I foråret lancerede Miljøministeriet i samarbejde med Transport- og energiministeriet kampagnen '1 ton (CO2) mindre' som en folkesag, der skal forpligte den enkelte til at formindske sit bidrag til truslen mod vores planet med en tiendedel. Samtidig kunne den af regeringen nedsatte Infrastrukturkommission fortælle, at dens transportforskere har beregnet væksten i vækstsamfundets behov for mobilitet og varetransport. Deres beregninger viser, at person- og varebilstrafikken om 20 år vil være 35-55 procent større end i dag, og at lastbiltrafikken forøges dobbelt så meget. En sådan vækst indebærer, at CO2-udslippet i løbet af de næste 10 år forøges med mindst ét ton om året pr. indbygger.
Her står vi så med to folkesager i åbenbar modstrid med hinanden: hin enkeltes personlige forpligtelse '1 ton mindre'; og vækstsamfundets fordring: '1 ton mere'. For de enorme investeringer i nye veje, motorveje og broer, der skal til for at holde én million flere biler og dobbelt så mange lastbiler kørende, må jo om noget være en folkesag.
På den ene side: Du skal huske at slukke lyset, tage cyklen og spise økologisk for at spare på energien og beskytte miljøet. På den anden: Du skal arbejde mere for at producere mere og forbruge mere for at sikre den økonomiske vækst, der øger energiforbruget og miljøbelastningerne.
Ind i blindgyden
Al Gore's medieshows i filmen Den ubekvemme sandhed og Live Earth-koncerterne har skabt bekymring, forstærket af de klimafænomener, som nu ikke kun rammer jordens fordømte, men også USA, England, Sjælland og andre områder i Europa. Bekymringen skal have afløb ad kanaler, der afleder den fra tanker, der fører til tvivl om samfundsgrundlagets bæredygtighed. '1 ton mindre'-kampagnen er en sådan afledningskanal. Det er også vigtigt stadigt at befæste troen på, at den af forskningen og markedet befordrede teknologiske udvikling finder løsninger på problemerne. Det sker ved at gøre den politiske problemstilling til et spørgsmål om finanslovens forsknings- og udviklingsbevillinger til biobrændstoffer og brint til biler og andre teknologiske fix, der skal sikre fortsættelse af den evige økonomiske vækst.
På den måde bliver der ro på bagsmækken under kør-slen ind i blindgyden. Flere motorveje, Femern-bro og andre broprojekter til den evigt voksende biltrafik fremtræder som en naturlig udvikling, der ikke giver anledning til alvorlig bekymring, endsige politisk debat og spørgsmål om, hvad for en slags køretøjer, der om 20 år skal køre på alle de nye veje og broer, og hvad det er, vi vil med al den trafik. Det er jo ikke meningen, at '1 ton mindre'-kampagnen skal formindske salget af biler og campingvogne og autocampere, begrænse lastbiltransporterne og ferierejserne med fly ud over alle grænser eller på anden måde formindske det materielle forbrug, der holder den økonomiske vækst i gang.
Bajads i kulissen
Blandt Søren Kierkegaards smertelige aphorismer i Enten-Eller, findes én, der taler til os i denne tid:
"Det hændte på et Theater, at der gik ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Således tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troe, at det er en Witz."
Det globale Live Earth-teater med Al Gore som bajads. Applaus. De vittige hoveder forstår det som optakt til den økonomiske vækstkomedies næste akt, nu med aktørerne i grønne kostymer. The show must go on.
Men det gør det nok alligevel ikke. For en anden ubekvem sandhed, fortrængt af de vittige hoveder, er, at olie bliver en knap og dermed dyr ressource. Regeringen glæder sig over, at dens beregnere finder økonomisk balance i en Femernbro, når de regner med en råoliepris på 50 dollar pr. tønde i de næste 20 år. Og Infrastrukturkommissionen foreskrev, at de konsulenter, de i dyre domme betalte for at lave trafikprognoser, skulle lave to regnestykker: ét med en fremtidig råoliepris på 30-40 dollar pr. tønde og ét med 60. Uanset at prisen i tre år har været støt stigende og nu har rundet 90 dollar per tønde, og den amerikanske finansbank Goldman Sachs regner med, at prisen skal op på omkring 135 dollar pr. tønde, før storforbrugerne i verdens rige enklaver begynder at dæmpe deres forbrug. Det vil sige, at når olieproduktionen ikke længere kan følge med efterspørgslen, kommer prisen op i intervallet 100- 200 dollar pr. tønde.
