Retspolitikken står langt nede på dagsordenen

Retspolitikken blev for en kort stund valgkampsemne efter det bestialske mord ved Aalborg Stadion. Foto: Polfoto

Velfærd, skat, storbytosser, Asmaa, dronningerunde, sort arbejde ...

En lang række mere eller mindre kulørte temaer har præget valgkampen indtil nu.

Og så er der visse emner, som stort set har været fraværende - et af dem er retspolitikken.

Hos Radikale Venstre har dette emne traditionelt været en mærkesag. Og derfor kan det heller ikke undre, at det netop er dette parti, der nu forsøger at sparke liv i debatten om hårdere straffe versus resocialisering.

En af de få gange, hvor der faktisk er blevet talt retspolitik, var i den aktuelle sag om det bestialske mord ved Aalborg Stadion, hvor en 15-årig dreng tævede en 47-årig mand til døde.

Her mener de radikales retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, at justitsminister Lene Espersen udnyttede en folkestemning ved at kræve hårdere indgreb mod børn helt ned i 11-12 års alderen.

"Desværre er det en overfladisk retorik, som har haft det afgørende ord i retspolitikken de senere år," siger han.

Som alternativ lancerer Simon Emil Ammitzbøll et retspolitisk udspil, hvor han blandt andet vil opprioritere undervisning af indsatte, reformere udslusningen efter endt straf og uddanne fængselsfunktionærer bedre.

"Vores udspil er et svar på, at vi nu i seks år har haft en regering, hvis eneste mantra har været strengere straffe. Men det er jo tåbeligt, at samfundet spilder økonomiske og menneskelige ressourcer på at straffe hårdere. I stedet skal vi gå efter sanktioner, som vi ved virker. Særligt når det kommer til småkriminalitet," siger han.

Ifølge lektor Klaus Levinsen fra Syddansk Universitet er det op ad bakke for Radikale Venstre, når det forsøger at få retspolitik op på den politiske dagsorden.

Når emner som velfærd i stedet fylder så meget i valgkampen, hænger det ifølge Klaus Levinsen nemlig sammen med, at det er et emne, som de store partier ønsker at fokusere på.

Luft af ballonen

Klaus Levinsen peger på, at retspolitik i denne valgkamp kan rubriceres sammen med EU, Irak, forsvarspolitik og andre emner, som de store partier ikke vil tale om.

"Når retspolitik ved tidligere valgkampe har været højt på dagsordenen, er det typisk kommet fra den borgerlige side, hvor de er gået ind for flere stramninger. Derfor er det da vældig modigt, at de radikale vil fokusere på resocialisering, som er svært at sælge til andre end deres egne kernevælgere," siger Klaus Levinsen.

Under valgkampen i 2001 var retspolitikken højt på dagsordenen. Dengang førte de daværende oppositionspartier, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, blandt andet valgkamp på, at der skulle straffes hårdere.

Det mener kriminolog Beth Grothe Nielsen var en konsekvens af den oppositionspolitik, som blev ført, da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister.

"Dengang skræppede oppositionen altid op om, at der skulle strammes. Da de fik magten i 2001, skyndte de sig også at hæve strafferammerne markant. Og så var det, som om luften var gået af ballonen ved næste valgkamp i 2005. Det samme er tilfældet denne gang," siger hun.

Ifølge Beth Grothe Nielsen hænger emnets usynlighed også sammen med, at Radikale Venstre er det eneste parti, der i dag har visioner på det retspolitiske område, som går ud over blot at straffe hårdere.

"SF og Enhedslisten er ikke særligt straffeorienterede, og de ser det ikke som et område, de kan vinde stemmer på," siger hun.

Socialdemokraterne og Radikale er kommet med flere fælles udspil og en række gensidige indrømmelser under valgkampen med det formål at signalere et reelt alternativ til VK-regeringen.

Men Beth Grothe Nielsen mener, det er helt urealistisk at forestille sig et fælles udspil mellem de to partier på det retspolitiske område.

"Socialdemokraterne har aldrig rigtig ment andet, end at straf er godt," siger hun.