Finansminister Thor Pedersen og den for nyligt afgåede transport- og energiminister Flemming Hansen og disses embedsmænd har gjort sig skyldige i ansvarsforflygtigelse og vildledning hvad angår et afgørende vilkår for transport- og energipolitik: Olieforsyningen.
Ansvarsforflygtigelse, fordi de med Energistyrelsens egne ord ukritisk og uden forbehold har 'lænet sig op ad' det Internationale Energiagentur (IEA), som er OECD-landenes energipolitiske interesseorganisation med USA i spidsen. Vildledning, fordi de dermed har kolporteret åbenlyst tvivlsomme olieforsyningsprognoser til Folketinget og offentligheden, uden på nogen måde at inddrage den faglige kritik af IEA's prognosemetoder og de mere realistiske prognoser, der i de senere år er blevet fremlagt af uafhængige analytikere.
Ved at undervurdere stigningen i olieforbruget og forøge produktionskapaciteten i Mellemøsten ad libitum har IEA i deres prognoser fået forbrug og produktion til at balancere frem til 2030. At disse prognoser ikke har noget med virkeligheden at gøre er blevet påpeget igen og igen i den internationale litteratur.
På grundlag af sine urealistiske forbrugs- og produktionsprognoser har IEA forudsagt et fald i råolieprisen til 30 dollar/tønde i 2010 og derpå en svag stigning til 40 dollar/tønde i 2030. At olie skulle blive en knap ressource og derfor meget dyrere kan der ikke være tale om i IEA's vækst-beregningsmodeller.
Regeringen har foreskrevet, at disse prisprognoser skulle lægges til grund for de samfundsøkonomiske beregninger bag dens energivisioner, for Infrastrukturkommissionens trafikmængde-fremskrivninger og den samfundsøkonomiske vurdering af Femern-broen - idet den har antaget, at det var på den sikre side at regne med en råoliepris på 50 eller 60 dollar/tønde frem til 2030. Det kan nu konstateres, at alle disse beregninger og fremskrivninger er uden relevans. Rapporterne kan smides i papirkurven, for olieprisen er allerede nu kommet op på 96 dollar/tønde.
På en konference i London for nyligt tilsluttede direktøren for det franske olieselskab Total Oil Christophe de Margerie sig den gruppe af analytikere, der i mange år har sagt, at den globale olieproduktion næppe nogensinde kommer op over 100 mio. tønder/dag.
Ved at negligere alle kompetente, politisk uafhængige analyser af olieforsyningssituationen har regeringen spildt penge og dyrebar tid og efterladt landet helt uforberedt på den situation, der opstår, når det globale olieforbrug=olieproduktionen snart begynder at falde. Konsekvenserne for den globale økonomi er uoverskuelige. De fattige lande bliver hårdt ramt, og grundlaget for det danske velfærdssamfund kan smuldre.





Steen Ole Rasmussen
8. november, 2007 #
Regeringens omgang med sandheden i forhold til miljøproblematik, i forhold til energiforsyningssituationen, i forhold til spørgsmålet om den globale opvarmning hænger sammen. Der er tale om grov misinformation udadtil, og der er tale om total mangel på evne og lyst til at se på sine egne succeskriterier som selvdestruktive værdikonstruktioner.
At man, som artiklen oven over viser, har henholdt sig til systematisk misinformation i forhold til de sandsynlige fremtidsscenarier fremtidens og nutidens prisdannelser for olie, er udtryk for et mønster.
De kommercielle medier er en del af denne performance. De muliggør elendigheden.
Alle som kommer til at sige eller skrive noget dumt, kan altid tilføje, at det fremførte ikke betød hvad det sagde, at konteksten fx annullerede det eksplicitte, men hvis det er en politiker her i landet har dummet sig, er der en yderligere mulighed for at undskylde sig, nemlig den der går på at der kun var tale om en politisk udtalelse (politiske udtalelser er hverken sande eller falske).
På den måde kan det politiske system altid med tilbagevirkende kraft bestemme over, hvad der skal blive stående og hvorfor, helt frit og arbitrært bestemme hvad man vil tages til indtægt for og hvornår. En påvist løgn kan altid reduceres til remis. Medierne lader det ske, som en del af det politiske Danmarks selvbeskrivelse.
