BOSTON - Hillary Clintons lange succesrige kampagne for at blive USA's næste og første kvindelige præsident oplever i disse dage sin første alvorlige krise.
Det sker efter, at hendes udtalelser under en tv-debat med hendes seks mandlige rivaler tirsdag aftens syntes at bekræfte deres væsentligste indsigelse mod hendes kandidatur: At hun bøjer sig for vindretningen og mangler en stærk politisk overbevisning.
Men hvis man tror, at 'Hillary' lader sig påvirke af ståhejet i de amerikanske medier, rammer man ved siden af. I går blev den førende demokratiske præsidentkandidat modtaget med dans, hvinende jubelråb og våde øjne af et par tusinde studerende på det kvindelige universitet Wellesley College i Boston, hvor hun fik en bachelorgrad i 1972 efter fire års studier.
Al balladen om Clintons tvetydige holdninger gør ikke stort indtryk på Sam Carpenter, som er stået tidligt op og stået i kø for at få en plads i en konferencesal, der er fyldt til bristepunktet.
"Der er vel ikke noget specielt ved, at en politiker undlader at tage klar stilling. Det gør ingen af dem," lyder hendes kommentar.
I øvrigt er Carpenter og hendes veninde Melanie Matsuo mødt frem for at høre kandidaten selv- uden om mediernes filter.
"Hillary er langt foran i meningsmålingerne, så det giver mening at være forsigtig og ikke støde parti-uafhængige og republikanske vælgere fra sig under selve præsidentvalget," mener Matsuo.
Republikanske kvinder
I en meningsundersøgelse fra i går finder Pew Research Center, at en fjerdedel af de kvindelige Republikanske vælgere i USA alvorligt overvejer at stemme på Hillary Clinton. Det er en følelse, som Wellesley-studerende Emily Papageorgiou kan identificere sig med. Hun er nygift fra sydstaten Alabama. Hendes mand arbejder i flyvevåbnet og skal måske snart til Irak.
Papageorgiou kalder sig en vælger af moderat observans.
"Jeg er ikke indskrevet på valglisten, men jeg regner med, at det bliver som Republikaner," siger hun. Ikke desto mindre er hun lidt fascineret af muligheden, at Hillary kan blive USA's første kvindelige præsident.
"Det virker efterhånden sandsynligt," vurderer hun. "Så derfor er jeg her i dag for at lytte og finde ud af, hvor hun står."
Da Hillary Clinton endelig ankommer - en time forsinket - syder og bobler det i salen. De unge kvinder danser vildt med hinanden til rockmusik, som blæser ud af højttalerne.
Præsidentkandidaten stråler, da hun træder frem til et øredøvende bifald, der in-gen ende synes at tage. For Hillary Clinton holder sin hånd på hjertet. Begiven-heden er hel speciel. Hun er tilbage på sit gamle pigecollege, hvor hendes politiske karriere startede. Det var her, at hun involverede sig i studenterpolitik og i demonstrationerne mod Vietnam-krigen.
Det var her, at hun tilbragte mange weekender i vinteren 1968-69 med at rejse til den nordlige nabostat New Hampshire for at banke på døre og hjælpe den Demokratiske præsidentkandidat Eugene McCarthy i primærvalget.
På bølgelængde
"McCarthy var dengang antikrigskandidaten. Og en vigtig del af mit valgprogram i dag er at bringe krigen i Irak til ophør," siger Clinton til bragende bifald.
Det er uundgåeligt, at de unge studerendes idol minder dem om deres køn. Hil-lary krydrer sine tale med anekdoter om de strenge regler mod besøg af jævn-aldrende mandlige studerende.
"De måtte kun være på vores værelse søndag eftermiddag, og reglen var, at de skulle have begge fødder plantet på gulvet! Men det var selvfølgelig noget andet i badeværelset," fortæller præsidentkandidaten.
Hillary og de unge kvinder er helt på bølgelængde. Størst bifald modtager hun med bemærkningen om, at hendes uddannelse på Wellesley College "forberedte mig til at konkurrere med herreklubben i præsidentvalget." Hun giver konkrete eksempler på den mandschauvinisme, hun blev konfronteret med, da hun blev optaget på de juridiske fakulteter på Harvard og Yale-universiteterne.
Men det overordnede formål for hendes besøg på Wellesley College er at lancere det landsdækkende initiativ 'Hillblazers' - kvindelige fanklubber for Hillary på 120 universiteter, som skal være en slags stormtropper for den kvindelige præsidentkandidat i valgkampen.
Ikke alle tilstedeværende er rede til at indskrive sig i tropperne. Én af dem hedder Cornelia Chancellor.
"Jeg ville være tilfreds, hvis hun bliver vores næste præsident. Men jeg mener ikke, at hun er særlig progressiv. Hun er ikke 100 pct. for fri abort, hun kalder Iran for en terrorstat, hun stemte for Irak-krigen, og hun støtter dødsstraffen. Hun er ikke så progressiv, som hun foregiver at være. Det er problematisk."
