BRUXELLES - Det lyder som et mantra: Danmark har klodens højeste skattetryk - Danmark har Europas hø-jeste skattetryk - Danmark har … Mantra’et går igen, ikke blot hos kommentatorerne, men også i nyheder, partiprogrammer, udtalelser fra tænketanke - og blandt almindelige folk.
“Betaler danskerne for meget i skat?” spurgte DR eksempelvis på sin webside i forbindelse med en artikel om, at danskerne har EU’s højeste skattetryk. “Jaaaaa,” svarede 78 procent af de godt 800 deltagere, der klikkede ind på afstemningen.
Det sjove er blot, at det med klodens højeste skattetryk kun udgør en lille brøkdel af sandheden. Ser man på de samlede arbejdsrelaterede indtægter, som OECD-landene har, ligger Danmark meget uspektakulært et sted i mellemprisklassen, og på virksomhedsskatterne ligger vi endda i den lavere halvdel. Kun momsen og marginalskatten skiller os ud - men det vender vi tilbage til.
Egentligt handler det om, hvor staterne får deres penge fra, så de kan holde deres mere eller mindre udbyggede velfærdssystemer kørende. En af indtægterne er skatten.
Flere konti
I Danmark udgør skat på løn omtrent halvdelen af de offentlige indtægter, vurderer Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i offentlige indtægter. Pengene bruges på pensioner, velfærdsydelser, skoler, veje etc.
Går man lidt syd for grænsen, skal der også penge til at holde samfundene kørende. Men indtægterne kommer ind på flere konti, ikke kun skattekontoen. Der findes tvungne forsikringsbidrag for hver lønmodtager, de bliver trukket fra lønnen ligeså automatisk som skatten. Og så findes der tvungne arbejdsgiverbidrag, der eksempelvis i Belgien udgør 30,4 procent af en gennemsnitsløn og i Tyskland 20,5 procent, viser OECD’s tal.
Arbejdsgiverbidrag er så utænkelige i Danmark, at de lige skal præsenteres. En belgier får 100 kroner i timen og betaler 41,80 kroner i skat og lovpligtig socialforsikring. En dansker ville på en lignende løn betale 40,90 kroner i skat. Så vidt så godt. Men for hver 100 kroner til belgieren, skal hendes arbejdsgiver af med yderligere 30 kroner direkte til de offentlige kasser. OECD, sammenslutningen af de rige lande, regner derfor hele beløbet til de offentlige udgifter med, og ikke kun skatten. I Belgien kommer det op på 55,4 procent af den samlede lønudgift, i Danmark på 41,3 procent.
Men vi skiller os lidt ud.
“Danmark afviger fra den europæiske kontekst og fra de nordiske lande på et punkt, i og med man har ren skattefinansiering,” forklarer Joakim Palme, der er leder for Institut for Framtidsstudier i Stockholm og har undersøgt de forskellige europæiske systemer.
“Det handler om, hvilke etiketter man sætter på,” siger han. Der gør ikke den store forskel, mener han, om man vælger ren skattefinansiering eller lader arbejdsgiverne bidrage også.
“Det virkelig interessante er at sammenligne udgifterne,” siger han. Og det har OECD netop gjort. Her viser det sig, at Frankrig og Tyskland har rigtig høje udgifter, mens eksempelvis Danmark og Storbritannien er langt mere sparsommelige.
Danskerne kan lide skat
Faktisk vil danskerne gerne betale deres skat. Det viser en ny holdningsundersøgelse, som Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet netop har afsluttet. Skatten på løn har en “høj legitimitet”, siger Goul Andersen. Den nye undersøgelse viser, at hvis danskerne kunne, ville de annullere skattesænkningen og bruge pengene på velfærd. Og det er ikke nyt. Når valget står mellem skattelettelser eller velfærdsforbedringer, har danskerne siden 2003 klart valgt velfærd, mens der i midt-90’erne var et lille flertal for skattelettelser.
