omkring os, fordi vi er bange for at, det skal gå i tu.”

Det tager de alle afstand fra.

“Lidt historielæsning kunne lære os, at det er udvikling og sammenblanding, der gør, at en kultur bliver sund og kan forholde sig til omverdenen,” siger Jens Unmack.

Jeppe Krogsgaard understreger, at det ikke er et nationalistisk projekt, men at vores rødder er vigtige, fordi de er afgørende for, hvordan vi møder verden.

“Det er en kompleks størrelse. Vi grupperer os jo i forhold til, hvor vi kommer fra, uddannelsesmæssigt eller geografisk. Vores hjem afgører, hvordan vi ser på andre.”