Han har fået nok af Danmark. Godt nok er han en af de ingeniører, som det danske samfund står og mangler flere tusinde af lige nu. Godt nok har han fået en ph.d. på en af de fremmeste forskningsinstitutioner i Danmark, hvor han er blevet udvalgt som den absolut bedst kvalificerede ansøger. Men det er bare ikke godt nok til Danmark. Waqas Bin Najib har efter knap et års venten og forskning på Risø Forskningscenter, DTU, fået endeligt afslag på at få sin kone til Danmark, mens han arbejder på sit tre-årige forskningsprojekt i fremtidens CO2-besparende energi-teknologi: brændselsceller.

De danske integrationsmyndigheder mener nemlig ikke, at Waqas Bin Najibs ægteskab lever op til de danske regler for, hvornår man er lovformelig gift. Og Bin Najib vil ikke undvære sin kone i to år mere, derfor vender han tilbage til Pakistan om en uge.

At en udenlandsk forsker med midlertidig opholdstilladelse skal være gift ifølge dansk lov er en joke i sig selv. Skulle man så blive gift ud fra de sikkert hundredvis af forskellige regler for ægteskab, der er i verden? Det giver mening for folk, der har tænkt sig at blive boende her i landet, men jeg har skrevet under på, at det kun er et midlertidigt forskningsophold,” mener Waqas Bin Najib, der igennem de sidste fire år har taget en såkaldt delt mastergrad på europæiske universiteter i Tyskland, Portugal og senest i Aalborg. Mens han studerede i Portugal i 2005 indgik han en aftalte med sin nuværende kone og deres familier, som han har kendt siden de var børn, om at gifte sig. En ægteskabsadvokat stod for det juridiske dokument, mens den store bryllupsfest og forening af parret først fandt sted året efter, da Waqas var tilbage i Pakistan. Ifølge pakistansk lovgivning, er der intet, der kræver, at den juridiske aftale om ægteskab indgås samtidig med brylluppet eller at parterne mødes, bekræfter den Pakistanske Ambassade i København. Men de danske myndigheder stiller sig anderledes på:

Ifølge danske retsregler kræves det blandt andet, at begge parter var samtidigt til stede ved vielsen,” skriver Integrationsministeriet i et svar til Waqas Bin Najib.

Kriminel?

Den pakistanske ægteskabstradition, hvor familien godkender ægteskabet, bliver af de danske myndigheder forvandlet til noget forkert og mistænkeligt, mener Waqas Bin Najib:

Sådan som jeg har forstået afvisningen, så er den baseret på, at myndighederne har beviser på, at det enten er tvangs- eller proformaægteskab. I teorien beskylder myndighederne mig derfor for at være kriminel.”

Han undrer sig over, at Udlændingeservice har taget ni måneder om at finde ud af, at ægteskabet ikke er gældende i Danmark.

Hvis de almindelig regler for et pakistansk ægteskab ikke anerkendes i Danmark, hvorfor så ikke informere mig om det fra starten af, da jeg søgte om opholdstilladelse, så havde jeg i det mindste vidst, hvad jeg gik ind til,” siger Waqas Bin Najib.

Efter ambassaden i Pakistan nøje havde undersøgt alle forhold i Waqas Bin Najib ægteskab, godtog de ansøgningen. Derefter tog den unge forskerstuderende af sted til Danmark for at starte på sine ph.d.-studier, der på det tidspunkt var flere måneder forsinket på grund af langsom sagsbehandling i Udlændingeservice.

Under de 10 måneders venten, før vi fik endeligt afslag på, at min kone kan flytte med mig til Danmark, var jeg virkelig vred. Jeg ville aldrig være kommet til Danmark, hvis jeg havde vidst, at det var et problem, men efter afgørelsen, vidste jeg, at nu havde jeg fået nok,” siger Waqas Bin Najib, der har taget den tunge beslutning om at tage tilbage til Pakistan og skippe sin ph.d.-grad på Risø, fordi han synes han skylder sin kone det. Men derudover synes Waqas Bin Najib også, der er brug for nogen, der siger fra overfor myndighedernes behandling:

Jeg synes den behandling, jeg har fået er en racemæssig og kulturel fornærmelse. Jeg kunne godt blive, for Risø er et helt unikt sted, men hvis jeg accepterer sådan en behandling, som jeg har fået her, så fører det bare til, at andre med færre ressourcer og mindre uddannelse får samme behandling. Ved ikke at finde mig i de her urimelige forhold for folk, der kommer for at arbejde og forske, håber jeg også kunne skabe debat i Danmark.”

