Valgkampsramte politikere, der drømmer om at skaffe penge til mere velfærd eller flere skattelettelser, ville uden videre kunne hente hele 45 mia. kroner ekstra til statskassen – de skulle blot beskatte Nordsøolien en smule hårdere.
De 45 mia. kroner kunne man skaffe ved at hæve den nuværende effektive, gennemsnitlige skattesats på olien med en tiendedel fra 69 til 76 procent.
Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) har lavet for Information på baggrund af prognoser og modelfeltberegninger fra Finansministeriet og Energistyrelsen.
Ifølge disse beregninger kan staten nemlig forvente et provenu fra Nordsøolien frem til 2040 på 450 mia. kroner. 10 procent af dette giver 45 mia. kroner.
En gennemsnitlig skat på 76 procent ville så stadig være lavere end den norske olieskat, der i øjeblikket er på godt 80 procent. Og forøgelsen ville stadig være lavere end i England, hvor man sidste år hævede skatten med ti procentpoint som konsekvens af de høje oliepriser.
Siden den nuværende Nordsøaftale blev indgået i 2003, er oliepriserne nemlig eksploderet fra 22 til 96 dollar pr. tønde.
Ifølge økonom og olieekspert Martin Windelin fra AE-rådet haster det med at øge skatten.
»Hvis politikerne vil hæve skatten på olie, bør de gøre det hurtigst muligt, fordi Nordsøaftalens såkaldte kompensationsklausul, som træder i kraft ved skattestigninger, gør det sværere for staten at stramme oliebeskatningen for hvert år, der går,« siger Martin Windelin.
Tidligere vismand, JØRGEN Birk Mortensen, der indgående har beskæftiget sig med Nordsøaftalen, siger god for tallene: »Analyser fra AE-rådet har altid virket troværdige, og jeg har stor tillid til disse beregninger,« siger han.
Martin Windelin understreger i øvrigt, at der er tale om en »alt andet lige-beregning«, hvor der ikke tages højde for den negative påvirkning, som højere olieskat kan have på omfanget af produktionen, eller hvordan beskatningen i praksis strammes.
Regeringen i forsvar
Men hvor det i teorien let ville kunne lade sig gøre at hente de ekstra penge hjem til staten, er det realpolitisk langt sværere.
Dels er der i den nuværende Nordsøaftale den omtalte kompensationsklausul.
Den betyder, at staten ikke kan hæve skatten uden at skulle betale det ekstra provenu tilbage til A. P. Møller, før loftet i klausulen nåes. Først herefter vil skattestigninger give et ekstra nettoprovenu til statskassen. Dels er der ikke den store politiske vilje blandt regeringspartierne: Begge afviser de at pille ved den nuværende Nordsøaftale, der blev indgået sammen med Dansk Folkeparti og de radikale i 2003:
»Jo større indtægterne er i Nordsøen, jo større er indtægterne til den danske stat. Vi har lavet en langsigtet aftale, og sådan nogle aftaler laver man ikke bare lige om,« siger Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt. Og fra K lyder det: »Vi kan ikke lave nye aftaler, hver gang variabler flytter sig. Man kan jo heller ikke forudse oliepriserne.
De falder forhåbentlig, fordi vi får mere efterspørgsel på vedvarende energi,« siger Per Ørum Jørgensen, energiordfører hos de konservative.
DUC er tavs
Da aftalen blev indgået i 2003, lovede de radikale, at de ville kræve en genforhandling, hvis »afgørende forudsætninger« ændrede sig, for eksempel at olieprisen steg dramatisk. Det fik i fredags her i avisen de radikales energiordfører Martin Lidegaard til at tilbyde Dansk Undergrunds Consortium (som A. P. Møller er medejer af) en progressiv beskatning, hvor skatteprocenten bliver højere, hvis olieprisen stiger og omvendt falder ved lavere oliepriser.
Men det forslag kan have lange udsigter. I Mærsk Olie og Gas A/S, der udtaler sig på vegne af DUC, vil under-
direktør Anders Würtzen slet ikke forholde sig til Martin Lidegaards forslag.
Ny Alliance er næsten lige så fåmælt som Würtzen. Således afviser partiets Anders Samuelsen at tage stilling til, om Ny Alliance går ind for en genforhandling af Nordsø-
aftalen. Det er simpelthen et politisk emne, som det unge parti ikke har nået at tage stilling til endnu.
Fra resten af den nuværende opposition i Folketinget, S, SF og Ø, er der til gengæld ingen slinger i valsen: Nordsøaftalen både kan og skal genforhandles. Og det kan ikke gå hurtigt nok:
»Aftalen var en kæmpe fejl, som slet ikke var til forhandling med partierne. Mærsk vil sikkert hænge sig i juraen. Men hvis der er et tilstrækkeligt politisk pres, kan det selvfølgelig lade sig gøre at lave aftalen om,« siger SF’s energiordfører Anne Grete Holmsgaard.
På linie med Enhedslisten vil hun beskatte DUC så hårdt, at provenuet frem til aftalen udløber i 2042 »kun« bliver på de 87 mia., som man regnede med ved aftalens indgåelse.
Beregninger fra Enheds-listen viser, at DUC kan forvente et provenu på hele 346 mia. kroner frem til 2042, hvis den nuværende skattesats opretholdes.
Kommentarer
Det er da ikke så mærkeligt, at Venstre ikke ønsker at lægge sig ud med Mærsk. Tænk på hvem, der støtter Venstres valgkampagne.
