Husker De Basra?
En støvet provins i det sydlige Irak med 2,4 mio. indbyggere. Kendt for sine rige oliekilder og for angiveligt at rumme lokaliteten, hvor Edens Have lå.
Basra er også stedet, hvor en bataljon af danske soldater engang satte livet på spil i forsøget på at skabe sikkerhed og genopbygning. Indtil den danske regering i august måned kaldte soldaterne hjem med meddelelsen om, at de irakiske myndigheder havde sagt tak for hjælpen og nu gerne selv ville stå for sikkerheden i det danske ansvarsområde.
“Da den irakiske regering nu selv har bedt om at overtage sikkerheden for det sydlige Irak, så trækker vi os ud, og så må de selv rage kastanjerne ud af ilden,” sagde Anders Fogh Rasmussen til Ekstra Bladet den 10. august.
Dermed lukkede statsministeren en flanke, der ville have gjort ham og regeringen sårbar i en kommende valgkamp.
De foruroligende meddelelser om irakiske oprøreres stadig hyppigere angreb med morterer, granater og bomber på koalitionsstyrkerne var ikke nogen rar sag at have rumsterende i mediebilledet, når man skulle ud og genvælges. Ej heller påmindelsen om, at dette var en krig startet på falsk grundlag og med en fatal udvikling.
Siden har der ikke været meget nyt fra sydfronten. Pressens interesse er aftaget. Irak er på vej i glemslen. Fire- et-halvt års dansk krigsdeltagelse hører snart historien til.
Kampe raser
Men nede i Basra er der ikke blevet stille.
I onsdags rapporterede Reuter, at Basras politichef, Abdul-Jalil Khalaf, var forsøgt myrdet af snigskytter, det andet mordforsøg på politichefen i oktober.
Attentatforsøget afspejler situationen i området, som de danske soldater har forladt, og hvor de britiske koalitionsstyrker er rykket ud af Basra by og tilbage til basen ved byens lufthavn, hvorfra der gradvis sker hjemsendelse til Storbritannien. Såvel Basra som de øvrige sydlige provinser er præget af voldelige magtkampe mellem forskellige shiitiske grupperinger, der strides om kontrollen over denne del af Irak.
USA advarede
Da de britiske styrker trak sig ud af Basra by og begyndte den gradvise hjemsendelse samtidig med den danske bataljons farvel, fremkaldte det kritik fra USA, der ikke mente, at de regionale myndigheder var rede til at bringe sikkerhedssituationen under kontrol. Og den irakiske viceudenrigsminister Labeed M. Abbawi forstærkede tvivlen om den reelle begrundelse for Danmarks tilbagetrækning, da han 1. september til Nyhedsavisen sagde, at det handlede om et dansk - ikke et irakisk - ønske.
“Vi bad ikke nogen om at forlade os,” sagde Labeed M. Abbawi. Hvilket fik hans danske kollega, udenrigsminister Per Stig Møller, til at tale om en strid om ord og fastholde, at tilbagetrækningen skete på irakisk anmodning.
Information har talt med en irakisk jurist i Bagdad, som i embeds medfører løbende besøger Basra. Af sikkerhedsgrunde ønsker han ikke sit navn frem, men hans vurdering er klar.
“Det er alt, alt for tidligt, at de danske og britiske tropper er trukket tilbage. Der er lang vej igen i regionen, og de skulle være blevet,” siger han.
“Netop nu er situationen meget alvorlig på grund af konflikten mellem de forskellige religiøse og politiske grupper. Der er konflikt hele tiden, folk bliver dræbt, og sikkerhedsproblemerne er store.”
Ekstremt farligt
Som om meldingerne fra irakerne ikke var klare nok, har den amerikanske kongres’ særlige generalinspektorat for irakisk genopbygning, SIGIR, netop gjort status i en rapport offentliggjort i sidste uge. Og den efterlader heller ikke tvivl om, at arbejdet i regionen ikke er gjort færdigt.
“I Basra har shiitiske militser eskaleret en voldelig konflikt om politisk dominans og kontrol over olieressourcerne og havnefaciliteterne,” hedder det i SIGIR-rapporten.
“Shiitiske politiske grupper har låst hinanden fast i en voldelig strid i Basra, som efterlader byen under kontrol af militserne og kriminelle bander.”
Som for at bekræfte SIGIR’s beskrivelse blev der på selve dagen for rapportens offentliggørelse sprængt en bombe foran en skole i Basra - én dræbt og 14 sårede, de fleste skoleelever. Statistik fra Basras universitet, refereret af Gulf News, hævder, at der eksisterer 144 store og små militser i området.