Dette kan vi komme til at opleve inden så længe. Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser i dets Medium-Term Oil Market Report (juli 2007), at OPEC-landenes reservekapacitet i 2012 vil være nede på 1,6 procent af det globale forbrug (der er ingen nævneværdig reservekapacitet udenfor OPEC). Internationale finansbanker forudser, at den kommer helt ned på nulpunktet, fordi produktionen udenfor OPEC falder. Det er nye tider. For få år siden androg reservekapaciteten 10-12 procent af forbruget.
Brintbiler bliver dyre
Dette er imidlertid ikke en overvejelse, der falder ind under Infrastrukturkommissionens kommissorium. De udfordringer, kommissionen skal beskæftige sig med udtrykkes i sætningen:
"Den økonomiske vækst, den øgede internationale samhandel, den demografiske udvikling og nye transportmuligheder betyder, at trafikmængderne og trængslen vil udvikle sig yderligere i de kommende årtier". The show must go on.
Der hersker således en urokkelig tro på, at når der ikke længere er olie nok, finder forskerne på noget andet, der kan drive tre millioner biler og varebiler og hundrede tusinder af lastbiler afsted på de nye danske motorveje og broer. At det kun er et spørgsmål om forskningsbevillinger til udvikling af brintsamfundet og biobrændsler og el-biler med batterier. At moderne teknologi løser alle problemer.
Men nej, det gør den ikke. Brintbiler med tilhørende brintproduktion, distribution og lagring ligger langt ude i fremtiden og bliver så dyrt, at dette kompleks kun kommer på tale, hvis alt andet glipper. Biobrændsler i mængder, der har en mærkbar betydning for olieforsyningen, vil øge CO2-udslippet snarere end formindske det og derudover medføre omfattende miljøødelæggelser og prisstigninger på fødevarer. El-biler og de såkaldte hybridbiler, der har deres eget lille olie- eller naturgasdrevne elværk under motorhjelmen, er det bedste bud på fremtidens bil. Men hvad end det måtte blive til, trænger nye, mere energieffektive biler ikke ind på verdensmarkedet i stort tal de første halve snes år.
Nye fejlinvesteringer
Den uomtvistelige, ulykkessvangre logik er, at jo længere det lykkes olieindustrien at dække et stigende forbrug, jo længere fortsætter fejlinvesteringerne i olieafhængige transportinfrastrukturer, så jo mere afhængig af olie er verdensøkonomien blevet, når olieproduktionen stagnerer og derpå uafvendeligt begynder at falde. Den forbrugsvækst på 2,2 procent om året i de kommende år, som IEA nu regner med, skyldes, at bilfabrikkerne øger den årlige produktion fra de nuværende 50 millioner brændstofslugende biler om året til 100 millioner om få år, at lastbilfabrikkerne øger produktionen tilsvarende, og flyfabrikkerne sender tusinder af nye fly i luften.
Olien bliver ved med at være billig (90 dollar pr. tønde er billigt), så længe produktion kan følge med forbrugsstigningen. Og så længe olien er billig, fortsætter bilfabrikkerne med at producere brændstofslugende biler. Olien skal jo forbruges lige så hurtigt, som den produceres. Når så olieproduktionen ikke længere kan dække efterspørgslen - og det punkt kan som ovenfor nævnt være meget tæt på - tager det lang tid for bilfabrikkerne at omstille produktionen til de meget mere energiøkonomiske el-biler og hybridbiler. En global bilpark på én milliard brændstofslugende biler, bliver ikke skrottet fra den ene dag til den anden. Men bilerne kommer til at køre mindre, der bliver færre flyrejser, og lastbiltransport fra land til land og by til by bliver indskrænket i en tid med voldsomt svingende, men stadigt stigende oliepriser.
Så bilkøerne i gader og på motorveje forsvinder nok af sig selv. Forhåbentligt før vor tids efterladenskaber af forvitrende betonveje og broer i landskaberne bliver endnu mere omfattende. Og så bliver CO2-udslippet formindsket med mere end 1 ton for hver af os. Af markedskræfterne ved vækstens grænser.
Klaus Illum er civilingeniør og energianalytiker
Jeppe Brogård
27. oktober, 2007 #
Tak til redaktionen og til Klaus Illum for en aldeles nødvendig linie. Man kan godt tale om vinkel. Hele samfundsudviklingen er utænkelig, hvis vi glemmer denne vinkel på den fremover.