Det er bare ærgerligt for samfundet, at man ikke øger beskatning af nordsøolien og evt. gemmer nogle af pengene i en fond eller bruger dem til at forske i fx vedvarende energi.
Nordsøolien slipper jo op en dag, og hvad hjælper det så den enkelte dansker, at Mærsk er blevet rigere og rigere.
Nu er det jo ingen hemmelighed længere, at i Danmark lægger man sig altså ikke ud med hr. Møller - ja selv et fradrag for en Opera fik han jo.
Jeg er dog enig i at aftalen mellem staten og A.P. Møller om beskatningen af olien fra Nordsøen er alt for gunstig - til fordel for A.P. Møller. Hvis der var politisk vilje til det, lavede man omgående den aftale om, så det danske samfund hvert år kunne 45-50 mia. kr. i statskassen frem til 2040.
Olieprisernes himmelflugt kommer helt sikkert til at fortsætte, da både Kina, indien og Brasilien står overfor at skulle bruge olie samme omfang som Vesten skal. Og førende videnskabsmænd er inde på, at olien ën dag vil slippe op…
V, K og O får millionstøtte fra A.P. Møller. Så længe de partier er ved magten, er det hr. Møller, der bestemmer både skatterne, og hvornår Danmark skal gå i krig.
Jeg synes det er en underlig artikel information bringer, der blev for et år siden forhandlet en ny aftale i hus omkring olieindtægterne.
Hvis der nu igen skal forhandles på baggrund af de øgede priser, vil det være et brud på den almindelige aftaleindgåelse der er i Danmark, og Danmark vil på denne baggrund kunne sammenlignes aftaleretligt med lande som Venezuela og Zimbabwe.
Der ER råd til velfærd.
HELT enig i, at Nordsø olien bør beskattes hårdere! Ophæv aftalen med Hr. Møller & hans nålestribede lejesvende.
Men, glem ikke, at der allerede er mindst 400 milliarder kroner i overskyd i statskassen!
Der har været et samlet overskud på statens finanser i 2005 på omkring 80 milliarder kroner. Men overskuddet er større endnu. For i 2002 var der ligeledes overskud. Ligeså i 2003 og 2004. Det samlede overskud for perioden 2002 – 2005 på statens finanser er på 146,5 milliar-der kroner. Men det stopper ikke her. Det samlede overskud for perioden 2002 til 2006 vil an-drage 216,5 milliarder kroner. Overskuddet i 2007 skønnes, at blive på 76,2 milliarder kroner. Det samlede overskud 2002 til 2007 vil således antageligt andrage knap 300 milliarder kro-ner . Overskuddet for 2008 forventes, at blive på mindst 60 milliarder kroner.
Så skal det lige med, at der udover det tidligere nævnte overskud i omegnen af 300 milliarder kroner skal lægges over 100 milliarder fra perioden 1997 til 2001. Med andre ord: i løbet af 2008 vil der være mindst 400 milliarder kroner i overskud på statens finanser. Fortsætter den-ne trend vil det samlede overskud på statens finanser omkring 2015 nærme sig en billion kro-ner, eller et tusinde milliarder kroner. De akkumulerede overskud hidrører fra: besparelser, salg af offentlige virksomheder, nedlæggelser af sygehuse mv. Dele af den offentlige infra-struktur der er finansieret af den brede befolknings skattebetaling, men efterfølgende brugt i forbindelse med skattelettelser til de mest velstillede.
Når virksomheder og arbejdsgiverorganisationer yder skjulte økonomisk støtte til regeringspartierne, hvad får de så til gengæld? Når V kan bruge ti gange mere til valgkampen end S – giver det V større mulighed for vinde regeringsmagten. Ytringsfrihed bliver dermed hvem der har råd til at købe sig indfyldelse, en TV station eller mediekoncern. Men hvem vil købe en politiker? Det er fuldstændigt uigennemsigtigt for borgerne, om virksomheder og interesseorganisationer kan betale sig til gunstig lovgivning. Det er vigtigt at vide, hvor meget de enkelte giver, så borgerne kan se, om der er nogen, som prøver at købe sig til en politiker. Venstre får for eksempel et større beløb hvert år af Den Liberale Erhvervsklub, hvis medlemsvirksomheder alle skal af med et årskontingent på 20.000 kroner. Erhvervsklubben fremgår af og klubbens formand, erhvervsmanden Fritz H. Schur, blev i 2005 udpeget som bestyrelsesformand i Dong Energy, som er 73 procent statsejet.
A.P.Møller, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Finansrådet, FLS Industries, Foss A/S, ISS Finans, KFI-holding A/S, SALA, Skadinavisk Tobakskompagni yder store millionbidrag til venstre.
Til gengæld sørger regeringen for nedskæringer i den offentlige sektor, støtte til kapitalfonde og nulskatteydere, 10 mia. kr. mindre i topskat til de i forvejen velbjergede, et skattesystem indrettet som et tag- selv- bord, en 40 årig skatteaftale med kunstigt lave beskatning af Nordsøolien, nedslidning og forringelser af skole og uddannelsesområdet, krigsførelse i Irak og Afghanistan, terrorlovgivning og indskrænkninger af demokratiske rettigheder, herunder en ny EU reformtraktat som man vil forhindre kommer til folkeafstemning.
Der er brug for et opgør med 6 års forfejlede politik, trusler og tomme løfter fra spindoktorerne. Jeg bruger min stemme på Enhedslisten, som konsekvente kritikere i Folketinget af regeringens og Dansk Folkepartis ulighedspolitik og hadekampagner. Lad dig ikke skræmme til passivitet, tænk selv.