“Nu er der kun 20 procent, der vi have skattelettelser, og over 70 procent, der vil have velfærdsforbedringer,” siger Goul Andersen.
Der er dog et område - foruden momsen - hvor den danske skat er højere end i andre lande, og det er på marginalskatten. Skatten på “den sidst tjente krone” dukker da også jævnligt op i debatten. Holdningen hos blandt andet den liberale tænketank CEPOS og hos Dansk Industri er, at en lavere marginalskat vil kunne tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft, og den vil kunne få folk til at arbejde mere. Det tvivler Goul Andersen på.
Danskerne “arbejder overordentligt meget” i forvejen, og hans undersøgelser viser, at hvis marginalskatten blev sænket, ville antallet af folk, der vil arbejde mere fordi de kan tjene mere, og dem, der vil arbejde mindre fordi de har råd til det, gå nogenlunde lige op. En ændring ville altså ikke have den store effekt.
Derimod mener Goul Andersen, at den høje marginalskat har en anden, overset effekt: Den øger ligestillingen. I en families økonomi er det typisk manden, der bliver ramt af marginalskatten, mens kvinden ikke gør det så hurtigt. På familiens bundlinje er det altså fornuftigt, hvis kvinden arbejder mere, og ikke manden.
Symbolsk diskussion
Set udefra går det ufattelig godt i Danmark. Social sikkerhed kombineret med et fleksibelt arbejdsmarked bliver betragtet som forbillede i Europa. Alligevel er skat på dagsordenen jævnligt, også i den nuværende valgkamp.
“Debatten bliver brugt til at markere en forskel mellem partierne,” vurderer Klaus Petersen, lektor ved Center for Velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet. Der findes en nærmest klassisk debat mellem højrefløjen, der kræver lavere skatter og venstrefløjen, der kræver mere velfærd. Med skattestoppet har Anders Fogh Rasmussen taget styrken ud af socialdemokraternes argumenter - derfor er der behov for at markere. Også i den nuværende valgkamp.
“Det er vigtigt som et symbolsk spørgsmål, det har ikke så meget med skatten at gøre,” vurderer han.
Kommentarer
Endnu en artikel - og dokumentation - som vil blive totalt ignoreret i den offentlige debat.
Myter foretrækkes for kendsgerninger.
Uvidenhed længe lever må være Informations motto.
Ja, Belgien er relevant pga. af, at det kendetegnet ved invaliderende arbejdsindkomstbeskatning - enten på arbejdsgiver eller -tager side - men så stopper eksemplerne altså også.
Hvad med Canada, Irland, Tyskland, England, Schweiz, Luxemborg, Norge, Østrig, Island, Grønland, USA???
Det kan godt være, at det fremmer en lige arbejdsmarkedsindsats i familien, at topskatten er så høj. Men det er jo netop illustrerende.
Hvis min kone har en phd. og er ved at lave kræftmedicin, så siger vores nuværende ordning, at hun ikke skal gøre det hun er bedst til, men kun arbejd op til topskattegrænsen, så kan jeg så tage over med min mellemlange uddannelse. Det er samfundsøkonomi vanvid ikke at tilskynde folk til,at specialisere sig… Ren jordhulle-logik
“lavere marginalskat vil kunne tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft, og den vil kunne få folk til at arbejde mere. Det tvivler Goul Andersen på.”
Ja, hvordan kan det være, at Irland end medlemskabet af EU var et af de fattigste lande i EU, nu er et af de rigeste?
Kunne det er have noget med deres sænkning af personskatter og selskabsskatterne at gøre?
Kunne det være derfor, at mange EU-lande er begyndt at sænke deres skatter?
Er det tyske socialdemokrati (SPD) i virkeligheden et liberalistisk parti, når det under Schröder sænkede såvel marginalskat som selskabsskat?