“Opgaven (med at overtage sikkerhedsansvaret, red.) er meget vanskelig, og forholdene er ekstremt farlige, fordi enhver gruppe mener, at den repræsenterer loven, og enhver person betragter sig selv som en statshelt. Byen rummer dusinvis, måske hundredvis af militser,” siger politichef Abdul-Jalil Khalaf.
Den irakiske jurist siger, at problemet ikke mindst er politiet selv.
“Politiet har relationer til de religiøse grupper og en loyalitetsfølelse over for dem, der er stærkere end loyalitetsfølelsen over for befolkningen. Den irakiske befolkning stoler ikke meget på politiet,” siger han.
“Samtidig er begge de to store religiøse grupper, Moqtada al-Sadrs bevægelse og SCIRI, støttet af regimet i Iran,” uden at det hindrer dem i at ligge i blodig magtkamp med hinanden.
Overlevelse
Om forholdene for Basras indbyggere hedder det i rapporten fra SIGIR:
“Provinsmyndighederne har indtil nu vist sig ude af stand til at skabe afgørende forbedringer i den basale service for befolkningen og til at planlægge ny infrastruktur.”
“Arbejdsløsheden er uændret 40-60 pct., og der er massiv underbeskæftigelse (…) Før 2003 blomstrede små og mellemstore landbrugsvirksomheder - daddelpalmeforarbejdning, fjerkræfarme, malkebesætninger - men de er ophørt med at fungere, og genstart af dem synes at blive bremset af mangel på kompetence eller interesse,” oplyser SIGIR.
Om den hidtidige genopbygning i de sydlige provinser hedder det, at “de fleste genopbygningsprojekter er blevet gennemført af koalitionsstyrker med ringe irakisk deltagelse. Provinsembedsmænd har ringe evne til at håndtere og fastholde disse projekter.”
Juristen fra Bagdad er enig.
“Der sker en vis økonomisk fremgang, omend det går meget langsomt. Men med hensyn til genopbyning er problemet, at de lokale myndigheder ikke er kompetente. Folk er ikke valgt på deres kvalifikationer. Og så har de lokale myndigheder andre dagsordner. Befolkningens interesser er ikke det første, de tænker på. Korruption er et problem, man kunne tale rigtig længe om,” siger juristen.
Han tilføjer, at genopbygningen hæmmes af, at mange rejser væk fra Basra-området på grund af de vanskelige forhold.
Selv koalitionens rekonstruktionshold, kaldet Basra PRT, er “på grund af risikoen for vold ude af stand til at arbejde i byen,” skriver SIGIR i rapporten til den amerikanske kongres.
SIGIR havde på baggrund af tingenes tilstand forberedt en anbefaling til den amerikanske regering om at “overveje at kalde PRT-personalet tilbage fra (provinserne) Basra, Najaf, Karbala, Qadisiyah og Maysan og overføre dem til fungerende PRT’er, indtil sikkerhedsforholdene bliver bedre.” Den anbefaling har den amerikanske ambassade i Bagdad afvist, så den er udgået.
For den danske bataljons vedkommende er tilbagetrækningen allerede historie. Mens de hjemvendte soldater tumler med eftervirkningerne af opholdet i Irak, er nationen og dens politikere opslugt af et forestående valg, der handler om velfærdsservice og skattelettelser.
Nede sydpå må irakerne selv finde ud af det.
“Sammenlignet med amerikanske og britiske soldater gjorde de danske soldater en god indsats. Men nu er de rejst, alt, alt for tidligt. For irakerne svinger fremtidshåbet hele tiden. Det handler bare om at overleve,” siger juristen fra Bagdad.
Kommentarer
Det moderne demokratis opmærksomhed er mildest talt selektiv. Hvis der er nogle som går rundt og tror at deres oplevelse svarer til noget, så tager de fejl. Virkeligheden er en sindstilstand.
JSN fokuserer på Irak. Irak er illustrerende for hvordan man vælger at fokusere i debatten op til det kommende valg. Irak er glemt, selv om nøglen til forståelsen af hvad der er sket i dansk og international politik de sidste år ligger begravet her.
USA, DK og UK gik i krig på trods af international lovgivning, for olie, under påskud af en løgn. AFR trådte ud igen under påskud af en løgn. Den petrokemiske økonomi og de snævre lokalpolitiske overvejelser har defineret den politiske realitet/virkelighed. Men er der nogen der gider forholde sig til det, skal det bringes op i debatten?
