‘Venstre spiller Asmaa-kortet’, stod der på forsiden af Politiken den 26. oktober. Det var blot to dagen inde i valgkampen og Venstres chefstrateg, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, forsøgte endnu engang at bringe ‘de fremmede’ frem på valgkampens dagsorden.
“Asmaas stemme skal bringe Helle Thorning-Schmidt op på ministerskamlen. Men hvor meget er Helle Thorning-Schmidt parat til at sælge ud for at få Asmaas stemme”, spurgte Claus Hjort Frederiksen med reference til balladen om Enhedslistens tørklædeklædte kandidat, Asmaa Abdol-Hamid.
Venstre - og ikke mindst Claus Hjort Frederiksen - har i årevis kalkuleret med at fokusere på flygtninge/indvandrer-politikken her i landet. Men han har faktisk også med stort held eksporteret denne strategi til Sverige. Det bliver dokumenteret i den prisbelønnede, svenske dokumentarfilm ‘Snällfällan’.
Filmen beskriver, hvordan Venstres svenske søsterparti, Folkpartiet, fik vendt mange års nedtur til et kæmpe sejr ved valget til den svenske Rigsdag i 2002. Tre uger inden valget stod partiet til at ryge helt ud af Rigsdagen med opinionstal på omkring tre procent (i Sverige er spærregrænsen på fire procent). Men da valget kom, fik Folkpartiet over 13 procent af stemmerne og blev Sveriges tredjestørste parti.
Udnytte folks mishag
Årsag: Partiet lancerede et kontroversielt udlændingeudspil kort før valget. Og partiet havde søgt over Øresund for at få gode idéer til den nye strategi.
“Vi hentede inspiration hos Venstre i Danmark,” siger Folkpartiets ekspartileder Maria Leissner i filmen.
Filmen fortæller også om, hvordan tidligere politisk sekretær i Folkpartiet, Petter Odmark, holdt flere møder med Claus Hjort Frederiksen.
“Han havde analyseret opinionen i Danmark og var nået frem til, at når det gjaldt om at overhale Socialdemokraterne, så var den afgørende sten at spille indvandrerkortet,” siger Petter Odmark.
Også filmens instruktør, Erik Sandberg er overbevist om, at Claus Hjort Frederiksen har forsøgt at eksportere den danske strategi.
“Blandt politikere og medarbejderne i Folkpartiet er det helt tydeligt, at Claus Hjort Frederiksen har fortalt dem, at metoden til at knække Socialdemokraterne som et stort parti er at udnytte folks mishag med indvandrerne,” siger Erik Sandberg.
Claus Hjort selv optræder også i filmen. Og selv om han ikke direkte bruger formuleringen ‘at spille indvandrerkortet’, så fortæller han om, hvordan Venstre ved folketingsvalget i 2001 bevidst gik efter at kapre højre-socialdemokrater ved at bringe udlændingepolitikken højt på dagsordenen.
Bag kulisserne
Det var dog ikke uden problemer for Folkpartiet at lade sig inspirere af Venstre. Efter det danske folketingsvalg i 2001 afbrød samarbejdet med Venstre med argumentet om, at det var blevet for fremmedfjendsk. Offentligt tog daværende partileder Lars Leijonborg også skarp afstand fra VKO-samarbejdet ved blandt andet at rive en DF-annonce i stykker i en debat med Pia Kjærsgaard i Deadline på DR2.
Selv om partiet stadig i dag har svært ved åbent at vedstå sig det tætte samarbejde med Venstre af frygt for at blive slået i hartkorn med sit ‘fremmedfjendske søsterparti’, så var Folkpartiet i valgkampen i 2002 altså alligevel kraftigt inspireret af Venstres succes. Men en del af dette samarbejde foregik bag kulisserne, og i filmen gør de stadig aktive politikere og partisoldater et stort nummer ud af at lægge afstand til inspirationen fra Venstre.
Ifølge Asmaa Abdol-Hamids partifælle Frank Aaen, er den svenske dokumentarfilm med til at afsløre, hvor strategisk Venstre har spillet på fremmedfrygten de senere år.
“Det er meget bevidst, når Claus Hjort går ud og kritiserer Asmaa. Det er jo for at prøve, om racismekortet også virker i denne valgkamp. Men det er heldigvis ikke for alvor lykkedes denne gang,” siger Frank Aaen.
Han synes heller ikke, at det er kønt syn, når Claus Hjort Frederiksen forsøger at sælge en fremmedfjendsk politik til udlandet.
“Det kommer nok bag på mange, at han er så kynisk, når han bruger sin egen magt til at spille racismekortet. Og så oven i købet vil brede det til et land med en mere fredsommelig udlændingepolitik end Danmark,” siger Frank Aaen.
Claus Hjort Frederiksen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
Kommentarer
Fra sædvanligvis velunderrettede kilder forlyder det, at Claus Hjort Frederiksen i en nær fremtid vil stifte en organisation med navnet “Racistisk-Liberalistisk Internationale”.