I forhold til miljøproblematikken har regeringen i mere end et tilfælde benyttet sig af muligheden for at sætte sig ud over, hvad der er sandt i videnskabelig forstand. I debatten op til Lomborgs ansættelse som direktør for ”Institut for miljøvurdering” sagde Anders Fogh i folketinget om Lomborgs bog (”Verdens sande tilstand” oversat til engelsk som ”Den skeptiske miljøforkæmper”) at den i hans øjne var ”en rigtig god bog” uanset om den var videnskabelig eller ej. Og så var diskussionen, om hvorvidt lederen af en videnskabelig institution skulle være videnskabeligt kvalificeret, afsluttet for ham.
Desuden har statsministeren i mindst et tilfælde unddraget sig at blive kaldt for løgner, ved at beskrive den relevante udtalelse som ”politisk”, og dermed neutral i forhold til indikationsværdierne sand/falsk.
I den nu aktuelle sag om Miljøministeriets manipulation og censur i sin formidling af forskningen omkring den globale opvarmning og dens konsekvenser, forsøger Hans Christian Schmidt med det samme trick:
”Al forskning handler om prioriteringer, og det er ikke et problem, at Miljøministeriet udgiver pjecer, som er skræddersyede efter, hvad regeringen mener på området, selv om forskere har foreslået noget andet."
Det er svaret fra den tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt på anklagerne om manipulation og censur i rapporter fra uafhængige forskere.
Hvis det principielle i denne praksis er accepteret i regeringen som alment gyldigt, så ved vi at:
- Hvad der kommer fra staten, hvad der har været igennem et ministerium, det kan ikke tages som udtryk for andet end et politisk kompromis. Det kan ikke tages som sande beskrivelser. Og hvis evt. videnskabelige referencer fremtræder i det, så kan de være tillempet regeringens ”prioriteter”, og derfor ikke klassificeres i forhold til den videnskabelige distinktion sandt/falsk, fordi den gældende politiske dagsorden i ukendt omfang har været med til at diktere indholdet.
- Altså ved vi, at hvad der måtte komme fra regeringen fra nu af og hvad der er kommet ingen sandhedsværdi har i almindelig forstand, at alle udsagn blot er at betragte som politiske, dvs. hverken sande eller falske.(Den sidste del af konklusion følger af at alene muligheden, for at annullere en udsagnsværdi til det blot at være en politisk manifestation, gør at alle udsagn kun kan henføres til det at være neutrale værdier i forhold til indikationsværdierne sand/falsk, for de vil jo også efterfølgende kunne blive neutraliseret på den måde, selv om de måske ikke fremstilles sådan i første omgang).
På den måde har regeringen undermineret sine muligheder for at etablere udsagnsværdi. Et udsagns værdi hviler præcist og til enhver tid i præmissen om at ville fremstå som sandhed. Selv muligheden for at lyve, afhænger af at man påstår at man taler sandt!
En politiker, som forbeholder sig ret til med tilbagevirkende kraft at reducere sit udsagn til det blot at være et politisk udsagn, kan man ikke regne med.
Tænk sig at være kommet dertil, når det drejer sig om en regering, der har slået sig op som den store modstander af smagsdommere.
Nu har jeg nævnt at er især spørgsmålet om den menneskeskabte globale opvarmning konsekvent er blevet fortrængt og fordrejet af den nuværende regering, men det skal ses i sammenhæng med at krigen, om de strategiske oliereserver i Irak og på trods af alle løgnene om de ædle motiver, er dikteret af den nøjagtigt samme selvdestruktive økonomiske vækstfilosofi.
Bjørn Lomborg var, ind til han trods alt blev for stor et problem for regeringen i dens selvbeskrivelse i forhold til problemstillingen, regeringens foretrukne selvbestaltede profet på miljøområdet.
Vi ved præcist hvilken dygtighed Lomborg besidder.