Set i matematisk perspektiv er iagttagelsen og de kognitive systemdannelser i det hele taget lige så usandsynlige fænomener, som det er sandsynligt at en tilfældig prut på bunden af et glas vand skulle kunne nå at udvikle øjne og ører inden den nåede overfladen.
Universet hviler stort set i semantisk mørket, lige som det meste af jorden. Livet vidner om en i udstrækning ufattelig lille gnist af lys, selv om det sat i sit eget perspektiv fylder alt, og reelt udgør hele forskellen, forpligtet på sig selv og intet andet.
Evnen til at se sig selv er mindst lige så adækvat i Ornens satiriske gengivelse af valgdebatten, som selve valgdebatten. JSN´s artikel er måske tættere på sandheden, men hvem interesserer sig for sandheden!
Man kan ikke ofte nok stille spørgsmålet om, hvor længe vi skal vente på at oppositionen, medierne og den danske offentlighed stiller den danske statsminister til ansvar for sine ugerninger i forbindelse med det militære overfald på Irak, subsidiært at statsministeren bliver udleveret til retsforfølgelse i udlandet?
Den Internationale domstol i Haag har i de senere år haft travlt med at dømme krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien og Afrika. Det ser dog ud til at domstolen har et blindt øje, når det gælder ledere fra de rige lande i Vesten.
Bush, Blair og Fogh har startet en ulovlig angrebskrig mod Irak og har i den sammenhæng systematisk anvendt tortur, begået massakrer mod civilbefolkningen, anvendt ulovlige kemiske våben. Fogh & Co. har startet en blodig og beskidt borgerkrig i Irak, som ingen i øjeblikket kan se en ende på. En nyere undersøgelse viser, at der siden krigens ophør er blevet dræbt mere end en halv million irakere.
Bevismaterialet mod statsministeren og hans kammerater er ganske overvældende, og det burde være en formssag at få dem dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Lad os håbe at retfærdigheden snart sker fyldest!
Per Thomsen skrev:
”Fogh & Co. har startet en blodig og beskidt borgerkrig i Irak, som ingen i øjeblikket kan se en ende på.”
Jeg er egentlig meget enig i det du skriver. Alligevel kan jeg se den ende på krigen, at der er rigtig mange penge i krige. Og USA er blevet styrtende rige gennem kolonisering af Sydamerika efter 2.verdenskrig, fx ved at udskifte upassende regeringsleder med deres egne. Grunden til Fidel Castro ikke er blevet styrtet efter den kolde krig, hvor USSRs støtte ikke længere er der er, at der ikke er noget af betydning at stjæle. Det er der derimod i Sydamerikas miner.
Og i mellemøstens oliereserver og i takt med ” det sort guld” bliver mindre, så bliver der støtte kamp om det sidste.
Så taktikken er den samme, som er benyttet efter 2. verdenskrig. USA ( og allierede) fjerner en farlig modstander, førhen var det kommunistiske leder, som blev erstattet. Nu er det såkaldte Islamistiske leder, som bliver erstattet med dem vi kan bruge.
Så mens landet er i kaos, så plyndre vi løs, synder bomber landet så de har brug for, at sælge olie til fornuftige priser, for at kunne genopbygge landet.
Vi kalder at vi indfører demokrati ( a la Truman doktrinet).
Der vil efterfølgende være kaos fra frihedskæmpende ” terrorister”, og de nye magthaver får brug
for våben til at bevarer magten, når kapitalisterne smutter igen. USA har masser af våben, og der er både verdens samt USA’s største industri. Så det bliver Olie for våben.
Når landet er smadret, så bliver de meget afhængig af, at vi opkøber deres vare. Og de er også lettere at styre prismæssigt, fordi de har så meget brug for pengene, og de andre lande omkring Irak kan vi presse med, at vi jo altid kan købe olie fra vores ” nye venner” i Irak.
Ligesom vi kan låne penge til dem, fx USA eller gennem verdensbanken ( styret af USA) og tjene på renter mv. ( A la marshallhjælp).
Samme taktik støttede USA Batista med gennem sukkeropkøb – da USA også er verdens største sukkerforbrugende marked mv.
Krigen i Irak handler ikke om terrorisme, demokrati og befrielse. Det handler om stor kapital. Taktikken er den samme som anvendt under den ” kolde krig”. Altså en meningsløs krig, som USA har outsourcet til private aktør. Så krig er næsten i dag en så integreret del af den offentlige admininistration i USA, som børnepasning er i Danmark.
