Jeg gider ikke tale om religion

Det bliver formodentlig slet ikke Asmaa Abdol-Hamid, der bliver den første muslimske kvinde i det danske Folketing. Men derimod SF's Özlem Sara Cekic

Özlem Sara Cekic er træt, for på trods af, at det kun er to uger siden, at hun har født, er hendes valgkamp for SF i fuld gang. Formanden for en lokal afdeling af Dansk Metal har lige ringet for at fortælle, at de opfordrer deres medlemmer til at stemme på hende, og som meningsmålinger ser ud i øjeblikket, er det snarere Özlem Sara Cekic end Asmaa Abdol-Hamid, som bliver den første muslimske kvinde, der bestiger Folketingets talerstol. Det har Özlem Sara Cekic nu ikke gjort et stort nummer ud af, for selvom hun er troende muslim, vil hun helst blande sin religion uden om sin politik.

"Jeg bliver tit bedt om at tage stilling til religiøse spørgsmål, fordi jeg er muslim, og så er det pludselig mig, som skal forklare de muslimske helligdage eller kommentere på, hvad andre muslimske politikere gør. Som regel siger jeg nej, for eksempel blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at skrive et kapitel i en bog om Muhammedkrisen, men ærligt talt var jeg langt mere optaget af ventelisterne til patienterne i det psykiatriske system. Jeg vil heller ikke bruge min religion i min valgkamp, for hvor det kan være en styrke rent politisk at have etniske rødder, så er det ikke nogen styrke at være muslim," siger hun, der heller ikke vil kommentere på Asmaas kandidatur:

"Hvad vil du have, jeg skal sige om Asmaa? Jeg vil gerne koncentrere mig om mine egne mærkesager frem for at skulle kommentere på enkelte personer fra andre partier."

Den nyfødte klynker i liften og bliver lagt til brystet. Det er ikke helt nemt at være en del af sin mors valgkamp, når man kun er to uger gammel, men Özlem Sara Cekic har vænnet sig til at amme ind i mellem paneldebatter og interviews. Som hun sidder der med brysterne fremme og mobiltelefonen i hånden, ligner hun næsten en parodi på den moderne kvindes splittelse mellem privatlivets pligter og den offentlige arena.

- Jeg har tit talt med muslimske kvinder, som har fremhævet, at islam giver kvinder lov til at tjene deres egne penge og være politisk aktive, så længe at det ikke går ud over deres familie. Lever du op til det i øjeblikket?

"Det ved jeg egentlig ikke, men jeg bruger ikke koranen eller min tro til at afgøre, om jeg er en god nok mor. Jeg kan godt læse koranen, men jeg gør det sjældent. Det er ikke den, som jeg slår op i, når jeg bliver i tvivl. På den måde spiller religionen ikke nogen særlig rolle i mit daglige liv. Det gør den for nogle muslimer, men det gør den ikke for mig," siger Özlem Sara Cekic.

Tørklæde oprør

Özlem Sara Cekic er vokset op på Vesterbro som datter af to tyrkiske gæstearbejdere. Hendes far insisterede på at passe godt på sin datters rygte, så skolefester og lejrskoler var forbudt, til gengæld gik hun i koranskole med de andre børn fra gaden. Den første store konflikt med forældrene handlede ikke om at gå med drenge, men om at gå med tørklæde.

"Som teenager gik jeg med tørklæde, og mine forældre hadede det. Min mor syntes, at det så forfærdeligt ud, når jeg satte tørklædet sammen med cowboybukser og gummisko. Skolen kaldte mine forældre til samtale, fordi mine lærere troede, at det var mine forældre, som havde presset mig. Min far sagde: 'Det er hende selv, der vil. Vi vil også gerne have, at hun tager det af'. Da de andre piger så også begyndte at gå med det, var det ikke interessant længere. Jeg tror, at jeg gik med tørklæde i to år ...," siger hun og griner. Mange af barndomskammeraterne er blevet mere religiøse efterhånden, som de er blevet ældre.

Orker ikke helvede

"En del af de piger, som dengang gik helt vildt udfordrende klædt, er begyndt at gå med tørklæde nu. Jeg mødte et par stykker af dem til et bryllup, hvor de var helt dækket til. De var enormt veluddannede, men havde valgt et anden vej, og det kan måske godt undre mig lidt," siger hun og forklarer lidt tøvende, at der er ved at ske en opsplitning blandt de yngre muslimer.