Jeg tror ud fra en almindelig fornuftsbetragtninge, at Illums konklusioner er rigtige. Vi må se i øjnene, at veje og biler repræsenterer teknologi på bondestenalderens niveau i historisk sammenhæng. Og at de har tilladt mindre dele af jordens befolkning et overforbrug i nogle år.
I Danmark er vi nået så langt, at vi ikke har råd til at vedligeholde de udstrakte offentlige anlæg. For eksempel veje. Idag har vi pengene og ressourcerne, men ikke hænderne. I fremtiden bliver det omvendt.
Den amerikanske økonom Herman E. Daly har skrevet, at den økonomiske vækstfilosofi om en vækst på 2 % pr. år ikke modsvares af vore ressourcer. Hvis de skulle følge med skulle jordens radius vokse med 2 % pr. år. Denne eksponentielle udvikling ville føre til, at jorden voksede ind i solen på bare 100 år.
Vækstfilosofien anerkender med andre ord, at økonomi ikke er bundet til ressourceforbrug alene. Denne erkendelse må udnyttes til at afmontere vækst som drivkraft for tilværelsen.
Samfundet og indbyggernes materielle forbrug må baseres på det bæredygtige niveau. Dertil må hele samfundets indretning og økonomiens opbygning baseres på helt nye tankegange og systemer. Systemer, der ikke bruger samme mål af ressourcer.
Byen og jernbanen er de historisk bedste svar på de problematikker vi står med. Men de må gentænkes sådan, at byerne i langt højere grad udnytter sit potentiale for kompleks ressourceanvendelse, recirkulation og genanvendelse. Samtidig må landbruget gentænkes i forhold til ressourceanvendelse. Enten må de nødvendige ressourcer øremærkes til landbrug, eller produktionen må omlægges, bl.a. i forhold til, hvor mange, der skal bo i byerne.
Jeg tror, at de kendte strukturer for handel og service vil kunne tilpasses den nye økonomi, hvor transport overvejende kanaliseres gennem ressourcebesparende kollektive systemmer på skinner. De nuværende byer kan klare sig med intensiv recirkulering og genanvendelse, når ressourcer til opvarmning og nedkøling af bygningsmassen bliver kombineret.
I de kommende mange år kan vi hente ressourcer i de veje, som allerede er anlagt, men som slides ned med tiden.
Maiken Guttorm
27. oktober, 2007 #
Forbyd privatbilisme, udbyg offentlig transport og sæt prisen ned til f.eks 2 kr.
Hvor er det dumt at man skal save grenen som man sidder på af.
Dårlig samvittighed løser ikke problemerne, for ih hvor har vi haft dårlig samvittighed i mange år og hvad er der sket: nada! Der købes biler som aldrig før.
Per Vadmand
27. oktober, 2007 #
Det er nok at forbyde privatbilisme, eller rettere pendlertrafik, på de steder, hvor der er en fungerende offentlig transport.
Der er masser af transport, der ikke kan klares kollektivt, men netop pendlertrafikken, som er den store belastning, kunne reduceres med op imod 50% med en fornuftig, helst skinnenbåren, kollektiv trafik.
John Fredsted
27. oktober, 2007 #
Fremragende kronik - sådan skal det bare gøres!
Martin Mikkelsen
27. oktober, 2007 #
Hvorfra ved Klaus Illum, at teknologien (udviklet under indflydelse af de frie markedskræfter) ikke vil løse vores problemer – det har det jo gjort indtil nu! Det ved han ikke en skid om!
Men lad os da bare hengive os til den fantasi, at vi kan forudsige fremtiden og at planøkonomien ikke er den største fiasko i menneskehedens historie. Så kan vi bruge nogen milliarder på at udvikle ”alternative transportmidler”.
Det er jo også meget sjovere at spilde pengene på de fattige.
Per Vadmand
27. oktober, 2007 #
Troen på, at teknologi og markedskræfter i al fremtid vil løse vores problemer, er nok den mest dødbringende af alle religioner.
Endnu en gang kommer jeg til at tænke på historien om manden, der falder ud fra 20. etage. Da han passerer 15. etage, tænker han "Det ender vist glt det her!" Da han når ned til 5. etage, tænker han: "Nå, det er jo gået godt indtil nu."
