På den svenske hjemmeside www.vulkan.se kan forfattere frit publicere deres værker uden først at sikre sig en udgivelsesaftale med et forlag. Der er tale om en radikal demokratisering af bogmarkedet, mener skaberne af hjemmesiden, Sigge Eklund og Linda Skugge, der kalder vulkan.se for 'folkets hjemmeside'. Entreprenørerne bag siden beskriver den som forfatternes mulighed for at være deres egne udgivere og forlæggere og kalder endvidere ideen for en "kulturrevolution". På samme måde som tv-kanalerne har måttet acceptere eksistensen af youtube.com, hvor alle frit kan dele videomateriale, må bogbranchen nu også acceptere, at samme udvikling rammer det litterære felt. Formanden for den svenske forlæggerforening, Kjell Bohlund, tager positivt imod ideen og mener ikke, at de traditionelle bogforlag er i fare for at blive udkonkurreret af denne nye form for udspredning af litteratur. Hjemmesiden indvies den 15. november. ee
Litterær pendant til YouTube
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
God tone i debatten