Videnskabsmand er han ikke. Politiker er han heller ikke. Men han er i stand til at overbevise flertallet af de velstillede danskere om, at de kan tro, hvad de helst vil tro, at de kan producere og forbruge sig ud af alle problemer og om, at hvad der er økonomisk godt for dem selv, det er bare godt. Dvs. der er virkelig afsætning i det Lomborgske budskab hos de købedygtige, altså salg.
Det har ikke bare regeringen benyttet sig af, men også landets to største dagblade Politiken og JP. De har ophøjet ham til profet i forhold til miljøpolitikken og deres troværdighed står og falder med hans.
Lomborg kom i Informatíon d. 27/9 07 med en ubetinget forudsigelse om at den globale landbrugsproduktion vil fordobles frem til 2080'erne, og at global opvarmning vil betyde mellem 1.4 procent mindre i 2085 til 1.7 procent mere! Imponerende!
Samme dag, d. 27/9 07 kan man læse i JP at EU har skrottet braklægningsordningen, fordi der er mangel på korn på verdensplan, og fordi prisen på hvede er steget med 100 % inden for det sidste halve år. ”Ekstrem nedbør og hedebølger har igen i år medført skuffende høstresultater fra flere store eksportlande, og samtidig fortsætter efterspørgslen med at stige”, skriver man i JP. Men der står ikke noget om at klimaændringerne spiller ind, fordi der ikke findes forpligtende beskrivelser af den allerede indtrådte globale opvarmnings præcist dokumenterede betydning i forhold til den aktuelle kornpris.
Klimaændringerne er her og er af samme grund en del af forklaringen på den øjeblikkelige mangel på billigt korn på verdensmarkedet! Man inddrager det bare ikke, fordi det er komplet umuligt at give en forpligtende sammenhængende redegørelse for hvor meget og hvordan!
De to eksempler overfor hinanden, et faktuelt nutidigt overfor Lomborgs forudsigelse, illustrerer hvilken status Lomborgs udsagn har i videnskabelig forstand. En forsker der fremfører så bastant og ubetinget påstand om den klimatiske udviklings nøjagtige betydning for den globale landbrugsproduktion i 2085 har ingen status. Det at ingen kan redegøre nøjagtigt for den allerede indtrådte klimaændrings betydning for den aktuelle globale kornproduktion afslører Lomborgs forudsigelse som fuldstændigt urealistisk, dvs. som rent videnskabeligt humbug.
Man behøver ikke flere eksempler for at sætte Lomborg på plads. En så fatalt usaglig og helt bevidst udtalelse siger nok om manden. Han har ingen status som videnskabsmand. Altså er man tilbage ved medierne/det politiske system, når man skal forklare, hvordan han kontinuert er blevet fremført som profet. Det hele kan forklares ud fra et behov for netop hans sandhed, dvs. et behov for en mere bekvem sandhed hos de købedygtige.
Det forhold, at regeringen har fået ny miljøminister, har ind til videre ikke ændret ret meget andet end symbolikken. Og Connie Hedegård er diskvalificeret alene i kraft af det at hun har valgt at være miljøminister i sådan en regering. Magten trak for meget i hende, og hun har været med til at dække over elendigheden, siden hun blev en del af den.
Mediedanmark har muliggjort elendigheden som en performativ del af det politiske systems selvbeskrivelse.
Mediet beskriver politikeren "som om" politikeren har, tager og administrerer magten, ”som om” politikeren selv udfylder sin funktion. Og det er mere afgørende for mediets magtudøvelse, at dette "som om" fungerer utematiseret med sin egen intention om performativt at bekræfte sin magt, end det er sandt at politikeren har, tager og administrerer magten.
Der er sammenfald mellem det politiske system og medieverdenen. Magten hviler i sin selvbeskrivelse/fremmedbeskrivelse. Sammenfaldet mellem spin og politik gælder over en bred kam. Propagandaværdien, sandheden og politikken skabes i nettet af selvbestaltede selvbekræftede positive og negative værdier. Politikerens magt hviler i dens beskrivelse. Mediet bærer beskrivelsen, er magten, det politiske.
