Tre uger efter togbomberne i Spaniens hovedstad, Madrid, den 11. marts 2004 omringede politiet en boligblok, hvor syv mistænkte terrorister gemte sig. Hele aktionen endte med, at de mistænkte sprængte både sig selv, boligblokken og en politimand i luften.
"De centrale blandt dem, som stod bag terrorhandlingen, er enten blevet fængslet eller døde ved det kollektive selvmord," sagde den afgående spanske indenrigsminister, Angel Acebes, ved den lejlighed.
Men der var senõr Acebes muligvis lige en kende for hurtig. I hvert fald sidder 28 mistænkte i dag klar til at modtage dom for deres rolle i terrorangrebet. Anklagerne håber på mere end 300.000 år bag tremmer til hele banden sammenlagt. Den maksimale straf, en terrordømt kan afsone i Spanien, er dog 40 år. Så det høje tal skal i høj grad ses som symbolsk. Men symboler er også nødvendige i en sag, som har kostet næsten 200 menneskeliv og såret flere end 1.800.
Det er ikke kun kassen med symboler, som er blevet fundet frem siden bomberne. Antallet af politifolk, der arbejder som specialister med international terrorisme som felt, er tidoblet siden april 2004, og der er blevet flyttet massevis af ressourcer fra overvågelsen af den baskiske separatistbevægelse ETA til at holde øje med de muslimske miljøer. I samme periode er over 300 mistænkte militante muslimer ifølge nyhedsbureauet dpa blevet anholdt.
Teologiske årsager
Ifølge flere forskere i islamisk terrorisme er spaniernes optrapning på området ikke blot udtryk for galoperende paranoia. For mens angrebet i 2004 delvist blev tilskrevet Spaniens tilstedeværelse i Irak, så er der ifølge eksperter mere historiske grunde til, at Spanien kan være i militante muslimers kikkert.
"Spanien er et mål af teologiske årsager. Al-Qaeda er overbevist om, at et land, som har været muslimsk, igen skal falde i islams hænder," siger Mathieu Guidere, som er ekspert i radikal islam ved universitetet i Genève, til dpa.
Ayman al-Zawahiri, en af al-Qaedas topledere, omtaler i øvrigt konsekvent Spanien som Al Andalus, som den del af Spanien, der for over 500 år siden var under muslimsk herredømme, gik under.
Og det overrasker ikke en dansk ekspert på området.
"Det er en central del af tankegodset hos nogle islamistiske grupper, at de områder, som en gang var muslimske, skal generobres. Og Andalusien spiller en central rolle, fordi det i så lang tid var en så blomstrende del af den islamiske civilisation," siger forsker ved Århus Universitet Tina Magaard, som i årevis har beskæftiget sig med ideologien bag moderne islamistiske grupper. ritzau
,
