Luxembourg fastholder moms-ly

Lilleputlandet Luxembourg og den portugisiske ø Madeira fastholdt i går deres status som moms-ly for europæisk e-handel. På et møde i Bruxelles mellem EU's finansministre stod Luxembourgs Jean-Claude Juncker fast med den begrundelse, at ingen finansminister frivilligt ville opgive én procent af sin statskasses indtægter.

Forslaget, som fik støtte fra de øvrige 26 lande, går ud på, at moms skal afregnes i det land, hvor en ydelse 'nydes'. Med 15 procent moms scorer Luxembourg 220 millioner euro (1,6 mia. kr.) om året.

ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her