Den førende amerikanske torturekspert, professor Darius Rejali, advarer mod den danske regerings blankocheck til PET-samarbejde med efterretningstjenester, der er kendt for at bruge tortur. PET og regeringen bruger terrorbekæmpelse som argument for samarbejdet, men al dokumenteret forskning viser, at informationer frembragt ved tortur er dybt upålidelige. "Det er slet og ret dårlig administration af den danske efterretningstjeneste," siger Darius Rejali, der til november udgiver bogen Torture and Democracy' om vestlige demokratiers tortur-traditioner. Mens den danske diskussion om tortur-efterretninger drukner i valgkamp, raser diskussionen i USA. Udnævnelsen af Michael B. Mukasey til statsadvokat er gået i hårdknude i Senatet, fordi han ikke vil tage entydigt afstand fra den omstridte CIA-forhørsmetode, 'waterboarding' (drukne-simulering).
Upålidelig information
Tortur er, ifølge Amnesty International, i vækst i lande som f.eks. Egypten, Algeriet og Jordan, og PETs ønske om samarbejde med disse landes efteretningstjenester er desperat og uproffessionelt, mener Darius Rejali. Han kalder det et eksempel på den manglende selvtillid og parathed, som kendetegner europæernes og amerikanernes måde at håndtere terrortruslen på: "Det er mig helt ubegribeligt, at politistyrker, der før 2001 var berygtede for deres problematiske praksis, nu betragtes som forbilledlige leverandører af pålidelig information. For seks år siden ville vi end ikke have overvejet det." Hvis PET mangler sprogkundskaber eller kendskab til samfundsforhold i Afrika og Mellemøsten, skulle man hellere investere ressourcer i at opgradere de kompetencer, mener Darius Rejali. "Det eneste andet argument for, at PET skal samarbejde med f.eks. den egyptiske efterretningstjeneste er, at deres informationer skulle være mere præcise," siger Darius Rejali. "Men hvis man tror, at tortur er en anvendelig efteretningsmetode, så mangler man at bevise det. Som regel er unøjagtigheden ved brug af tortur endda meget høj."
Blå bog
Darius M. Rejali
Darius M. Rejali er professor i Politisk Videnskab ved Reed Universitet i USA, og kommer oprindeligt fra Iran.
Han var blandt hovedtalerne på seminaret 'Freedom from Torture' i København tirsdag den 30. oktober i anledning af 25-års jubilæet for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.
Tortur og demokrati. Darius M. Rejali er internationalt anerkendt ekspert i statslige forhørs- og torturmetoder, og bogaktuel til november med 'Torture and Democracy', hvor han over 900 sider kortlægger udbredelsen af torturmetoder i den vestlige verden fra slutningen af det 19. århundrede til efterspillet efter Abu Ghraib.
Forskning. Darius M. Rejali har tidligere udgivet bogen 'Torture and Modernity: Self, State and Society in Modern Iran' (1994) og i 2008 udkommer bogen 'Approaches to Violence' som afslutning på Darius M. Rejalis arbejde under det Carnegie forskningsstipendiat, som han blev tildelt i 2003.
Justitsminister Lene Espersen gav, med opbakning fra statsministeren, i oktober grønt lys for PET's ønske om formaliseret samarbejde med efterretningstjenester, der er kendt for at bruge tortur. Dermed svigter regeringen sit ansvar, mener Darius Rejali. "Regeringer laver disse katastrofale fejltagelser, fordi de vil signalere til befolkningen: 'vi gør alt hvad vi kan - selv ting, I ikke vil vide af, det gør vi - af kærlighed til jer'. Men svaret på det er: sludder. Hvis det er det bedste, de kan gøre, så gør de ikke deres job særlig godt."