Karsten Aaen
27. oktober, 2007 #
Alle I der vil forbyde privatbilisme skulle prøve at bo her i syd og sønderjylland. Vel kan man komme til Esbjerg rimeligt hurtigt, men prøv at komme videre fra Esbjerg til f.eks. Ribe eller Tønder. Her på denne egn er bilen faktisk ofte et must.
Og jeg fatter ganske enkelt ikke venstrefløjens harceling mv. mod biler mv.
Det er noget der hører til i 1970erne, og er en vildfarelse, som venstre-fløjen må se at komme ud af så hurtigt som muligt.
I dag er den moderne teknologi faktisk allerede kommet så langt at man kan lave hybridbiler som f.eks. Toyata Prius præcis på samme måde som man kan lave gode, solide stabile brændstoffer til lastbiler uden at det går ud over
CO2 udslippet dvs. fører til mere CO2 udslip - hvis man ville.
Hele denne idé pom brændstofslugende biler hører altså fortiden til. I dag kan man købe biler, der kører ca. 15-20 liter på en liter benzin. Det kunne man altså ikke for 20 år siden. Og om 2-3 år, eller måske 5 år, kommer Volkswagen på markedet med en bil, der kan køre ca. 100 km på 3 liter benzin.
Åbenbart ved Klaus Illum ikke at Prius bilen er det helt store hit i USA hvor den sølges som en ganske almindelig mellemklassebil. Mht. flyene og deres brændstof er det altså politikerne der må beslutte sig for at stille krav til renere flybrændstof.
Åbenbart har Klaus Illum helt glemt, at da politkerne tog sig sammen til at forbyde freon mv. i køleskabe, og krævede lavenergikøleskabe, ja så våndede industrien sig godt og grundigt. Men så gik den igang med at finde alternative og lave lavenergi-køleskabe. Og det er jo gået godt. Politikerne skal bare tage sig sammen og kræve det samme af bilerne, lastbilerne, og flyene.
/Karsten
Martin Mikkelsen
28. oktober, 2007 #
Per Vadmand bør skrive sig bag øret, at lige meget hvor mange af perlerne fra socialdemokratiets filosofiske skatkammer han kaster i grams for mig, så forbliver de historiske kendsgerninger de samme: Planøkonomi er en fiasko og en forbandelse og markedsøkonomi er en succes og en velsignelse. Det er derfor, østeuropæerne nu er medlemmer af EU, medens vesteuropæerne ikke er medlemmer af Warszawa pagten.
Det er derfor ingen religion at tro på den kapitalistiske markedsøkonomi og den deraf følgende teknologiske udvikling, det er derimod pragmatisk erkendelse af de historiske fakta.
Maiken Guttorm
28. oktober, 2007 #
Karsten Aaen.
Er godt klar over at den nuværende satsning på offentlig transport ikke er acceptabel for mange i provinsen, især i de tyndtbefolkede egne. Men en del af grunden til det er jo også at mange netop vælger bilen og der derfor ikke er passagerer til busser og tog.
Hvis man udbygger den offentlige transport, sætter prisen drastisk ned og samtidig tvinger folk til at lade bilen stå, så vil det jo netop kunne betale sig at have velfungerende offentlig transport. Du skriver ikke noget om at du kunne finde på at lade bilen stå hvis du nemt kunne komme fra A til B ved hjælp af offentlig transport. Er det tilfældet?
Har du ikke læst artiklen? For mig fremstår det klart og tydeligt, også i den generelle debat, at det her er langt mere alvorligt end bilister ønsker at se i øjnene. Det er netop ikke som i '70erne, udviklingen går nu så hurtigt at selv de mest pessimistiske forudsigelser bliver overgået, f.eks. mht hvor hurtigt indlandsisen smelter (20% hurtigere end forudset for bare et år siden!).
De nye biler er, som artiklen skriver, slet ikke 'grønne' nok. Desuden er der store omkostninger ved f.eks. biobrændsel; så store at man er begyndt at snakke om helt at droppe at omdanne majs til brændstof fordi det går simpelthen ud over fattige landes madforsyning (for at vi kan køre bil!).
Fatter I ikke at jeres ego-trip går ud over os alle sammen???? Vågn dog op!
John Fredsted
4. november, 2007 #
Lige mine ord Maiken Guttorm - fra ende til anden. Du er ikke alene.