Når en statsminister uproblematisk kan undskylde sin politiske udtalelse med, at den kun var politisk, og dermed ikke kan kvalificeres som hverken sand eller falsk, så er det hele det politiske system, der har et problem. Hvis hele medieverdenen lader en gammel miljøminister/en statsminister slippe så let fra sine udtalelser, så er der tale om kollektiv ansvarsforflygtigelse.
martin sørensen
8. november, 2007 #
De 3 japanske aber .
Ikke Se.
Ikke Høre.
Ikke Tale.
VK regeringen opføre sig som de 3 japanske aber når det hander om energi situationen. man ønsker ikke hverken at se eller høre om realiteterne i verdens energi situation. For ved ikke at se eller at kunne hørre problemerne så behøver man heller ikke at tale med vælgerne om problemet der betyder at man skal droppe sin existende politik totalt.
og ændre fokus 100% i samfundet væk fra de emler som man kan styre i medierne.
Derfor er Fogh, Bent Bensen og Thor Petersen som de 3 japanske aber når der tales om den nuværende energi krise.
ikke se, ikke høre, ikke tale.
Jeppe Brogård
9. november, 2007 #
Idet gennem- og genlæsning af Sten Rasmussen på det kraftigste anbefales vil jeg gerne opholde mig ved en enkelt sentens.
SR: "På den måde kan det politiske system altid med tilbagevirkende kraft bestemme over, hvad der skal blive stående og hvorfor, helt frit og arbitrært bestemme hvad man vil tages til indtægt for og hvornår. En påvist løgn kan altid reduceres til remis. Medierne lader det ske, som en del af det politiske Danmarks selvbeskrivelse."
I økonomiske termer hedder det falskmøntner når man trykke sine aktiver selv. Denne branche har en meget ringe prestige. I et demokratisk system med en fri presse ville den slags være blevet afsløret.
Der mangler klart sportsjournalister på Christiansborg.
Per Henriksen
9. november, 2007 #
Klaus Illum har ret Infrastrukturkommissionens rapporter kan smides i papirkurven, de basale forudsætninger er helt forkerte.
Når fremtidens energiforsyning bliver en helt anden end den vi har kendt de sidste 50-100 år, har det store konsekvenser for den fremtidige infrastruktur. Hvorfor f.eks. grave en metro ned - hvis der bliver plads på overfladen og man kan få 10, 20, 30 gange så meget transportkapasitet for de samme penge (bare et eksempel) - og har brug for denne kapacitet når benzinen koster 25 kr. literen.
Problemet er selvfølgelig, at partierne i en valgkamp alle (uden undtagelse) foregiver vælgerne at den nuværende udviklingsmodel holder. Hvornår er der nogle politiker der tør fortælle befolkningen, at vi har brug for en helt ny model?
martin sørensen
9. november, 2007 #
Der bliver massere plads på motorvejen yderligere udbygninger er helt unødventige.
Hvorfor grave metroen ned byg en letbane oven på jorden det er biligere og lige så effektivt. og der bliver massere plads i byerne i fremtiden så brug endeligt køre banen til denne letbane.
Desvære er det forsat let at lyve overfor vælgerne i denne sag. snakke om at bygge motorveje i hele landet nye kæmpe motrorvejs broer. mm mm men ingen af de politikere der foreslår dette har bare engang tænkt hvor skal den brændstof der driver bilerne i fremtiden komme fra.
Synet på jorden som flad med evige resurser er naivt men dagens uorden.
valget den 13 november handler om et helt enkelt faktum er jorden rund eller er den flad.
kryds VKO og bliv ved med at tro at verden er flad. indtil du oplever på den sure måde at verden er rund og at alle deres historier var løgne og kun løgne.
kryds A-F-B-Ø for en chance i fremtiden
Ralph Sylvestersen
9. november, 2007 #
Tak til Steen Rasmussens kommentarer -
Som ny fratrådt embedsmand kan jeg til fulde bevidne, at det embedsværk jeg har været i berøring med er fuldstændig søbet ind i spin - regeringen er simpelthen bevidst løgnagtig.
