Energi, sundhed og uddannelse samt den offentlige sektor skal have en gevaldigt forskningsløft. Det mener Socialdemokraterne, der nu lægger afstand til regeringens mantra 'Fra forskning til faktura'.
"Tiden er inde til et kulturskifte. Regeringens strategi har været god i forhold til erhvervslivet, men der er også brug for forskning til gavn for velfærden," siger S-forskningsordfører, Rasmus Prehn, der lancerer et nyt slogan: Fra forskning til velfærd.
Imens regeringen har lagt vægt på de naturvidenskabelige områder som bio- nano- og it, skal Danmark ifølge Socialdemokraterne promovere sig globalt på velfærdssamfundet:
"Den position skal vi styrke - der har vi noget at vinde," siger Rasmus Prehn.
Når der i 2008 skal forhandles om fordelingen af de uudmøntede reserver af globaliseringspuljen - godt 12 mia. kr. frem mod 2012 - lægger S op til, at størstedelen af de 40 procent af forskningsbevillingerne, der skal gå til strategisk forskning, bruges på velfærdsområder. Venstres medlem af videnskabsudvalget Tina Nedergaard tager godt imod tanken om at prioritere velfærdsforskningen.
"Det lyder fornuftigt," siger hun.
Forskningsråd: God ide
Samtidig påpeger Tina Nedergaard dog, at VK har måttet kæmpe for midler til den strategiske forskning, mens S har prioriteret de frie midler under de forgangne forhandlinger.
"Deres forslag er tiltalende, og derfor kan vi glæde os over, at regeringen har sikret penge til den strategiske forskning," siger Tina Nedergaard.
Videnskabsminister Helge Sander (V) påpeger, at der allerede er afsat midler til velfærd, men vil ikke tage stilling til fordelingen.
"Det må vi se på til oktober," siger han.
Hos det Strategiske Forskningsråd er bestyrelsesmedlem dekan Mogens Hørder, særdeles tilfreds med S-forslaget. Han påpeger, at rådet allerede arbejder med både velstand og senest også velfærd, ligesom EU's 7. Rammeprogram har fokus på området.
Fakta
S-udspil
Socialdemokraterne vil inddrage globaliseringsudfordringerne i samtlige politik områder. Her er udpluk fra forskningsområdet:
-Større frihed til universitetsbestyrelserne
-Forskning i den offentlige sektor
-Forskning i sundhed, omsorg og nedbringelse af ventelister
-Forskning i uddannelse
-Mere forskning i energi
-Halvdelen af alle studerende skal have et eller flere semestre i udlandet
-Større frihed til at oprette uddannelser og filialer i udlandet
-Egenbetaling fra udenlandske studerende skal nedbringes
-Særlig stipendieordning til fattige studerende
-Belønning af universiteter, der fastsætter og lever op til mål om elitemiljøer
-Bedre samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv
"Socialdemokraterne har fanget noget, som er en tendens. Vi kan en masse i den offentlige sektor, og der er bestemt et potentiale i forhold til at udvikle ny tænkning," siger han og tilføjer:
"Det vil absolut være en god ide at bruge penge i denne retning."
Men DF's forskningsordfører, Jesper Langballe, er ikke begejstret.
"Jeg bryder mig principielt ikke om, at man har nogle politisk ideologiske øremærkninger af forskningsbevillingerne. S kan komme med deres forslag, når vi skal forhandle, men de skal ikke regne med en blankocheck fra os," siger han.
Mere frihed
Socialdemokraterne lægger desuden op til en højere grad af selvstyre til universiteternes bestyrelser.
"Man har fra regeringens side haft alt for travlt med en central styring," siger Rasmus Prehn med henvisning til udstukne regler for lønninger og honorarer til bestyrelsen. Han er også parat til i højere grad at lade universiteternes udviklingskontrakter styre økonomien.
Og meldingen om mere frihed til universiteterne får en varm modtagelse hos formanden for rektorkollegiet Jens Oddershede.
"Det er en god ide. Regeringen er i gang med et regelsaneringsarbejde, som stadig kører. Men de regler, man vedtog, var S med i, så jeg er da glad for, at der også herfra kommer nye toner," siger han. Men Jens Oddershede opfordrer samtidig politikerne til at være varsomme med at definere, hvad der skal forskes i.
"Som udgangspunkt drejer det sig om at dyrke den basale grundlagsforskning," siger han.
