Dansk musik var i går på plakaten i et landsdækkende fremstød med komponisternes organisation, KODA, som tovholder.
Spil Dansk Dag '07 har blandt andet som ambition at vise, "hvilket potentiale der findes i den danske musik." Samtidig ville man sikre, at "musikken består, udvikles og høres. (...) Brug Spil Dansk Dagen til at give dansk musik et løft," lød opfordringen fra arrangørerne. Men hvorfor spille dansk, hvis pladeselskaberne ikke tør spille med?
Pladesalget er stigende, og det samme er interessen for musik på nettet - særligt for dansk musik. IFPI (den danske afdeling af pladebranchens internationale organisation) peger på, at de danske kunstnere har en voksende andel af pladesalget (46,2 procent i 2006). Ikke overraskende er Kim Larsen, MGP og Thomas Helmig blandt højdespringerne. Først på ottendepladsen dukker det første udenlandske islæt op - i form af Bruce Springsteen.
Det er fint, at danskerne topper, men samtidig er det få store navne, der trækker den danske fremgang. Dermed er vi tilbage ved potentialet, vækstlaget, som netop var gårsdagens fokus. Her er billedet optimistisk, da særligt nettet er blevet et billigt udstillingsvindue for de små.
Men som nogle af folkene bag nye hjemstavnsfortolkninger sagde i torsdagens avis, så handler et løft også om at turde gå egne veje - at lade sig inspirere af sine rødder. En besyngelse, der umiddelbart kan lyde nationalromantisk. Det er dog ikke motivet. Man bør lade sig inspirere af sine rødder, så man kan finde sit unikke udtryk, lyder argumentet.
Særligt på internethylderne kan man glæde sig over den umiddelbare mangfoldighed, der præger feltet. Men om vækstlaget og de nye tiltag har et liv hos pladeselskaberne, det er en anden historie.
Her kommer hjemstavnsfolkenes pointe til sin ret. Det handler om at finde sine rødder, hvor globalt eller lokalt de end måtte ligge; og bruge dem, så musikken får sit eget unikke præg. Eller som hedengangne Sonic Youth sagde: 'Kill Your Idols'.
Det er mange, der forsøger at bruge rødderne som inspiration til et personligt udtrykt, frem for som Jens Unmack siger, at flygte fra dem - og forsøge at fange en international bølge. Men det handler om at turde.
Af mod kommer der sjove tiltag: Nytænkning af hjemstavnsdigtning eller dansk rap på både engelsk, dansk og kinesisk - samtidigt!
Der er med andre ord mange, der tør, og med den nysgerrighed, der præger de forskellige brugere af internetkollektiver som MySpace og MyMusic, er der mulighed for at blive set.
Der er intet galt med højdespringere. Men er der noget, nettet viser, så er det, at interessen for de, der går mod strømmen, er der. Men hvad nytter vækstlag og én dag med dansk, hvis ikke pladeselskaberne tør satse resten af året? nizw
