Kritik af globalt sats på bioethanol

Den grønne benzin, der har vist sig som en indbringende forretning verden over, møder stadig kraftigere kritik.

Bioethanol er en af de teknologiske nøgler, der skal løse verdens stigende CO2-udslip, men den produceres i dag overvejende af foderstoffer, der fortrænger fødevarer fra landbrugsjorden. Udover to dårlige høstår, har den stigende produktion af ethanol og biodiesel ifølge kritikerne været medvirkende årsag til, at fødevarepriserne er steget eksplosivt på verdensplan.

IMF advarer

Kritikerne fik i sidste uge opbakning fra den Den Internationale Valutafond (IMF), der i sin halvårlige rapport om den globale økonomi, advarede mod brugen af bio-ethanol produceret af fødevarer.

"Indtil der kommer nye og bedre teknologier, vil brugen af fødevarer til at producere biobrændsler kunne øge presset på hele verdens landbrugsjord og vandressourcer, og dermed presse fødevarepriserne yderligere op," fastslog IMF i forbindelse med udgivelsen af rapporten. I stedet anbefaler IMF en nyere teknologi, der kan producere bioethanol af organiske restprodukter fra landbrug og fødevareproduktionen, såsom strå, halm, blade, døde dyr eller knogler - fantasien fejler ingenting.

EU satser på bioethanol

Kritikken fra valutafonden skurrer mod et EU-direktiv, der forpligter Danmark til at blande 5,75 pct. bioethanol i benzinen fra 2010. Men det er ikke kun EU-kravet, der presser Danmark.

Hvis vi skal leve op til vores Kyoto-mål, er vi nødt til at gøre noget ved vores transportsektor. Indtil videre har hverken afgifter eller miljøvenlige biler kunnet nedbringe CO2-udslippet på vejene - tværtimod. Danmarks Statistik offentliggjorde i fredags tal, der viser, at udledningen af CO2 fra de danske veje er steget med ni pct. fra 2000 til 2005. Selvom bilerne kører mere på literen, er antallet af biler steget og har dermed udlignet den positive effekt.

FN's specielle rapportør for Retten til Mad, Jean Ziegler, frygter, at biobrændslerne vil skabe sult.

I dag produceres bioethanol overvejende af majs, rasp, korn eller andre foderafgrøder til dyr, der fortrænger menneskeføden fra markerne.

Jean Ziegler skabte opmærksomhed, da han fra sit FN's hovedsæde i New York udtalte, at det var en forbrydelse mod menneskeheden, at dyrke fødevarer beregnet til brændsel på frugtbar landbrugsjord.

Han opfordrede til, at forbyde afgrøders anvendelse til brændsel i fem år indtil teknologiske fremskridt har gjort det muligt at benytte planterester fra fødevareproduktionen i stedet, de såkaldte andengenerations-teknologier. Men andengenerations-teknologier kan først være klar om fem til ti år, og det er ikke tids nok til at opfylde EU's krav om 5.75 pct. bioethanol i benzinen inden 2010.

Hysterisk bekymring

Professor i biomasse og træteknologi Claus Felby mener, at den internationale kritik er overdrevet.

"Effekten på fødevarepriserne er ikke så voldsom, som man gør det til, men man skal selvfølgelig stadig tænke sig om. Jeg mener man kan lave bioethanol af første generation og kontrollere fødevarepriserne på én gang," siger Claus Felby, der i modsætning til FN's specielle rapportør om Retten til Mad, mener, at man er nødt til at benytte sig af første generationsteknologier for at drive innovationen i anden generationsteknologierne.

"Der er ingen tvivl om at anden generationsteknologien er at foretrække, for der kan vi kombinere fødevareproduktion med biomasseproduktion, for vi skal ikke have fødevarer til at konkurrere med landbrugsprodukter. Planter er solfangere, og bruger vi dem rigtigt, er der en meget stor miljøgevinst også for transportsektoren," siger Claus Felby.

Fagfolk fra ind- og udland vil i dag diskutere og fremlægge den nyeste forskning ved høringen: 'Biomassens veje og vildveje - brændstof til debatten.' Høringen er arrangeret af Informations debatforum Luftskibet, Energi Industrien og Partnerskabet for biobrændsler og finder sted hos Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18 fra 11-16.30