Selv konservative demokrater vil ud af Irak

USA-s præsident var for nylig på besøg i Fort Jackson for at lykønske 1.300 færdiguddannede unge kvindelige og mandlige soldater. Og klapsalverne blandt soldaterne og deres fædre og mødre ville ingen ende tage, da George W. Bush lovede, at de amerikanske styrker bliver i Irak.Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP/Polfoto

COLUMBIA, South Carolina - Det var en oplevelse, som gjorde indtryk på selv den mest erfarne og hærdede amerikanske journalist.

For halvanden uge siden stod Noelle Phillips fra den lokale avis The State midt i en skare af 6.000 vildt jublende mødre og fædre på Fort Jackson, der ligger klos op ad South Carolinas hovedstad Columbia.

USA's præsident var kommet til hærbasen for at lykønske 1.300 færdiguddannede unge kvindelige og mandlige soldater. Og klapsalverne ville ingen ende tage, da George W. Bush lovede, at de amerikanske styrker bliver i Irak.

"Det er mig, der tager stilling til, hvor mange soldater vi skal have i Irak på grundlag af de råd, jeg modtager fra dem i uniform. Og min beslutning påvirkes hverken af Gallup eller af de politiske partier," sagde præsidenten i sin sædvanlige selvsikre sherifstil.

Noelle Phillips har set Irak-krigen tæt på. På invasionsnatten kørte hun i en Humvee ind over grænsen fra Kuwait og fulgte med soldater fra South Carolina hele vejen til Bagdad. Lige fra første færd var hun imod Bushs beslutning.

"Jeg havde set, hvor vanskeligt det var i Bosnien og Kosovo. Og dengang var vi endda forberedt og organiseret. Angrebet på Irak var ikke gennemtænkt," siger hun.

Og nu stod hun her i én af USA's mest konservative og militære delstater og overværede, at 6.000 forældre øste ovationer ned over en præsident, som agter at sende deres sønner og døtre ind i en upopulær krig. "Det gjorde et uudsletteligt indtryk," beretter Noelle.

Det er ikke for meget at sige, at Fort Jackson er næsten lige så stor som Columbia. Et militært område på 200 kvadratkilometer. Man kunne kalde dem tvillingebyer - den ene civil, den anden garnison. Her udklækkes årligt 45.000 soldater efter et ni uger langt træningskursus. 60 procent af alle kvindelige hærsoldater dimitteres fra Fort Jackson. Basen betjener dagligt flere end 100.000 mennesker.

Og Fort Jackson er ikke den eneste militære installation i South Carolina, en delstat med kun 4,3 mio. indbyggere og omfattende et areal dobbelt så stort som Danmarks. På Parris Island ved Atlanterhavskysten trænes alle marineinfanterister øst for Mississippi-floden, hvilket vil sige halvdelen. Herudover er South Carolina vært for tre flyvebaser og en flådestation.

Promilitære demokrater

"Vi er en meget konservativ og militært orienteret stat. Det er svært at finde Demokratiske vælgere her i South Carolina, som ikke er promilitære," siger Carol Fowler, formand for delstatens demokratiske parti.

Da en ny pulje på 1.800 soldater fra South Carolinas National Guard skulle sendes til Afghanistan i januar, mødte 10.000 mennesker frem til afskedsceremonien, der blev holdt på William Brice fodboldstadion i Columbia.

"Ingen andre steder i USA har så mange ønsket soldaterne god vind," fortæller Michele Canchola, leder af hjælpegruppen Family Readiness Group, hvis mand hører til de 1.800 udsendte.

Set i dette lys kunne man med rette spørge, hvorfor demokraterne har gjort South Carolina til en så vigtig stat i deres primærvalgrunde. Svaret er, at over halvdelen af statens vælgere er afro-amerikanere - en sikker demokratisk stemmeblok, som enhver troværdig kandidat må tage seriøst. De to andre delstater med tidligt partivalg, Iowa og New Hampshire, domineres til gengæld af hvide befolkninger.

Denne valgsæson begynder i Iowa 3. januar. Herefter forventes det, at New Hampshire stemmer 8. januar, efterfulgt af republikanere i South Carolina 19. januar og til sidst demokrater 26. januar. Nevada og Wyoming afholder ind imellem deres små partivalg.