Og gælder ovennævnte også for Nyrups bevægelse i samme retning?
Mange fakta, som stiller sprøgsmål ting ved denne professors indsigt i, hvor vidt økonomiske incitamenter virker på lang sigt.
Tja, så fik faktabenægterne en dejlg dag. Det var jo at forvente.
Interessant vinkel men der mangler en ordentlig definition af begrebet skattetryk samt en anden ekspert på området som ville argumentere imod denne påstand. For dem findes der nok af. Synd for denne artikel.
Det virkelig interessante er jo ikke skattetrykket men skattegrundlaget. De offentlige udgifter er stabile og derfor skal indtægterne også være det. Derfor er det tosset at beskatte en mobil kilde som arbejdskraft. Beskat hellere boliger og bygninger.
Jeg syntes, at det er synd for alle de rige, som skal betale topskat mv. Derfor, så mener jeg, at det eneste ordentlig at gøre er, at afskaffe alle former for skattefradragsordninger og sige, vi skal alle betale den samme procentsats, fx den Ny Alliancen anbefaler 40%.
Det syntes jeg ville være fair, at lige fra AP Møller til borger på starthjælp, så er der ingen, som skal bidrage mere eller mindre til fællesskabet. Alle skal ganske enkelt betale den samme procentsats.
Hørt, hørt!!
Men det er vel ikke helt Enhedslistens politik.
@ Dennis Sørensen
“Hørt, hørt!!
Men det er vel ikke helt Enhedslistens politik.”
Det er jeg sikker på, at det ret hurtigt kunne blive, hvis de fik sådant et tilbud.
“Flere konti
I Danmark udgør skat på løn omtrent halvdelen af de offentlige indtægter, vurderer Jørgen Goul Andersen, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i offentlige indtægter. Pengene bruges på pensioner, velfærdsydelser, skoler, veje etc. ”
Så det drejer sig KUN om den direkte skat på løn, og IKKE om moms og om såkaldt “grønne afgifter”, og heller ikke de myriader af andre afgifter, som altså udgør andre 50% af indtægterne.
Hvorfor skal de ikke med i beregningen om hvor højt skattetrykket er?
Prøv at læse Jacob Holdt’s kronik i dagens Jyllands-Posten. Her viser han bl.a. hvor mange indirekte ekstra-skatter, amerikanere betaler, i form af sygeforsikringer, advokatgebyrer m.m.m. - de amerikanske virksomheders astronomiske udgifter til samme kunne måske forklare mange amerikanske virksomheders manglende konkurrencedygtighed (USA importerer mere end de eksporterer). Desuden gigantiske fængselsudgifter. Og så videre og så videre…
De samfundsøkonomiske udgifter til “usikkerhed” som belaster amerikanerne så voldsomt, har vi også i Danmark, blot direkte via skatten… samt alt i alt BILLIGERE end i USA (jvf de tal, Holdt præsenterer).
De enkelte danskere har i bund og grund langt mere frihed i deres økonomi end de enkelte amerikanere.
Selvfølgelige gælder det ikke de allerrigeste, men de må så også leve i et samfund med masser af vold, kriminalitet og fattige overalt i gadebilledet. Der er et ret stort antal danskere, som af ideologiske årsager går ind for lavere skat, men størstedelen af disse ville IKKE selv få gavn af en sådan lavere skat, hvis en tilbundsgående cost-benefit analyse inddrages. Hvis de dog bare ville forstå det!!!
Desuden har skatter en forbrugsbegrænsende effekt på folk, hvilket dermed begrænser rovdriften på kloden. Et banalt resultat af en simpel mikro/makro-økonomisk analyse, men sjovt nok et aspekt der sjældent nævnes…!!?? Liberalistiske ideologer, der går ind for lavere skat men samtidig for et bedre miljø, forkaster således en vigtig side af de økonomiske modeller. Ethvert barn ved at et lavere ressourceforbrug er bedst for kloden og fremtidens børn - og enhver med økonomisk indsigt ved, at skatter o.l. begrænser forbruget.
