Det danske skattetryk er ikke verdens højeste

BRUXELLES - Det lyder som et mantra: Danmark har klodens højeste skattetryk - Danmark har Europas hø-jeste skattetryk - Danmark har … Mantra’et går igen, ikke blot hos kommentatorerne, men også i nyheder, partiprogrammer, udtalelser fra tænketanke - og blandt almindelige folk.

“Betaler danskerne for meget i skat?” spurgte DR eksempelvis på sin webside i forbindelse med en artikel om, at danskerne har EU’s højeste skattetryk. “Jaaaaa,” svarede 78 procent af de godt 800 deltagere, der klikkede ind på afstemningen.

Det sjove er blot, at det med klodens højeste skattetryk kun udgør en lille brøkdel af sandheden. Ser man på de samlede arbejdsrelaterede indtægter, som OECD-landene har, ligger Danmark meget uspektakulært et sted i mellemprisklassen, og på virksomhedsskatterne ligger vi endda i den lavere halvdel. Kun momsen og marginalskatten skiller os ud - men det vender vi tilbage til.

Egentligt handler det om, hvor staterne får deres penge fra, så de kan holde deres mere eller mindre udbyggede velfærdssystemer kørende. En af indtægterne er skatten.

Flere konti

I Danmark udgør skat på løn omtrent halvdelen af de offentlige indtægter, vurderer Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i offentlige indtægter. Pengene bruges på pensioner, velfærdsydelser, skoler, veje etc.

Går man lidt syd for grænsen, skal der også penge til at holde samfundene kørende. Men indtægterne kommer ind på flere konti, ikke kun skattekontoen. Der findes tvungne forsikringsbidrag for hver lønmodtager, de bliver trukket fra lønnen ligeså automatisk som skatten. Og så findes der tvungne arbejdsgiverbidrag, der eksempelvis i Belgien udgør 30,4 procent af en gennemsnitsløn og i Tyskland 20,5 procent, viser OECD’s tal.

Arbejdsgiverbidrag er så utænkelige i Danmark, at de lige skal præsenteres. En belgier får 100 kroner i timen og betaler 41,80 kroner i skat og lovpligtig socialforsikring. En dansker ville på en lignende løn betale 40,90 kroner i skat. Så vidt så godt. Men for hver 100 kroner til belgieren, skal hendes arbejdsgiver af med yderligere 30 kroner direkte til de offentlige kasser. OECD, sammenslutningen af de rige lande, regner derfor hele beløbet til de offentlige udgifter med, og ikke kun skatten. I Belgien kommer det op på 55,4 procent af den samlede lønudgift, i Danmark på 41,3 procent.

Men vi skiller os lidt ud.

“Danmark afviger fra den europæiske kontekst og fra de nordiske lande på et punkt, i og med man har ren skattefinansiering,” forklarer Joakim Palme, der er leder for Institut for Framtidsstudier i Stockholm og har undersøgt de forskellige europæiske systemer.

“Det handler om, hvilke etiketter man sætter på,” siger han. Der gør ikke den store forskel, mener han, om man vælger ren skattefinansiering eller lader arbejdsgiverne bidrage også.

“Det virkelig interessante er at sammenligne udgifterne,” siger han. Og det har OECD netop gjort. Her viser det sig, at Frankrig og Tyskland har rigtig høje udgifter, mens eksempelvis Danmark og Storbritannien er langt mere sparsommelige.

Danskerne kan lide skat

Faktisk vil danskerne gerne betale deres skat. Det viser en ny holdningsundersøgelse, som Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet netop har afsluttet. Skatten på løn har en “høj legitimitet”, siger Goul Andersen. Den nye undersøgelse viser, at hvis danskerne kunne, ville de annullere skattesænkningen og bruge pengene på velfærd. Og det er ikke nyt. Når valget står mellem skattelettelser eller velfærdsforbedringer, har danskerne siden 2003 klart valgt velfærd, mens der i midt-90’erne var et lille flertal for skattelettelser.

“Nu er der kun 20 procent, der vi have skattelettelser, og over 70 procent, der vil have velfærdsforbedringer,” siger Goul Andersen.

Der er dog et område - foruden momsen - hvor den danske skat er højere end i andre lande, og det er på marginalskatten. Skatten på “den sidst tjente krone” dukker da også jævnligt op i debatten. Holdningen hos blandt andet den liberale tænketank CEPOS og hos Dansk Industri er, at en lavere marginalskat vil kunne tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft, og den vil kunne få folk til at arbejde mere. Det tvivler Goul Andersen på.

Danskerne “arbejder overordentligt meget” i forvejen, og hans undersøgelser viser, at hvis marginalskatten blev sænket, ville antallet af folk, der vil arbejde mere fordi de kan tjene mere, og dem, der vil arbejde mindre fordi de har råd til det, gå nogenlunde lige op. En ændring ville altså ikke have den store effekt.

Derimod mener Goul Andersen, at den høje marginalskat har en anden, overset effekt: Den øger ligestillingen. I en families økonomi er det typisk manden, der bliver ramt af marginalskatten, mens kvinden ikke gør det så hurtigt. På familiens bundlinje er det altså fornuftigt, hvis kvinden arbejder mere, og ikke manden.

Symbolsk diskussion

Set udefra går det ufattelig godt i Danmark. Social sikkerhed kombineret med et fleksibelt arbejdsmarked bliver betragtet som forbillede i Europa. Alligevel er skat på dagsordenen jævnligt, også i den nuværende valgkamp.

“Debatten bliver brugt til at markere en forskel mellem partierne,” vurderer Klaus Petersen, lektor ved Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet. Der findes en nærmest klassisk debat mellem højrefløjen, der kræver lavere skatter og venstrefløjen, der kræver mere velfærd. Med skattestoppet har Anders Fogh Rasmussen taget styrken ud af socialdemokraternes argumenter - derfor er der behov for at markere. Også i den nuværende valgkamp.

“Det er vigtigt som et symbolsk spørgsmål, det har ikke så meget med skatten at gøre,” vurderer han.