Flere biler på vejene belaster miljøet

Vejtrafikken sætter sig på en større og større del af CO2-udledningen, der er årsag til klimaforandringer. Det viser tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde i går. De seneste tal er opgørelsen fra 2005, hvor det samlede udslip fra trafikken var 13,1 ton. Vejtrafikken står for 93 procent af udslippet. Dermed er sektorens udslip steget med 26 procent siden 1990.

Udslippet er ikke blevet mindre af, at bilerne kører længere på literen, for antallet af biler er vokset kraftigt de seneste år. Der er kommet 375.000 flere personbiler og 173.000 flere varebiler på vejene siden 1990.

ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her