Den globale olieproduktion toppede sidste år. De kommende år vil verden opleve et dramatisk fald i produktionen, parallelt med en voksende efterspørgsel. Voldsomme prisstigninger vil følge og sætte den aktuelle rekordpris på 90 dollar pr. tønde olie i skyggen. Det globale samfund bevæger sig mod urolige tider.
Det er konklusionen i en opsigtsvækkende, netop offentliggjort rapport fra det tyske analysecenter Energy Watch Group, der tegner et mere foruroligende billede af den internationale energi-situation end hidtidige vurderinger.
Rapporten, der af fagfolk roses for sin grundighed, falder sammen med en vurdering fra den amerikanske oliemilliardær T. Boone Pickens, bestyrelsesformand for BP Capital, der siger, at den globale olieproduktion nåede maksimum i 2006 og fra nu af vil falde.
Energy Watch Group, etableret af den fremtrædende tyske energipolitiker Hans-Josef Fell og støttet af Ludwig-Bölkow-Stiftelsen, har gransket faktiske produktionsdata fra alle verdens oliefelter. Det giver ifølge forskerne bag rapporten et mere pålideligt mål for den aktuelle og fremtidige oliekapacitet end traditionelle vurderinger baseret på landes og selskabers diskutable angivelser af deres oliereserver.
"Ifølge denne under-søgelses scenario-fremskrivninger blev toppunktet for den globale olieproduktion nået i 2006," hedder det i rapporten.
Fald i Mellemøsten
Tidligere officielle og uafhængige vurderinger har peget på, at der formentlig er nogle år til et vendepunkt for produktionen.
"En forklaring på forskellen er en mere pessimistisk vurdering af potentialet for at tilføre ny olieproduktion, især i form af offshore- og dybhavsolie. Dette er begrundet i de konstaterede forsinkelser af annoncerede nye felter. En anden grund er forudsigelsen af tidligere og større fald i nøgleregioner for produktionen, især Mellemøsten," skriver Energy Watch Group.
Rapporten har således nedskrevet, hvad mange fagfolk altid har opfattet som politisk bestemte og udokumenterede forhøjelser af de mellemøstlige oliereserver, foretaget af de statslige olieselskaber i regionen i 1980'erne.
"Den vigtigste konklusion er det bratte fald i olieforsyningen efter toppunktet," påpeger rapporten.
Man venter, at olieproduktionen fra nu af vil falde med op til syv pct. om året. Energy Watch Group angiver den aktuelle produktion til 81 mio. tønder pr. dag - med andre opgørelsesmetoder nås tallet 85-86 mio. tønder. Gruppens forudsigelser indebærer, at den globale olieproduktion i 2030 vil være nede på 39 mio. tønder pr. dag - et dramatisk fald i forhold til prognoserne fra Det Internationale Energiagentur, IEA, der venter en global dagsproduktion på 116 mio. tønder i 2030, svarende til det forventede oliebehov til den tid.
Energy Watch Group viser ved en gennemgang af nye oliefund de seneste 10 år, at IEA's forudsigelser om, hvor meget ny olie der kan findes, er "i total modsætning" til de faktiske erfaringer.
Rapporten siger om den svindende olieproduktion:
"Dette vil skabe et forsyningsgab, som næppe kan lukkes med øgede bidrag fra andre fossile energikilder, atomkraft eller vedvarende energi inden for denne tidshorisont."
"Verden står ved starten af en strukturel forandring af sit økonomiske system. Denne forandring vil blive udløst af de svindende forsyninger af fossil energi og vil komme til at berøre næsten alle sider af vor daglige tilværelse."
"Der kan ske ting, som vi aldrig har oplevet før og aldrig vil komme til at opleve igen, når denne omstilling er fuldbragt. Vores måde at håndtere energispørgsmålet på må ændres fundamentalt," hedder det.
Solidt arbejde
Den anerkendte britiske olieanalytiker og redaktør af branchetidsskriftet Petroleum Review, Chris Skrebowski, har gennemgået den ny rapport og kalder den "et meget omhyggeligt udført arbejde" og "et ganske solidt værk".
