Ratko Mladic, den undvegne krigsforbryder, hvis anholdelse er gjort til ufravigelig betingelse for Serbiens eventuelle indtræden i Den Europæiske Union, er ikke blevet set i landet i hele fem år, og sikkerhedsstyrkerne har ingen anelse om hans opholdssted. Det hævder Serbiens præsident, Boris Tadic.
Serbiens manglende succes med at få pågrebet den tidligere bosnisk-serbiske general siges at have ført til skarp påtale fra Carla del Ponte, leder af FN's krigsforbrydertribunal for Eksjugoslavien.
Den serbiske regering udlovede tidligere på måneden en dusør på 1 mio. euro for oplysninger, der kunne føre til Mladics tilbageholdelse. Talsmænd for de serbiske myndigheder udtalte ved den lejlighed, at de følte sig sikre på, at nettet strammedes om Mladic, hvilket fik del Ponte til at forudskikke, at en arrestation kunne ventes "inden for få uger".
Nu ser Tadic ud til at gøre denne optimistiske tidsramme til skamme. "Ifølge vores informationer var Ratko Mladic i Serbien frem til midten af 2002. Derefter forsvandt han, og vi aner ikke, hvor han er," sagde han til journalister. "Hvis vi vidste, hvor han og de andre flygtninge var, ville vi arrestere dem. Men det ser ud til, at jeg ikke kan få ICTY (Det In-ternationale Krigsforbry-dertribunal for Eksjugosla-vien, red.) til at forstå det-te. Vi har samarbejdet til punkt og prikke og gennemført hundredvis af raids. Men det ser ud til at være vanskeligt at få dette budskab igennem hos det internationale samfund."
Carla del Ponte og andre FN-embedsmænd har gentagne gange beskyldt elementer i den serbiske regering og militær for at beskytte Mladic, der er eftersøgt for sin afgørende rolle i massakren i 1995 på 8.000 muslimer i Srebrenica. Samme elementer hævdes også at holde hånden over Radovan Karadzic, den bosnisk-serbiske ekspræsident, der er tiltalt for folkemord.
Det er fortsat en udbredt antagelse, at Mladic skjuler sig i Serbien, mens Karadzic, ifølge nogle forlydender, kan være flygtet til den østbosniske og nordmontenegrinske grænseregion.
Serbisk indignation
Serbiens regering påpeger, at de to mænd blot er blandt fire krigsforbrydere, der endnu er på fri fod, og at man allerede for længst har udleveret en række prominente mistænkte, deriblandt nu afdøde Slobodan Milosevic. En af de seneste var Vlastimir Djordevic, en tidligere serbiske politikommandant, der blev arresteret for fire måneder siden.
En højtstående medarbejder fra ICTY siger: "Det nytter ikke, at den serbiske regering siger, at bare fordi de har udleveret nogle af de mistænkte, kan vi bare glemme resten. Srebrenica var den værste grusomhed begået i Europa siden Anden Verdenskrig, og Mladic må stilles til ansvar for de anklager, der er rejst imod ham. At præsident Tadic nu uden videre kan sige, at han været forsvundet siden 2002, er jo nærmest ufatteligt og må sætte spørgsmålstegn ved, hvor seriøse serberne er omkring dette her."
Nogle serbere er indignerede over, at Vesten ser ud til at forberede sig på at lade Kosovo rive sig løs. En prominent journalist i Beograd siger:
"Det ser ud til, at vi må acceptere at miste en del af vores land, Kosovo, før vi kan blive medlem. Hvad angår de krigsforbrydermistænkte, er der en følelse af, at nu må være det nok."
Den serbiske økonomi er fortsat i en prekær forfatning og en optagelse i EU ses af det store flertal som eneste håb om frelse. Slobodan Vucicevic, en serbisk entreprenør, siger: "Hvis Mladics og Karadzics manglende udlevering er forhindringen for EU-medlemskab, så er vores budskab til regeringen: Så udlever dem dog - af hensyn til vort fælles bedste."
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
