Fattig velfærd og dyre krige

13. november 2007
Af: Lisbeth Bech Poulsen, New york

Udenfor min dør holder en flok hjemløse til. De har ingen steder at være; de sover, spiser og tisser på gaden. Forleden invaderede journalister kvarteret, da en af de hjemløse, en midaldrende mand, om natten havde haft et skænderi med en anden mand, som derefter havde sat ild til ham. Han døde. Der er nu kun en sort plet på muren tilbage. De andre hjemløse flygtede derfra, og min nabo sagde at "så var de da væk, det er jo ulækkert med sådan nogle tabere på gaden."

Immigranterne tager de jobs som ingen andre vil tage, til lønninger de stort set ikke kan leve af. Minoriteterne bliver diskrimineret. De bor i ghettoerne, hvor de offentlige skoler ikke har nok penge eller kvalificerede lærere. I den anden ende af samfundet sender man sine børn i privatskole, har private vagtværn og private parker hvor hundelufteren kan gå en tur med chihuahua'en.

Selv middelklassen er spændt for hårdt, og mange familier har svært ved at betale præmien for deres børns sygeforsikring. Mange familier med to indkomster betaler simpelthen ikke, men håber på det bedste.

Alt privatiseres, lige fra hæren til sundhedsvæsenet. Alt hvad der er privat betragtes som godt, luksuriøst og sikkert. Det offentlige er beskidt, utroværdigt og farligt.

Det er ikke Danmark, men New York. Men med en stigende afstandstagen fra danske velfærdsmodel kan de amerikanske forhold på få år blive danske.

Udover interne forhold har den danske regering slavisk fulgt den amerikanske udenrigspolitik i Irak, Afghanistan og 'krigen mod terror'. DF's indflydelse har resulteret i at FN, EU og diverse menneskerettighedsorganisationer kritiserer Danmark - ikke kun vores asylpolitik, men også vores holdning overfor de irakere, som vi har været medvirkende til at sende på flugt.

Tidligere kunne man i udlandet møde mennesker, der mente, at Danmark var et land, der var tolerant, brugte noget af sin rigdom på at hjælpe dem i nød og sørgede for de nødvendige midler til sundhedsvæsen, uddannelse og de ældre.

Ved valget den 13. november skal der vælges mellem danske velfærd og det fuldt privatiserede samfund som jeg ser hver dag her i New York, illustreret bedst ved den sorte plet på muren.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Ja - det er desværre alt for let at få øje på den røde tråd der er i mellem de amerikanske forhold, og den politik der er blevet ført i Danmark siden 2001.
Hvis de borgerlige partier fik frit spil, vil vores lille land ligne en tro kopi indenfor en kort årække.
Det er ikke min hensigt at fremstå som arrogant, men efter et kort besøg på Ekstra Bladets hjemmeside, stod det klart for mig, hvor mange mindre bemidlede og uvidende vælgere vi har i Danmark. Det fremgår tydligt af Ekstrabladets "Nationen", hvor uoplyste og selvfede mange af Ekstrabladets læsere er. Danmark er kendt som et ceviliseret informationssamfund - spørgsmålet er bare, hvor mange der reelt benytter sig af den viden, der egentlig er ganske let tilgængelig.





Et udpluk af ugens bedste

  • Ørstedsparkens bøsser i skudlinjen

    De kommer der for at knalde, ikke for at blive knaldet ned. Ørstedsparken midt i København er bøssernes park, og i mere end 100 år har mænd knaldet, suttet og kysset i parkens buske. Men på det seneste har nogle grove overfald gjort parkens liderlige gæster mere skræmte
  • Da Chile fik en nødvendig 'overgangs-regering'

    Selv om det er 'utilfredsstillende' og et tragisk 'overgreb', at Chiles generaler i september 1973 styrter landets folkevalgte præsident, forstår Danmarks to store borgerlige aviser nødvendigheden af kuppet. Bare det bliver en kortvarig affære ...
  • ff-2obamaposter239874923874.jpg

    'Vi vil så gerne have, at Obama skal være progressiv...'

    Barack Obama er af både danske og amerikanske medier blevet beskrevet som progressiv, en forandringens mand. Men Obama har under hele kampagnen placeret sig 'godt i hovedstrømmen', mener flere eksperter
  • ladies.jpg

    Man bliver grim af at skrive

    Det er sjældent, at den nordiske samtidslitteratur formår at tilfredsstille både intellektuelt og litterært. Men det gør Mara Lee
  • 20080828-131150-6.jpg

    En bjørn i ulveklæder

    Der er tale om en utilgivelig og farlig russisk magtdemonstration, som kan få alvorlige følger for forholdet mellem Rusland og de tidligere sovjetrepublikker, som er blevet bestyrket i deres frygt for russiske imperiale hensigter, og forholdet mellem Moskva og Vesten
  • Karadzic i deres hjerter

    Efter 13 år på flugt begynder retssagen mod krigsherren fra 90'erne, Radovan Karadzic, i morgen i Haag. Jens-Martin Eriksen er i den anledning rejst til det dybeste Serbien, hvor folkekultur rimer på krigspolitik