Rapportens relativt pessimistiske vurderinger af de mellemøstlige produktionspotentialer skal sammenholdes med, at forskerne ifølge Skrebowski samtidig er temmelig optimistiske omkring, hvor meget olie der kan skaffes fra såkaldt ukonventionelle kilder som f.eks. de canadiske olieforekomster i tjæresand.
"Mine egne analyser, som har været afhængige af offentligt tilgængelig information, peger på, at hvis alle faktisk gør, hvad de siger, de vil gøre, og alt går som ønsket - og det er temmelig heroiske antagelser - så vil vendepunktet komme omkring 2011. Men alt, hvad der måtte gå galt, vil rykke tidsspunktet nærmere. Energy Watch Group siger reelt, at der er så tilpas meget, der faktisk går galt og ikke fungerer, som folk har håbet, at det bringer os tilbage til et øjeblikkeligt vendepunkt," siger Chris Skrebowski.
"Og det er helt sikkert korrekt, at hvis man ser på standarddata for produktionen såsom IEA's produktionsserier, så kan man registrere, at vi siden januar-februar 2005 har befundet os på et bulet plateau. Det er altså næsten 30 måneder, hvor vi har bumlet afsted uden at kunne præstere mærkbare forhøjelser af produktionen," påpeger den britiske olieanalytiker.
Parallelt med offentlig-gørelsen i London af den tyske olierapport kommenterede den amerikanske oliemilliardær T. Boone Pickens på en oliekonference i Houston, Texas, spørgsmålet om den globale olieproduktions vendepunkt.
"Hvornår vi når toppunktet? Jeg mener, at vi nåede toppunktet sidste år på globalt plan. Jeg mener, at dagens maksimum - 85 mio. tønder om dagen - er det meste, vi nogensinde vil være i stand til at præstere," sagde Pickens til Global Public Media.
Olieprisen nåede forleden en ny rekord på 90 dollar pr. tønde. I går lå prisen omkring 85 dollar på oliebørsen i New York. IEA har i sine langsigtede prognoser regnet med en pris på blot 55 dollar pr. tønde i 2030. Flere fagfolk spår nu en pris på 100 dollar allerede inden årets udgang, og hvis kommende data bekræfter, at den globale produktion ikke længere vokser - alt mens efterspørgslen gør det - kan yderligere dramatiske prisstigninger ventes.




Axel Hammerschmidt
25. oktober, 2007 #
Jørgen Steen Nielsen skriver:
"Energy Watch Group, etableret af den fremtrædende tyske energipolitiker Hans-Josef Fell og støttet af Ludwig-Bölkow-Stiftelsen, har gransket faktiske produktionsdata fra alle verdens oliefelter. Det giver ifølge forskerne bag rapporten et mere pålideligt mål for den aktuelle og fremtidige oliekapacitet end traditionelle vurderinger baseret på landes og selskabers diskutable angivelser af deres oliereserver."
Men her (hvor det handler om at uran: Energy Watch Group warns: Depleting uranium reserves dash hopes for atomic energy supply)
http://groups.google.com/group/fbc-re/msg/99d189c134dadceb
kan man læse:
"The Energy Watch Group is an association of independent researchers and
economics experts who are in the process of developing sustainable concepts to secure our global energy supply. The group was established by Hans-Josef Fell, a member of the German Bundestag (Lower House). In addition to Dr. Werner Zittel, participants include Jörg Schindler, Managing Director of Ludwig Bölkow Systemtechnik GmbH, Dr. Harry Lehmann, an expert from the World Council for Renewable Energy (WCRE) and Stefan Peter from the Institute for Sustainable Solutions and Innovations. In addition, the research group gets advice and support from Prof. Dr. Jürgen Schmid of the Institute for Solar Energy Systems in Kassel, Daniel Becker of Ecofys, World Watch Institute in Washington, EUROSOLAR and the World Council for Renewable Energies."
Så helt uvildig er World Energy Watch nu ikke.
