Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd opfordrede i går politikerne til at lave en lov, som forbyder danske forskere at lave forsøg med bestemte typer af kimærer - blandinger af mennesker og dyr. Hvis politikerne følger de etiske råds anbefalinger, vil det imidlertid få betydning for forskningen i sygdomme som diabetes og alzheimer, for her er netop brugen af kimærer central. Dertil kommer alle de sygdomme, som vi endnu ikke ved, om teknikken kan hjælpe os med at blive klogere på - hvilket vi så heller aldrig finder ud af.
Anbefalingerne kommer kort efter, at engelske forskere har fået grønt lys til at skabe et foster, der er en blanding af en ko og et menneske - ved at overføre cellekerner fra mennesker til koæg. Den slags vækker skræmmebilleder hos mange - blandt andre formanden for Etisk Råd, Ole Hartling. Han sagde i går, at vi "ikke må komme i en situation, hvor vi kan komme i tvivl om, hvorvidt et væsen er et menneske eller et dyr." Derfor skal det i Danmark ikke være tilladt at gøre det, som man lige nu er i gang med i England.
Men hvorfor egentlig ikke? De, der argumenterer for en 'stram' politik på området, må som regel ty til religiøse argumenter. Det handler om 'respekten for skaberen' eller 'respekten for naturens orden' alt efter temperament. Så er der den med, at mennesket er en særlig skabning med en 'særlig værdighed', men hvorfor er mennesket egentlig det?
Hvis man tror på, at mennesket er skabt gennem evolution, og det må man formode, at de fleste danskere gør, så er det faktiske ikke specielt kontroversielt at begynde at lave skabninger, hvor man blander arterne. Det er også påfaldende, at det først og fremmest er i det katolske Sydeuropa, man har 'stramme' regler. Og at George W. Bush, med baggrund i sin religiøsitet, har nedlagt veto med øgede bevillinger til stamcelleforskningen i USA, og dermed bremset udviklingen.
Det skal også understreges, at forskningsprojektet i England så at sige kun er på fosterstadiet. Man er ikke ved at lave et science fiction-væsen - en ko med menneskehoved, eller et menneske med yver og hale, for den sags skyld. Det er et æg, som man overfører menneskelige cellekerner til - med det klart definerede formål at bekæmpe sygdomme. Og det er ikke ondsindede galninge med stirrende øjne og strithår, der laver forsøget, men ganske almindelige forskere.
Eksperimenter som det engelske bør danske forskere også få lov til at udføre - for det er meget svært at se, hvem det skulle kunne skade. Og faktisk ville vi være ret gode til det. Vi er langt fremme, når det kommer til kloning. Blandt andet lykkedes det danske forskere at skabe de berømte grise med alzheimer. Danske forskere vil muligvis komme langt, hvis de fik frie tøjler på det her felt.
Man kan naturligvis ikke garantere banebrydende resultater, men det ærgerlige er, hvis vi på grund af ubegrundet angst for det ukendte, aldrig finder ud af teknikkens potentiale.