At demokrater og republikanere har valgt forskellige valgdatoer i South Carolina, er ikke helt usædvanligt. Afgørelsen falder til partiet i den enkelte delstat, og i denne ombæring så delstatens republikanere en fordel i at rykke deres valgdato længere frem i januar. Demokraterne foretrak at lade en uge forløbe fra 19. til 26 januar, hvori "vi vil tiltrække hele USA's og verdens opmærksomhed," som Carol Fowler udtrykker det.

Alle går i kirke

I den republikanske lejr spiller forsvarets tunge tilstedeværelse i South Carolina ikke den store rolle. Alle præsidentkandidater, undtagen det libertære kongresmedlem Ron Paul fra Texas, er tilhængere af USA's militære engagement i Irak. Nej, her er det statens konservative kristne stemmer, man dyster om.

I South Carolinas provinsbyer lægger folk mærke til, at en familie ikke går i kirke. Kun 7 pct. af befolkningen er ikke medlem af en kirke. Resten er kristne og halvdelen af dem sydstatsbaptister. En stor del af denne gruppe er evangelikale kristne med et yderst konservativt moralsk syn på tilværelsen. De vender sig stærkt imod abort og homoseksuelt ægteskab. I det hele taget deler de ikke mange 'mainstream' amerikanske værdier.

"Da jeg var gravid for 30 år siden med min søn, fortalte lægen mig, at fostret allerede havde et bankende hjerte og en hjerne i sjette uge. Mere behøver jeg ikke at vide," siger Jackie Neal, en husmor i provinsbyen Lexington, der er modstander af svangerskabsafbrydelse.

Hendes søn Christian Neal kæmpede et år i Irak i 2004-05. Han er nu i Afghanistan.

Men holdningen til Bushs upopulære krig i Irak kan ikke deles så firkantet op. Som mor er det svært for Jackie Neal at udtrykke klar afstand til Irak-krigen. Alligevel virker hun ikke særlig begejstret.

"Jeg har svært ved at forstå min søns engagement. Det har min mand også. Jeg kan ikke adskille min holdning som mor og samfundsborger," fortæller hun.

Bo Armstrong arbejder i banken BB & T i Columbia og går ikke op i konservati-ve kristnes moralske kæpheste.

"Det er skam vigtigt for mange af mine venner. For mig er det vigtigere at vælge en præsident, som forstår, at krig er den eneste udvej i kampen mod disse terrorister. Jeg forudser, at vi vil have soldater i Irak i lang tid fremover. Krigen bliver lang," siger han.

Hellere en 'gul hund'

Armstrong taler efter et valgmøde med New Yorks eksborgmester Rudy Giuliani i Columbia, som han har tænkt sig at stemme på i South Carolinas primærvalg. Hans kollega Wade Sparks lægger en del af ansvaret for terrorangrebet 11. september 2001 på præsident Bill Clintons besparelser på forsvars- og efterretningsbudgetterne.

"Clinton havde mulighed for at fange Osama bin Laden og lod ham undslippe," mener Sparks.

Selv om South Carolinas demokratiske vælgeres generelle indstilling er promilitær, og de patriotisk bakker op om deres udsendte soldater i tykt og tyndt, er er klart flertal modstandere af Bushs krig i Irak.

"Det er en enormt upopulær krig blandt demokrater. Jo, det er rigtigt, at det går lidt bedre i Irak lige nu end for et år siden, men folk tænker på, hvad pengene kunne være blevet investeret i herhjemme," forklarer partiformand Fowler.

"Vælgerne kan ikke forstå, hvorfor vi ikke har råd til at garantere alle amerikanere en sygesikring, når vi spenderer milliarder af dollar om måneden på Irak."

I den lille by Marion to timers kørsel fra hovedstaden Columbia siger borgmester Bobby Gerald:

"Jeg vil altid bakke op om vores soldater, uanset hvem vi har som præsident. For mig er flaget ikke bare en klud. Det er alt. Men det betyder ikke, at jeg støtter krigene i Irak og Afghanistan."

En boulevard i Marion - en by med smukke viktorianske bygninger - er opkaldt efter borgmesteren, der tjener på sit 23. år. Han er, hvad man kalder en 'yellow dog'-demokrat. Sagt på en anden måde: En konservativ sydstatsdemokrat, der foretrækker at blive kaldt en 'gul hund' frem for en republikaner.

Læs Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på http://luftskibet.information.dk