Thomas Færch Knudsen
25. oktober, 2007 #
Normalt kan jeg godt lide Informations kritiske journalistik, men i de seneste artikler olieindustrien og peak oil er al sund fornuft lagt til side og peak oil folks synspunkter der minder om religion er ukritisk gengivet. Når det er sagt vil jeg kort beskrive hvorfor de helt sikkert tager fejl, og historien har vist at de har taget fejl før.
Lad mig først understrege. Råolie er billig, billigere end cola og mælk, og verden kan sagtens klare en fordobling af prisen det vil kun i meget lille grad påvirke den økonomiske vækst. I forhold til tidligere udgør udgifter energiforbrug en forholdsvis lille del af bruttonationalproduktet.
Olieforsyningerne bliver derimod kraftigt påvirket af olieprisen og det ser ud til at Energy Watch Group (EWG) slet ikke har forstået det men bare ser tilbage på historien og laver en lineær fremskrivning uden at komme med en kritisk analyse. Da jeg i midten af 1990’erne startede på politstudiet lavede man en lineær fremskrivning af udviklingen fra året før og det førte til nogle meget sjove tendenser, bl.a. skulle der i år slet ikke være en eneste almen student blandt de nyoptagne fordi studenter fra handelsgymnasierne udgjorde en stigende andel af de nyoptagne på det tidspunkt.
Saudi Arabien er det eneste land der i øjeblikket har en nævneværdig overskudsproduktionskapacitet. Det skyldes at det tager i mange tilfælde tager 10 år at udvikle et oliefelt, så den produktion er primært udviklet i en periode hvor prisen kostede under 20 dollars per tønde. De fleste steder kan man ikke producere olie til 20 dollar per tønde, så der har været en stor underinvestering i olieindustrien hvor kun en produktion til 2 dollars per tønde i Saudi Arabien var rentabel, det overser EWG fuldstændig. Det er jo logik at hvis man kan sælge sin olie for 4-5 gange så meget, så er man villig til at betale 4-5 gange så meget for at producere den, det giver jo samme afkast. Derfor stiger investeringerne meget kraftigt i disse år, hvilket gør at man ikke kan sammenligne med perioden 1980 - 1997.
Tænk på en svamp fyldt med olie, trykker men lidt på den kommer der en del olie ud, trykker man hårdere kommer der mere, det koster mere energi (læs penge) men pengene er der jo netop i kræft af de meget højere oliepriser.
Det kan godt være det bliver hårdt for miljøet, men vi kommer ikke til at mangle olie de næste mange år.
martin sørensen
25. oktober, 2007 #
Det afgøres heldigvist hurtigt om Energy Watch Group har ret i deres forudsigelser. Det intivue som denne artikkel er på basis af er et intivue i mellem Chris Skrebowski og julian darly fra peak oil debat siden global public media.
http://globalpublicmedia.com/chris_skrebowski_on_alarming_new_peak_oil_r...
Chris Skrebowski siger i slutningen af dette selvandelige gode intivue fra julian darly´s side at verden ikke behøver at vente længe før at vi ser om the Energy Watch Group, har ret i deres forudsigelser.
For om ganske få månder der vil en stor ny mængte olie komme på markdet fra saudiabien der har gennemført en langrække renoveringer af existernde felter. Vi vil se om den olie kan kompensere for det decline der ellers er.
kan den ikke dette så er verden defakto peaket.
Omkostning for olie produktion har intet at gøre med det geologiske faktum i olie produktionen.
peak oil er ikke en teroi det er opevationer af olie felternes produktions kurve og derfor er det konkret faktum.
uaset hvad peak oil skeptikerne siger så existere der ikke et eneste olie producerde land i verden der har fuldt ud genvundet deres produktions styrke efter deres olie produktion har toppet af geologiske årsager. soviet/ruslands peak i 1990 er pga den økonomiske krise efter soviet unnionens kolaps og derfor ikke en geologisks krise.
Man bør forøvrigt ha respekt for forusigelser fra T. Boone Pickens, manden har rygte for at ramme en vinder i mere end 9 ud af 10 tilfæller. denne mands olie næse er nærmest legendarisk.