Men vi relativt få mennesker, der har indset, hvor det hele bærer henad må vist desværre bare erkende, at det forgangne årti er det tidspunkt i den menneskelige historie, hvor det for alvor blev en menneskeret at krænke:
I selvrealiseringens individualistiske tidsalder, hvor intet holder igen på individets ret til at forbruge sine omgivelser, og hvor vi som følge heraf har mistet enhver fornemmelse af, at der er noget, der er ukrænkeligt - såsom isbjørnene, der allerede nu er begyndt at drukne - kan kun et fremtidsscenarie være muligt: Det totale sammenbrud!
Per Vadmand
4. november, 2007 #
"We're headed for a great big world-wide traffic jam"
(Sailor)
martin sørensen
6. november, 2007 #
Liberalismen Versus Sjocialismen
IDEOLOGI: I 1972 udkom der en meget god bog. ¿Grænser for vækst¿. Bogen var skrevet af en række naturvidenskabsmænd der kaldte sig for Rom-gruppen
Af Martin Sørensen
bestyrelsesmedlem, SF Vesthimmerland, Nygade 4, Ranum martin@platform.dk
Bogen har en helt enkelt logisk konklusion: Verden har begrænsede resurser. Derfor er der grænser for vækst. Der kommer en ny opdatering af bogen ¿Grænser for vækst¿ på dansk i år. Den konkluderer, at bogen fra 1972 habde ret i alle sine konklusioner. Vi er nu i fasen, hvor verden er begyndt at gå i krig for at kæmpes om de sidste ressourcer på jorden (Irak-krigen, krigen i Afghanistan) der vil komme flere krige, som der bliver stadigt færre ressourcer i verden.
Utallige økonomer af især neo-liberal kapitalistisk observans har, siden bogen udkom, gjort alt for at miskreditere den åbenlyse logik, der i bogen. Dette bringer verden til et neoklassisk opgør mellem ideologierne.
Liberalismen ser verden, som om den var flad. Der er altid flere ressourcer der ude. Verden kan sagtens leve med evig økonomisk vægt. Og udvinde stadigt nye ressourcer af naturen. Mangler vi resurser i fremtiden. så opfinder vi nye. ¿kommer verden til at mangle kobber, så opfinder vi en måde til at danne ny kobber¿. (Citat Milton Friedmann, kendt liberalistisk økonom - Foghs yndlingsøkonom). Mennesket er sat på jorden for at herske over jorden. Det stærkeste individ har altid ret. Derfor må kan kæmpe om de ressourcer, der er. det er det frie markdet.
Socialismen ser verden som den er. Jorden er en rund kugle. I en kugle er der begrænsede ressourcer. Det er utopi at tro, at man kan opfinde nye naturressourcer rentabelt. Vores handlinger har konsekvens. Derfor må vi passe på vores hjem. Verden må deles om de ressourcer, der er. Kun ved gøre dette er der nok til alle. kun ved at leve i harmoni med jorden"s balance, kan vi alle overleve.
I SF ved vi, at verden er en rund kugle. Der er begrænset olie, Jern, kobber m.m. af råstoffer i jorden, der kommer aldrig mere. Olie, Jern, kobber mm, uanset hvor meget menneskelig økonomisk vækst der er her på jorden tvært imod vægst tære af resurserne til der ikke er mere. Vores menneskelige handlinger, har konsekvenser overfor verdens bære evne. Vi anerkender sagkundskaben. Det er videnskaben, der har skabt vores nuværende velstand. vi bør altid lytte til videnskabens advarsler. Derfor skal vi ændre vores livsstil, for at overleve i fremtiden.
Bruger vi alt olie, kul og naturgas så betyder det, at verdens klima forandrer sig. Verden kan nu ikke brødføde alle mennesker på jorden.
Derfor må vi dele om den velstand, der er. Vi skal være solidariske over for den fattige del af verden. Det er til vores egen fordel
For Romklubbens gode bog anno 1972 ¿grænser for vækst¿ beskriver en ubekvem sandhed.
Der er grænser for vækst i verden.
Tro ikke på fladjords-liberalismens søde løgne. Deres vækst er som at tisse i buksernef or at holde varmen.
Deres neoliberale ideologi medfører kun mere krig og nød i verden: ¿Det stærkeste individ har altid ret¿
Helt enkelt så er valget 13. november spørgsmålet: Er jorden rund eller flad?.
Det kunne være så godt.
X ved liste F. SF ved, at jorden er rund.