Interessant er det jo, at Sverige faktisk har haft et direkte racistisk parti i Riksdagen, kaldet Nyt Demokrati (tror jeg det var det hed?) Dette parti er så gået efter at kalkerere DF’s (og åbenbart også Venstre’s strategi) ved at spille på kulturforskellene mellem dem og os. Åbenbart gjorde Folkpartiet det samme i Sverige. Problemet er dog stadig, at det i 2002 ikke lykkedes for Folkpartiet at vinde valget for den borgerlige blok i Sverige. Tværtimod styrtdykkede Moderaterne i Sverige efter at en hemmelig tv-optagelse viste, hvordan Moderaternes kandidater talte om f.eks. afrikanere eller muslimer. Og det var meget nedsættende…
Det er faktisk først her i 2006, at den borgerlige blok valgt valget i Sverige, ganske simpelt ved at tale i overskrifter, og love dette og hint. Ingen talte vist om indvandrere mv. i Sverige ved valget i 2006, ja måske Sverige-demokraterne, som fik ca. 3% af de afgivne stemmer. I dag ser de måske ud til at få over 4% af stemmerne. Til gengæld er Socialdemokraterne i Sverige i dag større end den borgerlige blok tilsammen, i hvert fald nogen gange. Folk havde nok ikke forventett de hårde angreb på f.eks. dagpengeretten mv. som de Borgerlige i Sverige har indført.
Og så vidt jeg ved var Folkpartiets forslag i Sverige begrænset til at indvandrere skulle kunne svensk for at få statsborgerskab, og til at de skulle op i en indfødsretsprøve og nogle mindre småting. Der er altå langt fra Venstres valgannonce hvor der henover nogle mørklødede mennesker uden for en retsbygning står - “Venstre - tid til forandring”. Eller Venstre og DF’s skrappe krav om tilknytningskrav mv. og 24års regel mv. i Danmark.
Og da asylbørnenes familier i Sverige fik deres sager genoptaget i 2005 eller 2006 stemte også de borgerlige partier i Riksdagen for.
Det er muligt at Claus Hjort forsøgte at spille Asmaa-kortet, men det virkede ikke. Og grunden til at det ikke virkede tror jeg at vi i et halvt år har diskuteret Asmaa - og det fra alle vinkler. Enten er folk trætte af at diskutere det, eller også mener de, at alle vinkler er belvet tilstrækkeligt belyst.
Det kan få mig til at grine. Umiddelbart tænker jeg: Sikke en gang pladder, det må da være en godt og vel naiv person, der på den måde indirekte opfordre til at man i stedet skulle have adopteret den svenske lovgivning på området. Men den naivitet syns jeg ligger meget på linje med tonen SF. Det handler om at snakket til følelserne i stedet for fornuften. Det handler om at snakke til alle de mennesker der på en eller anden måde bliver glade eller opstemte, når de gør noget de føler er politisk korrekt. Eller for den sags skyld er med til at fordømme andre, når de bliver omtalt som havende gjort noget politisk ukorrekt. Den slags mennesker der bliver vegetare og spiser økologisk fordi det er synd for dyrene og vi skal behandle miljøet ordentligt, samtidig med at de går i læder sko og køre i kæmpe BMW’er. Følelsen af at gøre det rigtige er der godt nok, men det er dælme ikke fornuftigt af den grund.
I øvrigt er der vel noget grundliggende sundt og ganske korrekt i at være på vagt over for fremmede. Hvem af os har ikke lært eller lærer ikke vores børn at de ikke må snakke med fremmede? Se, det handler nemlig om at være fornuftig og forsigtig ikke. Jeg kan da absolut ikke se noget forket i at Claus Hjorth skulle have givet et godt råd til det svenske parti. Artiklen får det næsten til at lyde som om det kunne side stilles med at tisse på brattet med vilje, eller noget i den stil.
Jeg syns der er noget basalt set ulækkert i den måde at appellerer til, eller forsøge at opbygge en holdning, ved at gøre en handling til noget polisitk ukorrekt og beklæde den med følelser af ubehag. Men som der allerede er sagt, mig vildleder det ikke og jeg glemmer ikke at være hverken forsigtig eller fornuftig, selv om det lyder rigtig godt og vældig politisk korrekt, at vi bare skal være gæstfi og byde alle velkomne og tage godt imod alle. Verden er desværre dybere end bare at sidde og føle sig frelst fordi man altid gør det “rigtige”.
Jeg selv er hverken racist eller på nogen anden måde modstander af indvandring eller fremmede. Men det skal ikke stoppe mig i ikke at smide alt fornuft over bord, bare fordi det skulle være politisk korrekt. Tænk jer nu om.
“Det handler om at snakket til følelserne i stedet for fornuften.”
Udmærket definition af Dansk Folkepartis politik. Der har aldrig været et gran af fornuft i den.
Ja, det er jo helt forfærdeligt som nogen taler til føleleserne i stedet for fornuften. Som f.eks, når 5 besøg på plejehjem i TV bliver til 20.
Og lad os ikke glemme alle de fornuftprægede ideer fra vennerne i KAP, Blekingegadebanden, Baader-Mainhoff, PFLP og så selvf, goe’ gamle Che.
Socialdemokraterne evner nu at forny sig.
Det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation Hamid El-Mousti har udstedt en såkaldt fatwa over de muslimer, der ikke stemmer ved valget i morgen. De vil – ifølge den erklærede socialdemokrat havne ”et af de varmeste steder i helvede”. Hvad hans egen formand, Helle Thorning-Schmidt, siger til fatwaen, melder historien intet om – men der er vel plads til rummelighed i det gamle arbejderparti…
Er der ikke noget helt galt i dansk politik i dag ?
Så stem på Dansk Folkeparti.
Morten Dreyer
Folketingskandidat, Østjyllands Storkreds
Morten Dreyer:
“Så stem på Dansk Folkeparti. Morten Dreyer”
He,he….