Men det er jo også en "ubekvem sandhed" at verden´s olie produktion ikke kan følge med efterspørgsen.
Har Energy Watch Group og T. Boone Pickens ret i deres peak i 2006. med et årligt decline på 4% så går der ikke mange månder før olie prisen er over 100 (2-4 månder)- springet til 200 dollar pr tønde vil også kun føles som en kort overgang . (6-12 månder)
+200 dollar pr tønde Forudsætter at olien forsat afregnes i dollar efter 100-200 dollar pr tønde. hviklet er meget tvivlsomt da inflasions raten på et tidspunkt vil overhale olie pris stigningene. og dette kan ende i en hyber dollar inflasion. hvor olien presser dollaren ned i samme tankt som olie prisen øges pga den stadigt lavere dollar mens olie prisen presses samtidigt af et stadigt lavere olie supply på markdet.
Jens Bryndum
25. oktober, 2007 #
Man hører tit, at Danmark er blevet rigt af at producere olie. Spørgsmålet er, om vi er rigere nu, hvor vi har lavet olien om til pengesedler, varme og forurening, samt - ikke mindst - ny infrastruktur i form af veje, bygninger og biler der kræver endnu mere olie?
Var vi ikke rigere før, da vi havde olien i jorden?
Er det virkelig i vores interesse at tømme vores undergrund for olie så hurtigt som muligt?
Havde vi brugt olien til at bygge infrastruktur, der kunne producere vedvarende energi fremover, var vi i sandhed blevet rigere.
Med en omskrivning af det kinesiske ordsprog, har vi fået en fisk og spist den - i stedet for at lære at fiske, så vi kan spise hver dag fremover.
Kaj Vilhelmsen
25. oktober, 2007 #
Angsten for olieproduktionen er latterlig, for dels er angsten skabt af griske erhvervsfolk for at holde priserne oppe i et vanvittigt højt niveau, og dels kan man sagtens omstille energiproduktionen i samme takt, som olieproduktionen falder. F.eks. kan man fremstille både olie og benzin af kul, hvilket ikke er noget teknisk problem, da det allerede blev gjort under anden verdenskrig. Hele ressourceproblemet skabes af grådige spekulanter, der af ren profitinteresse spreder angst for forsygningsikkerheden. Smed man oliespekulanterne i fængsel, så ville det hurtigt visse sig, at der intet problem er, simpelthen fordi man kan udvilke nye energiforsygningskilder efter behov.
E. Høyrup
25. oktober, 2007 #
Okay nu er der flere der har kommenteret at der ingen problemer er og at olien fortsœtter etc. Men situationen er i bund og grund at der findes en ressource som er skabt gennem millioner af år den gør vi nu kraftig indhugst i uden at der skabes nyt. Rent logiskt må vi da på et tidspunkt nå dertil hvor der ikke er noget tilbage... Har jeg ret eller har jeg ret?
Det kan godt vœre at olien ikke topper idag eller i morgen men uanset hvad så skal man da vœre godt tosset for at tro at den vare for evigt, hvis den nu toppre om 50år er det så tid nok til bare at sige ja ja det er ikke vores problem?
Jeg synes man burde gøre mere for at finde et fornybart alternativ men måske er jeg bare dum, det går jo så godt lige nu...
Jesper Kristensen
25. oktober, 2007 #
Run...!!!!!
Thomas Færch Knudsen
25. oktober, 2007 #
martin sørensen sagde
”Omkostning for olie produktion har intet at gøre med det geologiske faktum i olie produktionen.”
Det er måske rigtig, men investeringer har alt at gøre med hvor meget olie der bliver produceret.
Der er lige langt fra København til Paris hvis man kører på cykel eller i en Ferrari men det går lidt hurtigere hvis man investerer i en Ferrari. Skal man så til New York i stedet får man pludselig et problem på cykel, men hvis man har penge nok køber man en F16 og vil komme hurtigere frem end de to første tilfælde til trods for den geografiske mere udfordrende tur. Forstår man ikke parallellen i ovenstående kan vi vidst godt stoppe debatten her.