Erik Rolfsen Nissen
9. november, 2007 #
Genforhandling af den skandaløse Nordsøaftale med DUC i 2003 er at 'udvise rettidig omhu' på energi- og miljøområdet. Ekstra provenu skal bruges til hurtigst muligt at udvikle fuld energibæredygtighed i en strategi, der har fælleskabets bedste som sigtemål. Seks spildte år på dette område bliver vanskelige at indhente, og det er nu klart for alle (måske lige bortset fra regeringen), at tiden er knap.
Ib S.
9. november, 2007 #
Erik Rolfsen Nissen har fuldkommen ret.
Uanset hvilken regering der kommer, få fart på! Gør det rigtige, og gør det godt. Den nuværende har haft ret mange chancer, og fejlet!
Og Ralph Sylvestersens kommentar overrasker vist ingen, en uvildig kommision til at undersøge dette embedsværk og politikere er stærkt påkrævet. Det lugter langt væk.
Hansen
9. november, 2007 #
Steen Rasmussens analyse er præcis og kynisk, men så er virkeligheden også kynisk: Lars Løkke samler penge ind til Osama bin Laden, Donald Rumsfeld hilser hjerteligt på Saddam Hussein, Karen Jespersen kæmper for retten til at drive den af på divanen, Ralf Pittelkow agiterer for den videnskabelige socialisme på et urokkeligt marxistisk-leninistisk, dialektisk-materialistisk grundlag implementeret med eller uden våbenmagt inden for ganske få år - hurtigt bliver alle tilgivet - "man kunne jo ikke vide bedre". Ha!
Erik Rolfsen Nissen
9. november, 2007 #
Når olien slipper op, kan hele RING 3-anlægget udlægges som et grønt bælte om København - lissom de gamle militærområder, som der ikke var brug for længere. En enkelt letbane, fuldt bæredygtig, kan der vel blive plads til i dette anlæg, så folk kan komme frem og tilbage i smukke omgivelser. Prøv at se, hvordan omgivelserne omkring RING 3 udvikler sig nu.
cerberus
9. november, 2007 #
Den nuværende regering har skabt en løgnens kultur, der har til hensigt fuldstændig at pervertere folks opfattelse af virkelighed, sandt, falskt etc.
Især AFR er hovedmand i denne syge spinn-virkelighed, hvor alt kan siges, men intet gælder.Føj!
Det gælder om bare at igen og igen at lancere denne nye politiske "taktik"/retorik således at den ene løgn tager den anden i et hvirvar af diskussioner om hvad dette eller hint betød eller ikke betød og i hvilken sammenhæng - og så fløjte efter koblet medier og karrierebevidste hofsnoe som står parat.
" Vi følger FN-sporet"
Kurt Bertelsen, Lemvig
9. november, 2007 #
Jeg mener det er meget vigtigt at få understreget de store værdier der ligger i de høje oliepriser og ikke mindst i troværdige prognoser for fremtidens pris på olie.
Prisen på olien er det eneste virkelige redskab vi har til at få stoppet alle de store planer om broer og motorveje og den slags. I den lidt mindre, men for mig meget vigtige hjørne af denne sag, ligger fødevareproduktionen.
Fiskeri f.eks. Sidste år gennemførte VKO en en fiskeripolitik med omsættelige kvoter, en politik som normalt ville flytte kvoterne fra det mere ydmyge fiskeri til de store trawlere og deres selskaber.
De høje oliepriser har heldigvis allerede stoppet så meget af fiskeriet, at vi går ud af 2007 med mange uopfiskede kvoter og det vil kun fortsætte til gavn for det fiskeri som ikke bruger så meget olie.
I landbruget er olieprisen også meget begrænsende, transport osv.
Så høje oliepriser tvinger os med en naturlovs nødvendighed ind på en mere bæredygtig kurs. Og kun de lande som virkelig forstår den omstilling kan kommer over den energikrise verden nu står over for.
Derfor er det "Klimavalget 2007 - mens vi endnu kan vælge" der er højest på dette valgs dagsorden.
cerberus
9. november, 2007 #
Når olien slipper op slipper vi af med de satans biler og al deres larm, det bliver da bare skønt. Lad os bare håbe det sker lidt hurtigt så der stadig er fugle og blomster at se på, hvis vi da overhovedet overlever det ragnarok der bryder løs når olieforsyningerne slipper op.