DELHI - Det er mørkt på den støvede sportsplads, men de hvide smil skinner igennem. Indiens jordløse har sejret i dag. Trommerne og sangen fra de mange små grupper viser, at de 25.000 af Indiens fattigste, der i en måned har vandret på bare fødder gennem Indien til hovedstaden Delhi, tager sejren helt personligt.
For få timer siden gik ministeren for udvikling i landområderne, Raghuvansh Prasad Singh, på scenen på pladsen bag Delhis banegård og lovede, at der inden udgangen af oktober vil blive nedsat en kommission direkte under premierminister Manmohan Singh til at udarbejde en plan for en jordreform. Den skal sikre et stykke jord til alle jordløse bønder og mere effektiv beskyttelse af de mange, der hvert år bliver smidt ud af nye naturreservater, og de endnu flere, der mister deres livsgrundlag, fordi den jord, de ikke har papir på, bliver udlagt til infrastruktur og industri.
"Det lykkedes. Vi kom hele vejen, og de kunne ikke undgå at lytte," siger Rajagopal, leder af organisationen Ekta Pari0shad, der står bag marchen. I tre år har bønderne hver uge sparet en rupee og en håndfuld ris sammen. I aften dufter her af curry og diesel fra de mange genneratordrevne feltkøkkener.
Ikke-voldens sejr
Politiet holder sig i udkanten. Ryger cigaretter lænet op af deres berygtede bambuskæppe. Dem bliver der ikke brug for i aften. Hele marchen er forløbet uden en eneste voldelig episode - en bedrift i landet, hvor vold alt for ofte er resultatet, når folket protesterer.
"Det her er en sejr for de jordløse, for den menneskelige værdighed. Men det er i lige så høj grad en sejr for den ikke-voldelige protest i en verden, hvor volden er stadig mere altopædende," siger Rajagopal. Det er vanskeligt at komme til den lille mand med det evige smil. Mange af hans vandrekammerater vil vise deres taknemlighed ved at røre hans fødder. En gammel kvinde hulker på jorden foran ham. Måske af glæde, måske af sorg. Under marchen er tre døde i trafikuheld.
Tvivlen
Rajagopal startede arbejdet på marchen for omkring fem år siden, hvor hans plan var at samle 100.000 mennesker, men han måtte indse, at organisationen manglede midler og erfaring.
"Vi endte med 25.000, og jeg var bange for, at vi ved at gå på kompromis ville ende med igenting. Jeg har ofte tvivlet. Det gør jeg ikke i aften," siger Rajagopal, der dog alt for godt ved, at træerne ikke vokser ind i himlen i indisk politik, og ministeren satte ikke nogen deadline for reformerne.
"Der er mange kampe endnu, men nu har vi et løfte, en ramme at kæmpe inden for, og et centralt sted, vi kan henvende os, hvis delstaterne ikke leverer," siger han og går ud mod pladsen. Manden, som bønderne ikke er bange for at kalde 'den nye Gandhi', har en lang aften foran sig. Der er stadig mange, der vil lykønske ham. Et slag på tasken, omkring 25.000.
Stop op
I den anden ende af pladsen er en gruppe på omkring 50 bønder med pakker på hovedet og sovende børn på armene på vej mod banegården for at vende tilbage til en af de 11.000 landsbyer, der har haft repræsentanter med på turen. Da de skal krydse en befærdet vej, stopper to politimænd trafikken for dem. En af dem griner under det obligatoriske overskæg. I morgen vil alt være som før i den travle megaby, men for en enkelt aften bremser travle IT-pendlere for stammefolket, de kasteløse og alle de andre, som det nye Indien ellers nødigt ser og endnu sjældenere stopper op for.