Olieproduktionen var i 2005 84,6 million tønder om dagen (mt/d) i 2006 85,3 (mt/d) i 2007 lander vi nok på lige omkring 2007 niveauet det skyldes OPEC’s cut i produktionen (1,2 mt/d) for at stoppe olieprisens styrtdyk i starten af 2007
Jeg kan kun give E. Høyrup ret, vi skal gøre noget for alternative energiformer, for olien vil slippe op inden for de næste 50-100 år som det ser ud lige nu. Så jeg kan kun anbefale folk at stemme fornuftigt d. 13. november. Men jeg er overbevidst om at den nuværende høje og måske kommende højere oliepris vil få kreative pengemænd til at udvikle alternativer, og der er rigtig mange penge i det her spil.
martin sørensen
26. oktober, 2007 #
Man kan ikke fuppe sig til en lavere produktion.
der kommer nu engang den olie ud på markdet som der kommer ud. og da det er almindelige økonomiske vuderinger der afgør om det er rentablet eller ej at bore et sted eller udvinde et existrede felt eller ej. så har jeg meget svært ved at se at der er en global olie konspiration som der forudser et ikke existernede snarligt peak.
Nej olie brancen er langt fra glad for peak terorien. saudiarabien gør alt for at sige at landet ikke er i nærheden af deres produktions maximum.
men 2+2 er forsat =4 og der er et problem med den gigantiske OPEC opskrivning som der skete midt i 1980ne for at snyde deres eget kvote system ved at systematisk at opskrive reserve værdien.
http://www.oliekrise.dk/?show=OPEC
Som jeg skriver så ved jeg helt ærligt ikke om verden har peaket i 2006 som denne artikkel skriver. for der er kun bagspejlet der kan afgøre om verden er parst olie peak eller ej. sikkert er det at demand er meget tæt på suply og den 1,2 mil reduktion er forøvrigt givet tilbage i markdet saudiaraiben har gennemført store renoveringer i deres felter dette har primært været de 1.2 mil B/D som der er reduceret, det store spørgsmål er nu om der faktisk er mere olie at øge produktionen med når man sætter den produktion online eller om det øvrige decline samt øget eftersørgsel også vil æde den olie som der kun giver øgede priser.
John Fredsted
26. oktober, 2007 #
Måske bliver det vor redning!?
Selvom det bestemt ikke bliver rart i de kommende år og årtier, hvor verdensøkonomien kommer til at gennemgå voldsomme forandringer, formodentlig med flere opstande og krige tilfølge, så glæder jeg mig trods alt over, at dette nu kan være det pres udefra, der skal til for, at vi mennesker besinder os, så vi kan redde vor planet.
Martin Mortensen
26. oktober, 2007 #
Jeg tror måske det var i "The end of oil" der blev sagt:
Fremtidige generationer vil måske spørge os, hvad brugte I alt olien til, brændte I bare det hele af?
Hvis man ser på hvad rå-olie kan bruges til, plastik osv, så er det bekymrende at vi bruger så meget af det som brændsel. Man kan overveje hvor mange andre ting det "burde" være brugt til, fx rumfart.
Et element der måske mangler i "the Drake equation" er om civilisationer brænder deres olie af eller rent faktisk bruger det til noget.
Olie er måske et de materialer vi ikke bare lige kan tage ud i rummet og erhverve os nyt af, hvis vi løber tør for det på jorden....
Dette er måske en lidt langt ude argumentation, men efter at have set herinde hvordan nogen har holdningen: "vi kan bare bruge løs osv". Derudover er der stadig nok olie (og derudover gas og kul) tilbage til at smadre vores planet med global opvarmning gentagne gange.
Og sidst men ikke mindst, hvorfor er det så farligt at gå væk fra brugen af olie som primær energikilde? Hvad er det vi risikerer? Jeg ved godt at dollaren vil blive påvirket af det, men hvad er det reelle problem ved at skifte over til vedvarende energi? Er det bare fordi det virker lidt hippi-agtigt og "red gaia"-agtigt?