Kunne man omlægge til endnu grønnere skatter, ville det dog være mere meningsfyldt, retfærdigt og effektivt.
Hvorfor mon den halve verden misunder det danske samfund?
“Mange fakta, som stiller sprøgsmål ting ved denne professors indsigt i, hvor vidt økonomiske incitamenter virker på lang sigt.”
”På langt sigt er vi alle døde”, tror jeg der er en ret berømt økonom, der har sagt.
Artiklen viser, at skat er et spørgsmål med stor psykologisk og symbolsk værdi. “There is no such thing as a free lunch” er der en anden, berømt person (økonom?) der har sagt.
Det hele afhænger altså af, hvordan man rent værdimæssigt og politisk ønsker, at samfundet skal indrettes. Hvem der bedst forvalter de værdier, som alle arbejdende mennesker er med til at skabe.
Om det skal være et folkevalgt flertal, div. halv/hel offentlige fonde, selskaber osv. Jeg sværger til førstnævnte pga. den demokratiske legitimitet og fokuset på social og økonomisk retfærdighed.
I et land som Danmark er der et stort behov for velfærdsydelser, som er grundlaget for den kæmpestore middelklasse i DK. Den middelklasse, som også er forudsætningen for den store politiske stabilitet, meget lave korruption og det deraf følgende gunstige økonomiske klima. Ny alliance og de andre superliberalister overser totalt 1) at der skabes betydelige værdier i den offentlige sektor og 2) at mennesket ikke nødvendigvis styres af simple økonomiske principper. Derfor er der brug for, at en stor del af økonomien går gennem en fælles instans – en stat, et civilsamfund.
Det er også typisk for den økonomiske debat, at man forsøger at vinde sympati for sine synspunkter ved meget raskt at sammenligne DK med lande, “vi normalt sammeligner os med”. Ud over, at sammenligningen peger tilbage på sig selv, ignorerer man totalt, at der kan være vildt store strukturelle, historiske osv forskelle landene indbyrdes.
Den økonomiske debat er alt for teknisk. Man forsøger generelt alt for tit at skjule sit ideologiske og politiske standpunkt bag ”objektive fakta”. Dette gælder på både rød og blå stue.
Jeg har læst et sted at de tyske “Social Kosten” (arbejdsgiverbidrag) er steget fra 4% da Konrad Adenauer opfandt fænomenet til 41% i dag. Derfor er min påstand tyske håndværkere i Danmark billigere da de “kun” skal have løn uden at danske kunder bliver belastet af ekstra omkostninger. Jeg fatter så stadig ikke hvorfor mange ting ud over lavere moms er billigere end i Danmark. Det kunne være rart med en artikelrække som gennemgik de forskellige europæiske staters indkomstgrundlag set i forhold til det danske.
Eksempelvis har jeg engang diskuteret sagen med en bekendt som boede i Svejts. Hans påstand var at når alle forsikringer svarende til “serviceniveau Danmark” var der reelt ingen forskel.
Hvis vi mener at vi betaler mere for at holde vores stat kørende accepterer vi samtidig at alle andre er dygtigere og mere rationelle end os. Det tror jeg ganske enkelt ikke på.
Begrebet “Verdens højeste skattetryk” er stadig en myte som lever i bedste velgående her 3 år efter denne artikel blev skrevet!
@stig Bang -Mortensen
1) Jeg fatter så stadig ikke hvorfor mange ting, ud over lavere moms er billigere end i Danmark.
2) Det kunne være rart med en artikelrække som gennemgik de forskellige europæiske staters indkomstgrundlag set i forhold til det danske.
1.Lønningerne som er en vigtig faktor for udsalgprisen, er betydeligt lavere end i Danmark
2.God ide som nogen (Information?) burde tage op.