Affald i efterretningen
Hvis PET bruger tortur-efterretninger, vil det undergrave hele det danske efterretningssystem, mener Darius Rejali: "Skyldige lyver ikke mere under tortur, end de ville ellers. Men de uskyldige lyver temmelig meget. Derfor giver tortur utrolig meget affald i efterretningssystemet." Ifølge Darius Rejali viser 40 års forskning, at tortur er et elendigt efterretningsredskab. "Hvis du arresterer i tusindtal, så vil du statistisk få én sand historie ud af 80 personer, du torturerer. Hvordan afgør du hvilken, der er den rigtige? Psykologiske studier viser, at politiet ikke er stort bedre end almindelige mennesker til at skelne mellem sandhed og løgn. De rammer rigtigt i ca. 55 procent af tilfældene, hvilket svarer til at slå plat og krone," siger Darius Rejali, og sammenfatter tre overordnede problemer ved tortur: 1. forkert information fra den forkerte person. 2. Rigtige oplysninger, men forhørslederen tror ikke på dem. 3. Skyldige personer, der giver forkerte oplysninger, fordi torturen har skadet deres hukommelse. "Tortur skader især korttidshukommelsen, som netop er vigtig, når terrorhandlinger skal forhindres. Hvor er bomben, hvor er oplysninger om netværket gemt osv. Det er meget svært at genkalde sig præcist, når man har været udsat for tortur," siger Darius Rejali, der mener, at PET også bør være særdeles varsom med at bruge amerikanske efterretninger. Dels fordi det er bevist, at amerikanske forhørsledere bruger tortur, og dels fordi amerikanerne får mange falske oplysninger, fordi de har mange uskyldige i deres system: "F.eks. tilbyder USA afghanerne penge for at angive hinanden, med det resultat, at folk angiver deres personlige fjender for at være al-Qaeda. De uskyldige personer har amerikanerne fået rigtig mange falske oplysninger ud af, fordi de tvinger folk til at svare på noget, de ikke har en chance for at vide."
Moralsk inspiration
Kun Enhedslisten, SF og De Radikale tog i oktober klar afstand fra PET's planer om samarbejde med tortur-efterretningstjenester. Socialdemokraterne mente, at Danmark gennem samarbejdet kunne inspirere andre lande til at stoppe med tortur. "Hvis man får et formaliseret samarbejde, så har man fat i den lange ende og kan påvirke folk til at ændre adfærd," sagde retsordfører Karen Hækkerup (S). Men det har ingen forbindelse til virkeligheden, mener Darius Rejali:
"Forskningen er helt klar: det handler om organisatorisk kontrol. Moralsk inspiration er en fortryllende fantasi, og det forekommer mig at være noget, man kan berolige den danske befolkning med. Det har absolut intet videnskabeligt grundlag," siger Darius Rejali, der fremhæver fem afgørende ting, der kan forhindre brugen af tortur: Klare ansvarsstrukturer, social kontrol af politiets metoder, regelmæssige lægeinspektioner, ret til at blive stillet for en dommer inden for 48 timer, og straf til alle, der forbryder sig mod disse regler. Han understreger, at de færreste lande i Nordafrika og Mellemøsten lever op til det: "Indtil de ting er på plads, betyder det intet, hvor moralsk inspirerende den danske regering er. De oplysninger den danske efterretningstjeneste får fra f.eks. Egypten, vil ikke være pålidelige."
Demokrati er stærkt
Det skred i holdningen til informationer frembragt under tortur, som PET's og politikernes udmelding er et eksempel på, peger på en fejlagtig forestilling om, at demokratiet gør os sårbare. I virkeligheden er det lige omvendt, mener Darius Rejali: "Nøglen til god efterretning er en samarbejdsvillig befolkning, der stoler på myndighederne, og samarbejdsvillige fanger, der stoler på, at man vil respektere deres rettigheder. Så vi skal ikke overholde Genèvekonventionen, blot fordi det er moralsk, men også fordi det er intelligent efteretningspraksis," siger Darius Rejali, der mener, at 'krigen mod terror' indtil nu har været en bragende fiasko, og et bevis for, at vi ikke vinder noget som helst ved at give køb på demokratiske værdier og rettigheder. "I et demokrati må man tage det første slag fra sin fjende, sådan er det. Men i sin reaktion kan man være meget smartere end dem, der ønsker at skade en. Desværre har vi indtil nu ikke reageret særlig smart."