Mvh. Martin
Link: http://en.wikipedia.org/wiki/Drake_equation
Martin Buch
27. oktober, 2007 #
Det er en interessant betragtning at "verden kan sagtens klare en fordobling af prisen det vil kun i meget lille grad påvirke den økonomiske vækst." Det er for så vidt korrekt, at prisen ikke er problemet - det er MÆNGDEN af olien, der er problemet. Man kan ikke købe noget, der ikke er til salg.
Iøvrigt er det ligegyldigt hvor enormt rigt Danmark. I tilfælde af forsyningsknaphed træder en række internationale aftaler i kraft, som sikrer en ligelig fordeling af ressourcerne. Mangler et enkelt land olie, mangler alle lande olie. Det lidt uheldige i den sammenhæng er, at mange af de lande der er med i disse aftaler IKKE har reservelagre i de størrelser, som er krævet af fællesskabet (reserver til 30 dage uden forsyning). De har nemlig ikke haft råd til at fylde lagrene med den dyre olie (og det var mens olien kostede under 40$ pr. tønde).
Kaj har ret i, at man kan fremstille olie af kul og at det er blevet gjort under 2. verdenskrig. Eneste lille detalje er, at processen for det første forurener MASSIVT, og for det andet koster mere energi at gennemføre end der er i den olie der kommer ud af det. Grunden til at man alligevel gjorde det under 2. verdenskrig var fordi det er lidt vanskeligt at producere kampfly, der fløj på kul eller træ. Det var således ikke et spørgsmål om at PRODUCERE energi - det var et spøgsmål om at OMDANNE energi i een form (kul) til en anden form (olie). Og i denne proces går store mængder energi simpelthen tabt.
For de statistisk interesserede:
Rusland - verdens andenstørste eksportør kan efter eget udsagn forventes at skære ned på sin eksport omkring 2008. Eksporterer muligvis slet ikke energi efter 2010.
Norge - verdens trediestørste eksportør er allerede i nedgang, med ca. 7% om året.
Iran – verdens fjerdestørste eksportør er i åben strid med vesten.
Kuwait – verdens syvendestørste eksportør har nedskrevet sine reserver og Burgan (verdens 2. største oliefelt) har nået max prod i 2005.
Irak – verdens 11 største eksportør er plaget af uro og sabotage og er en problematisk eksportør.
Danmark forbruger langt mindre olie end der pumpes op af vores undergrund. Undlod man at eksportere olien ville Danmark være selvforsynende omkring 20 år ekstra – altså ca. 2035 i stedet for 2014 som er det aktuelle tal. Med de givne fremtidsudsigter mener jeg ikke, at man bør sælge 20 års dansk energiforsyning for penge lige nu og her. Men det er faktisk slet ikke op til os. Danmark er jo bundet af internationale aftaler og SKAL sælge olie, der er i overskud. Men faktum er, at hvis der bliver knaphed på olieforsyningen, så vil prisen, som man jo allerede ser, gå op. Sælger vi olie for 85$ nu og skal købe den for 300$ i 2014, så er det en utrolig dårlig forretning.
Jeg kan forundres over at en ressource som energi bliver spildt på den måde, som den gør. Danmark er stolt af den energi vi kan producere ved vindmøller (som udgør under 3% af det samlede energiforbrug i Danmark), men samtidigt brændes der naturgas af op i det blå svarende til ca. 50% af den enegi der produceres ved vindkraft – fordi det ikke i det nuværende marked kan betale sig at producere denne ”ringere” naturgas. Uden tanke for, at naturgassen er en endelig ressource i den danske undergrund, og at den afbrændte energi ikke kan erstattes når det bliver profitabelt at udnytte den.
Danmark har en energistrategi. Den hedder "Energi 2025", og er udarbejdet af den siddende regering for 2 år siden. Den er primært baseret på IEAs prognoser for fremtiden som indeholder et "højpris"scenarie med en oliepris på 50$ pr. tønde, som vil falde til ca. 35$ frem til 2025. Dette alt imens efterspørgslen når 120mill tønder pr. dag.
Det lyder jo ret sandsynligt... Eller hvad?
Jeg har kildeangivelser til alt, hvad der er skrevet her, skulle nogen ønske dokumentation.