Har fået mindre hjælp under Fogh

Godt nok besøgte SF's formand, Villy Søvndal, færre plejehjem, end han sagde, han gjorde. Men problemerne med for lidt tid til de ældre ser ifølge nye undersøgelser ud til at være reelle nok. De ældre får mindre hjælp ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nye undersøgelse baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den konkluderer, at hjemmeplejens tid til den enkelte ældre er blevet mindre for tre ud af fire grupper af ældre, siden statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kom til magten i 2001.

Også kvaliteten af hjemmehjælpen er blevet ringere de seneste to år. Sådan oplever flertallet af 2.041 udvalgte hjemmehjælpere selv situationen i en undersøgelse foretaget af deres fagforening FOA.

To ud af tre ansatte oplever mindre tid til hver borger eller hver arbejdsopgave, og samme andel mener, at kvaliteten af deres arbejde er blevet dårligere over de seneste to år. ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her