"Nogle af de meget religiøse synes sikkert, at jeg er en forræder. Jeg har for eksempel fortalt i et tv-program, at jeg ikke kunne holde ud at gå i moskeen længere, fordi jeg hele tiden fik at vide, at jeg kommer i helvede. Det gider jeg ikke høre på, når jeg kommer for at finde fred med min gud. Det var der nok nogle, som var vrede over, men det er ikke de folk, jeg prøver at nå."

- Har du nære venner blandt de religiøse?

"Nej, for jeg sorterede i min omgangskreds, da jeg gik ind i politik. Min mand drikker for eksempel alkohol, og det gider jeg ikke høre bemærkninger om. Jeg gider heller ikke diskutere politik ud fra, hvad der står i koranen, for så snart man begynder at diskutere ud fra religionen, så slutter diskussionen jo. Men samtidig provokerer det mig jo også helt vildt, når folk vil forbyde tørklædet," siger Özlem Sara Cekic, som i øjeblikket insisterer på, at SF skal fastholde sit ultimative krav om en fjernelse af 24 års- reglen.

En helt ny verden

Özlem Sara Cekic er uddannet sygeplejerske og den første i hele sin fars slægt, som har taget en uddannelse, men hun er også en af de få, som er blevet skilt.

"Jeg blev gift meget tidligt i et arrangeret ægteskab, som ikke var særligt lykkeligt, og jeg tror, at man får trang til at gøre noget andre steder , når tingene går i stå i ens privatliv, " forklarer hun om den skilsmisse, som også indirekte blev startskuddet på hendes politiske karriere. Hun meldte sig ind i SF efter folketingsvalget i 2001, kort tid efter blev hun skilt, og så stod døren åben til en helt ny verden.

"Til mit første landsmøde i SF var jeg iført jakkesæt, og det var fuldstændigt ved siden af, for alle gik med slidte cowboybukser og gummisko, men det generede mig ikke. Jeg kan huske, at jeg ringede hjem flere gange i løbet af weekenden og var helt oppe og køre, fordi jeg havde mødt Holger K. og andre politikere. Jeg havde aldrig forestillet mig, at politik ville være så interessant."

Özlem Sara Cekic har gjort lynkarriere i SF. Allerede i 2003 blev hun opstillet som folketingskandidat i Østre Storkreds, og året efter blev hun valgt ind i partiets hovedbestyrelse. I dag er hun SF's trejde spidskandidat i den nye københavnske storkreds.

"Det, som fangede mig, var måske også den ligeværdighed, som man kan finde i det politiske arbejde, og som jeg savnede andre steder i mit liv. Uanset om man er kvinde eller mand eller gul eller blå, så kæmper man om en sag i politik, og man bliver hørt. I min familie var politik jo mændenes sag, og når jeg er hjemme i Tyrkiet, så siger min mor stadigvæk 'hold nu op', når jeg går i gang. Sådan var det ikke i SF," siger hun.

Mønsterbryder

Det er Özlem Sara Cekics nye mand, som koordinerer hendes valgkamp, for hun blev gift igen med en kurdisk mand, som hun selv har valgt. Ægteskabet har glædet hendes mor, som i mange år græd, når talen faldt på datteren. Den politiske karriere var i hendes øjne en ringe kompensation for skilsmissen.

"Jeg tror ikke altid, at mine forældre kan følge med. Min far tog alle avisudklippene med til Tyrkiet sidste gang, så han er vel stolt, men samtidig er der færre og færre ting, som jeg kan dele med min familie og mine gamle venner. Når jeg sidder og fortæller, at jeg lige har vundet denne her kamp i Dansk Sygeplejeråd, så sidder min barndomsvenner og snakker om tilbud i Netto. Jeg ved også godt, at det er mig, som har forandret mig. De gør bare det, som de altid har gjort," siger hun og smiler lidt træt.

"Jeg er stolt af at være mønsterbryder og rollemodel, men kan også føles meget ensomt. Jeg kommer tit til at forsvare danskerne overfor indvandrene, og indvandrere overfor danskerne, så sidder jeg der og siger: 'Jamen det er jo ikke alle, som er racister' eller 'Jamen, det er ikke alle som er islamister'. Nogle gange kan det godt være til at brække sig over."

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Til Özlem Sara Cekic!
Det var dejligt at læse om dit liv og dine tanker. Det var bare det jeg ville sige!
Rigtig god valgkamp og held og lykke med din familie og dit nye liv på Christainsborg!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Hej ôzlem

Du fik min stemme til valget og jeg glæder mig meget til at se hvad du kan udrette i folketinget. Det var spænende at læse din personlige historie her.

Alt det bedste fremover

M.v.h

Mette

anbefalede denne kommentar