VKRY er inden for rækkevidde

TV2 har grebet den succesrige SF-formand Villy Søvndal i en løgn. Søvndal hævdede under en partilederrunde, at han havde besøgt 20 plejehjem, og at hvert eneste sted havde der været tale om personalenedskæringer som følge af VK-regeringens politik. Men det passer ikke. Han har kun besøgt fem, viser TV2-s research Foto: Kim Agersten/Polfoto

Det mest afgørende i den nye gennemsnitsmåling er, at Enhedslisten ligger under spærregrænsen og gevinsten - den mandatmæssige - vil gå til regeringspartierne og de radikale.

Vi har nu for første gang et V-K-R-Y-flertal inden for rækkevidde, og bliver det valgets resultat, vil det blive brugt. Så bliver der tale om et markant brud med det, som er blevet kaldt de sidste seks års blokpolitik, og en ny midterlinje vil kendetegne en kommende regering, som formentlig vil gøre en skattereform til et hovedprojekt.

Anders Fogh Rasmussen vil være regeringens leder, og han vil kunne reducere oppositionen til en utroværdig alliance mellem S, SF og DF.

I denne dagbog blev det allerede tirsdag forudset, at Venstre havde en 2-fase strategi for valgkampen, men når profetier opfyldes i utide, kan man blive skeptisk.

Således var det mindre troværdigt, da Venstres såkaldte chefstrateg, beskæftigelsesminister og tidligere partisekretær, Claus Hjort Frederiksen, i et interview i TV2 bekræftede, at Venstre netop havde en sådan strategi.

Hvor Venstre under tidligere valgkampe havde søgt at sætte sig på valgkampen fra dag 1, så sparer Venstre nu på kræfterne til den sene, afgørende runde, hvor det store flertal af de usikre vælgere bestemmer sig.

Når en strategi på denne måde offentliggøres, må man spørge sig selv om, hvorvidt den virkelig er autentisk. Claus Hjort Frederiksen var tydeligt præget af det voldsomme mandattab, Venstre umiddelbart har lidt i valgkampens første fase. Havde han benægtet en to-fase-strategi, havde det været det samme som erkende det ledende regeringspartis nederlag.

Men der er stadig mening i at antage, at Venstre faktisk har tænkt i to faser. Det har ikke været overraskende for velinformerede regeringskilder, at Ny Alliance i starten af valgkampen kunne præsentere en række kendte navne som kandidater og dermed udløse en betydelig medvind.

Men den nøgterne kalkule kan have været, at efter den første benovelse vil Ny Alliance i medierne senere under valgkampen blive udsat for skarp kritik. Det er en velkendt opfattelse, at populistisk journalistik opbygger helte og derefter profiterer på at nedgøre dem.

Vindere i modvind

De sidste dages pressedækning bekræftede dette mønster. TV2 greb den succesrige, beundrede SF-formand Villy Søvndal i en grov løgn fremsat med andægtig alvor under partilederdebatten på dagen, hvor valget blev udskrevet. Søvndal hævdede, at han havde besøgt 20 plejehjem, og at hvert eneste sted havde der været tale om personalenedskæringer som følge af VK-regeringens politik.

TV2's faktahold havde fulgt Søvndals fodspor og konstateret, at han kun havde besøgt fem af de angivne 20 plejehjem, og at der på det ene af disse fem plejehjem i de seneste tre år havde været tale om en jævn stigning i antal arbejdstimer per patient. Søvndal kunne ikke tilbagevise disse kendsgerninger, men undskyldte og søgte at bortforklare.

Samtidig blev Naser Khader i Se&Hør anklaget for noget, der ligner et klart tilfælde af anvendelse af sort arbejde til personlig berigelse. Khader nægter, men synes at have vanskeligt ved at bortforklare Se&Hørs oplysninger.

Det er jo næppe sådan, at Venstres strateger konkret har forudset disse hændelser, men de kan meget vel komme til at understøtte et mønster, hvor den første valgkampsuges massive fremgang for SF og NA afløses af et nyt mønster.

De seneste dage har SF og NA stået i stampe eller er decideret gået tilbage. Samtidig har Venstre tilsyneladende bremset den katastrofale tilbagegang.

Resultatet kan blive det V-K-R-Y-flertal, som Fogh vil bruge som grundlag for en ny regeringsperiode med en skattereform som et centralt tema.

Valget kan stadig meget vel blive enden på det stabile VKO-flertal, og Dansk Folkeparti skal i givet fald igennem en ny afgørende udvekslingsproces, hvis det sammen med Socialdemokraterne og SF skal udfylde oppositionsrollen. Men partiet er professionelt ledet og baserer sig på en autentisk strømning i befolkningen, hvor mange underprivilegerede borgere føler sig usikre og skeptiske over for de hastige samfundsforandringer, der hyppigt sammenfattes under begrebet 'globalisering'.

Blandt de politiske partier er Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som risikerer at ryge ud af Folketinget, alene om at tegne den betydelige EU-modstand, som har præget dansk politik i de senere tiår. Der er plads nok.

Erik Meier Carlsen skriver valgdagbog hver dag frem til valget den 13. november. Samtidig bringer vi dagligt et valgbarometer