"Nogle gange hvis du kigger i en tilfældig tv-oversigt, så kan du se, at det er en pragtparade af forkrampede forsøg på at lefle for, hvad man tror, seeren gerne vil se. Det er sådan nogle antikvariske underholdningsprogrammer, der støves af igen og igen. For hvorfor synes folk, at de behøver at opfinde en ny ide, når de kan gøre karriere ud af bare at vise noget gammelt igen og igen? Du skal vide én ting, synes vi i hvert fald, og det er at tv, det er et meget apatisk valg. Tv er måske den nemmeste måde at lade livet gå på. Så den tid du bruger foran skærmen, den bør du i det mindste få tilbagebetalt med lidenskab. Hvis lidenskaben mangler, hvis du har det lidt for rart og lidt for hyggeligt, hvis fjolserne på skærmen ikke anstrenger sig for dig, og hvis ikke du skal anstrenge dig bare en lillebitte smule selv, så fuck dem. Fuck dem, fordi de spilder din tid. Du skal huske at de valg, som du træffer, det er din chance for at påvirke det tv, du får. Hvis du vælger tumpet og leflende tv, så får du mere leflende og tumpet tv at vælge imellem. Ciao."
Ordene blev sagt af Casper Christensen - flankeret af hans faste kumpaner Frank Hvam, Lars Hjortshøj og Lasse Rimmer - som de sidste i det 68. og sidste afsnit af Casper og Mandrilaftalen på DR2. I 1999.
Nye tider
2007 er en anden snak. Vi er alle blevet ældre. Lad os groft opridse de sidste otte år for firkløveret: Lasse Rimmer har været vært på Jeopardy (til sidst i Mandrilaftalen forudsiges denne kranke skæbne) og på Morgenhyrderne på Radio 100FM. Lars Hjortshøj var også på Morgenhyrderne, han var med i tv-serien Langt fra Las Vegas, han medvirker i brillereklamer og er pt. vært på Alletiders Morgen på TV 2 Radio. Det siges, han er på vej til at afbryde sin karriere for at rejse til Indien på ubestemt tid. Frank Hvam og Casper Christensen har begge medvirket i Langt fra Las Vegas, en dansk udgave af engelske Shooting Stars samt Klovn (en fortolkning af den amerikanske Curb Your Enthusiasm).
Christensen er for tiden vært på Deal No Deal på TV2. 26 kvinder. 26 kufferter. Med alt fra næsten ingen til en masse penge. Muligheden for at vinde to millioner kroner. Rar, hyggelig, antikvarisk underholdning. "Penge, følelser, alt er på spil," sagde han i slutningen i torsdags.
Det hele har handlet om pengene, joker Casper Christensen i begyndelsen af Mandrilaftalens sidste afsnit. Og vi ler med ham. Damen i Deal No Deal tør ikke se, hvor mange penge, hun lige er gået glip af. "Men det gør jeg, for det får jeg løn for," siger Casper Christensen. Og vi græder med ham.
Måske bare krise
Skifter man til lillesøsterkanalen TV2 Zulu, så kan man se Frank Hvam og Casper Christensen fortabe sig i selvhadende og narcissistiske petitesser og parodier over dem selv og resten af den kreative klasse. Klovn hedder de kommercielt lyksalige, kunstnerisk dovne stiløvelser, som måske tjener som en form for bodsgang for borgerlig resignation for de to herrer. Flagellanter i let slidte samtalekøkkener.
"Vi har prøvet at lave det af et stof, som man meget sjældent ser på tv. Nemlig det stof, der hedder lyst. Vi har kun gjort det, vi har haft lyst til," lyder det i Mandrilaftalens afskedssalut. Der er ingen lyst i kulturkatastrofen Deal No Deal, som ikke kun forurener sendefladen, men også forarmer Casper Christensen.
Jeg er alligevel fortrøstningsfuld. Håbet gemmer sig f.eks. i mandens slet skjulte råb om hjælp i Deal No Deal. "Jeg har nemlig ingen aura. Som et af de få mennesker har jeg fået den fjernet." Sagt af en mand, der bevæger sig langsommeligt over det bonede studiegulv, en smule skrutrygget, med hævede øjne og selvhad sprøjtende ud ad skjorteknaphullerne. I disse tegn på udmattelse gemmer sig håb.
Måske er dette bare kriser for nogle af Danmarks bedste og mest anarkistiske komikere. De har bjerge, der skal bestiges. Indiske indsigter, der skal absorberes. Strandvejsvillaer, der skal rømmes. Komfort, der kan kvæle, men også kan kvæles. Hvis altså de har lyst.
Casper og Mandrilaftalen, DR2, i slutningen af 1999.
Deal No Deal, TV 2, torsdag for tiden
Klovn, TV 2 Zulu, meget ofte