Det er den naturlige del af at udkonkurrer sin modstander i den liberalistisk ånd, hvor kun den stærkeste overlever. Derfor er krig indbygget i liberale stater som USA ( og nu er Danmark efterhånden også kommet godt med).
Hvor er du kær, Jakob :-)
Er det dig, der skriver læserbrevene i ATS? Dem der fra Vrissenbjerg. Der er en bemærkelsesværdig lighed … :-)
” (…) og tilfældige civile irakere, der står i vejen for deres forskellige korrupte og kriminelle kabaler i stedet.”
Ja, altså jeg håber da at der også er tale om tilfældigheder, og en krig ude af kontrol, taget i betragtning, hvor mange de demokratielskende soldater i Irak har myrdet af civile. Måske fordi at de ikke kan finde terroristerne.
At Fogh så bl.a. narre naive unge danske teenager ( med meget lidt livserfaring) ind i deres kapitalistiske dræbermaskine mod civile, det er kynisk og så magtlysten, at det er psykopatisk.
http://www.iraqbodycount.org/database/
Klima - ressourcer - udenrigspolitik - krig.
Hvad nu hvis det var Rusland eller Kina, der havde invaderet Irak? Det er selvfølgelig hypotetisk og konstrueret, man må nok gå ud fra, at de ikke føler sig så overlegne, at de kunne binde an med projektet. Dog - sagen viser, at invasionen var den overkommelige del, da man først havde udsultet landet i 12 år. Mens sikring af samfundets strukturer muligvis kunne have været lykkedes, hvis man havde haft som mål at tilføre det irakiske samfund demokratiske værdier.
Af de tre stormagter ville jeg oprindeligt have tillagt usa denne forstandighed. Det gjorde Statsministeren jo også, hvilket var en særskilt fejltagelse, som ikke tåler gentagelse.
Det er imidlertid endnu ikke for sent at tage ved lære af katastrofen i Irak.
Det er vanskeligt at overskue de taktiske bevæggrunde for den. Om den drejer sig om at destabilisere Europas nabolag, så EU senere lader sig kolonisere på linie med sydamerika, eller om man blot ville komme før russerne og kineserne til området.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at olien var den både akutte og den strategiske begrundelse. Irakkrigen er en ressourcekrig, og den fortsatte vold viser, at der er store interesser udenfor USA, der gerne vil deltage i kontrolarbejdet.
Går ressourceproblemerne mod deres løsning i fremtiden? Vil fortsat “liberalistisk kappestrid” løse tingene af sig selv? Krigen er som sådan yderst naturlig indenfor det forhåndenværende økonomiske system.
Vi må finde alternativer til det gældende system. Det er simpelthen den eneste mulighed for at afmontere de kommende krige om bl.a. den irakiske olie. Senere vil ellers også andre ressourcer komme i fokus. Danmarks enorme forbrug af veje er fra marts 2003 en ressource, som andre magter vil kunne få øje på. De kan så rykke ind og tage asfalt og grus med hjem til deres egne infrastrukturanlæg omkring Berlin, Paris, Peking og Washington. Vi kan heller ikke vide, om de lader vore huse stå.
Hvis vi skal udøve rettidig ressourcemæssig omhu er det af dansk interesse at besinde os på vores samfundsmæssige strukturer. Herunder naturligvis ejendomsretten, retssamfundet i øvrigt og den solidariske tankegang. Kort kan det skrives som Brundtlandrapportens sociale ben. Dertil må vi finde andre ressourcer end dem, som skal købes eller stjæles fra andre lande. Det er vist også Brundtland, altså vedvarende energi. Af andre fornybare ressourcer på vore breddegrader er kun jordbrugsproduktion. Og vi må optimere ressourceanvendelsen på alle felter.
Det ligner lidt en belejringsøkonomi. Det er ikke så godt. Liberalismen må ikke så gerne blive skyllet ud med badevan
For en ordens skyld skal jeg at pointere, at det ikke er det liberalistiske kapitalistiske system, som jeg foreslår udskiftet. Det fungerer udmærket som delsystem, blot det ikke dominerer alle forhold.
Det er det mere overordnede system at resouceforbrug og vækstbaseret økonomi, jeg tænker på, som modent til udskiftning subsidiært tilpasning til rettidig omhu med vores levevilkår.