»So you’d like to save the world? I suggest you take one person at a time, and start with me,« synger Lloyd Cole. Tænk globalt, handl lokalt, lyder et verserende slogan. Og helt lokalt kan du i de kommende ti dage gå i biografen, og om ikke andet så i hvert fald deltage i en bevidstgørelse omkring verdens problemer og dem, der forsøger at gøre noget ved dem – ved at fordybe dig i Activism-serien, der er en del af CPH:DOX.
Her vil dele af den ballade, som menneskeheden er ansvarlig og uansvarlig for blive fritskrabet. The 11th Hour og The Planet vil f.eks. fortælle dig om klodens kvababbelser. Den første har Leonardo DiCaprio som ambassadør, den anden ingen kendis, men et heftigt billedsprog, der af og til glider over i økologisk musikvideo med apokalyptiske discolys og techno-beat i genbrugsloop. Jeg bliver undervejs irriteret over de fortærskede trick, men et eller andet stryger mig alligevel mod hårene på den rigtige måde. Og pludselig sidder jeg og reviderer vaner under den økologiske pandelampe.
Det er populært, ja, nogle vil måske endda sige hipt, at engagere sig. Erkendelsen af passiv medskyld har for alvor ramt os. En børnearbejders fingre i gummiskoen, vi jogger rundt i. En etiopisk bondes underbudte muld i vores kaffe. En såret planets suk i udstødningsgassen. Skidt granit i Operaen. Og kvarterløftets udelukkelse af samfundets svage og anderledes.
Under titlen ’Den danske aktivistbevægelse’ fortæller tre korte danske dokumentarfilm hver deres historie om kampen for alternative og ikke mindst rimelige boligforhold. Den ramponerede, patinerede, men alligevel skarpe registrering af de tidlige 70’eres slumstormere i Det kan blive bedre, kammerat. Et work-in-progress med den sigende titel 69. Og Ulydighedens farve, der begynder med Solvognens kreative aktivisme, fortsætter over bz-bevægelsen til de autonome og ender hos to unge mænd, der kaster rød maling på Fogh og Stig Møller. Og ryger i fængsel for det.
Ville du gøre det samme? Hvad kan du gøre? Og vil en lang række dokumentarfilm om aktivisme ikke bare passivisere og ende som underholdning, man kan konversere om lørdag aften over Meyers øko-vin?
Dokumentar med aktivt indhold som alibi for passivitet? Måske. Men det bør vel ikke afholde hverken CPH:DOX eller dig fra at gøre forsøget på at punktere komforten?
Og instinktet sitrer nervøst, når en mand i The Planet påpeger at hvis ikke engang vi kan tage hånd om vores nærmeste slægtning, chimpansen, hvad kan vi så passe på?
Og handlingsanvisninger? Well, humoren er jo altid et våben: Med guerilla-strategi og næstekærlighed går amerikanske Reverend Billy & The Church of Stop Shopping Gospel Choir f.eks. på gader og i butikker for at stoppe den angiveligt nært forestående ’shopocalypse’.
What would Jesus buy? hedder dokuen, og det er samtidig et relevant spørgsmål i filmen til måbende folk med indkøbsposer som sære mutationer for enden af deres arme. Og et billede vil sent slippe mig: Reverend Billy der messer »stop shopping« som det sidste inden døren til salatfadet, omringet af politifolk, smækker i. Demokrati i fuld effekt, folkens.
Og så er der den italienske filminstruktør Nanni Moretti, der udviser selvironi på vegne af den venstrefløj, han selv er en del af. I Say Something Left Wing går han ikke kun forrest i en række store demoer, men fortæller også om, hvordan han væbnet med kameraet har dissekeret venstrefløjens selvfedme – og selvfølgelig Berlusconi.
»Det er muligt at ændre verden gennem fiktion, og gennem hverdagslivets praksis. Vi er interesserede i at skabe handlinger, der ikke bare viser mulige verdener, men vi forsøger også at gøre vores initiativ økonomisk bæredygtigt«, skriver Fran Ilich til Information i en mail. »Vi arbejder med forskellige former for interaktion, intervention eller underholdning. Kommunikation er nøglen og globalisering synes uundgåelig, så det er ikke en dårlig idé at forsøge sig med kryds-bestøvning«.
Men ændrer alt det her noget? Tillad mig at citere: »Politikerne behandlede det () som om det var hærværk, det vi lavede – og ikke fremtid vi skabte«.
Sagt af en af bz-veteranerne i Ulydighedens farve. Der er nok skønhed, mulighed og kritik i de ord til et liv med aktiv gældssanering af vore synder – i mange former og farver.
Så slå din lokale røv i sædet og hold øjne og ører globale.
Se mere på www.cphdox.dk. Filmfestivalen løber fra den 9. nov. til den 18. nov.