Tab af tid og anseelse

For Waqas Bin Najibs forskningskolleger er det en katastrofe, mener seniorforsker Luise Theil Kuhn, der har været medvejleder for Bin Najib: “Vi er jo ansvarlige overfor vores forskningspartnere i det her EU-projekt, som Waqas Bin Najib’s ph.d. er en del af. Det er et enormt tab af tid, anseelse overfor vores EU-partnere og så mister vi selvfølgelig en fremragende forsker.”

Også Søren Linderoth, der er leder af Risøs Afdeling for Brændselsceller og Faststofkemi, ærgrer sig over, at Waqas Bin Najid må forlade stedet efter et år. Selv om afdelingslederen flere gange har oplevet langsommelig behandling fra Udlændingeservice side, så er Waqas Bin Najids eksempel det grelleste.

Når det tager så lang tid at behandle en sag om opholdstilladelse, så vil mange af de dygtigste kandidater miste tålmodigheden og finde et andet job. Det ville jeg da også gøre, hvis jeg skulle vente et halvt år på en afgørelse uden at få løn for det,” siger Søren Linderoth.

I maj måned i år klagede en række virksomheder og forskningsinstitutioner til integrationsminister Rikke Hvilshøj over den langsommelige sagsbehandling af forskere i Udlændingeservice. Siden august har Udlændingeservice haft et såkaldt servicemål om, at forskere maksimalt skal have deres sag om ophold behandlet på 30 dage.

Det er helt rigtigt, at vi tidligere har haft et stort efterslæb på blandt andet forsker-området, men det er slet ikke situationen i dag,” siger centerdirektør i Udlændingeservice, Inge Bruhn Thomsen.

I Politiken i går hævdede en lang række virksomheder, at de stadig har problemer med den langsomme sagbehandling i Udlændingeservice, men Inge Bruhn Thomsen mener, at forholdene er blevet bedre efter de 30 dages servicemål blev lanceret:

Det er sket et markant ryk fremad over hele linjen i de seneste tre måneder, og vi arbejder stenhårdt på at blive endnu hurtigere.”

Inge Bruhn Thomsen kan ikke gå ind i den konkrete sag om Waqas og hans kone. Generelt kan forskere dog uden problemer få deres ægtefælle med til Danmark, hvis de kan fremvise en retsgyldig vielsesattest eller dokumentere samliv.

Det har ikke noget at gøre med, at man skal leve op til særligt danske vielsesregler, men Danmark anerkender eksempelvis ikke traditionelle, arrangerede ægteskaber,” siger Inge Bruhn Thomsen.

Den næstbedste

I fremtiden vil Risø være nødt til at informere ansøgere til forskningsstillinger om, at de ikke kan være sikre på at få deres ægtefælle til landet. Det vil ikke ligefrem gøre det nemmere at rekruttere de dygtigste folk, mener Søren Linderoth.

Når Anders Fogh siger, at vi har brug for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, så virker det absurd, at vi ikke kan tage bedre imod de gode hoveder, der rent faktisk har valgt os i stedet for USA, Canada eller Storbritannien,” siger Søren Linderoth.

Resultatet kan blive, at Danmarks universiteter og virksomheder må tage de næstbedste kandidater, som Waqas Bin Najids ph.d.-vejledere skriver i et åbent brev:

Før eller siden vil den fagligt bedste kandidat blive fravalgt til gunst for en middelmådig, som ikke vil give visumproblemer. Med et sådant valg vil Danmark blive taberen i den internationale konkurrence.”

Ingen af dem er dog ikke i tvivl om, at den pakistanske ingeniør vil kunne få tilbudt en ph.d. ethvert andet sted i Europa.