LAHORE - Benazir Bhuttos 'lange march mod demokrati' fra Lahore til Islamabad begyndte ikke som planlagt tirsdag - det satte 18.000 politifolk, hvoraf de 1.000 omringede hendes residens, en effektiv stopper for. I stedet affyrede den tidligere premierminister en salve, der sendte langt større chokbølger igennem Pakistans politiske establishment,, end noget protestoptog kunne have gjort, da hun utvetydigt erklærede, at hendes lands politiske krise ikke længere kan løses igennem forhandlinger med dets militære hersker, men alene ved dennes afgang.
"Tiden er inde (for generalpræsident Pervez Musharraf, red.) til at gå af," sagde hun til forskellige medier over en skrattende mobiltelefon fra husarresten i sit hus. "Han har sat det pakistanske folks tillid over styr, og er ude af stand til give nationen et fair valg. Og han er opsat på at fastholde og bevare sit diktatur."
Adspurgt om, hvorvidt der var omstændigheder, under hvilke hun kunne forestille sig at være del af en kommende regering under Musharrafs lederskab, var hendes svar for en gangs skyld kategorisk: "Ingen overhovedet!," sagde hun.
Bhuttos nye meldinger bebuder intet mindre end et politisk jordskælv. Igennem de seneste to år har hun forhandlet med Musharraf om en magtdelingsaftale. En proces, som amerikanerne har søgt at fremme i det sidste halve år, foruroligede som de er over styrtdykket i Musharrafs popularitet blandt pakistanerne. Siden 11. september har den pakistanske leder været USA's vigtigste allierede i Sydasien i dets 'krig imod terror', herunder navnlig imod al-Qaeda og Taleban i Afghanistan.
Washington henvendte sig til Bhutto for at bede hende forlene generalen med den legitimitet, han savner. Planen var enkel: Til gengæld for en tilbagetrækning af korruptionssagerne imod hende og en plads i næste regering, ville hun lægge sit Pakistanske Folkeparti, PPP's enorme vægt bag Musharraf som civil præsident. Tanken var at indgå et fornuftsægteskab, der måske nok var uden kærlighed, men som kunne gøre det muligt for generalen at bekæmpe terroristerne "og for damen at 'lege demokrati'", som analytiker Ahmed Rashid udtrykker det.
Hvad fremkaldte bruddet og skilsmissen? Øjensynlig ikke den undtagelsestilstand, Musharraf proklamerede 3. november. Det gjorde han angiveligt for at skaffe sig midler i hænde til at slå hårdere ned på et stadig voldsommere Taleban-oprør ved Pakistans grænse op til Afghanistan, om end de fleste iagttagere så det som en list for at skaffe sig af med en brydsom dommerstand. I hele sidste uge opretholdt Bhutto sit tilbud til Musharraf om at genoptage forhandlingerne om magtdeling, hvis han blot ville annullere undtagelsestilstanden, genindsætte forfatningen og gå af som hærchef. Så sent som søndag hilste hun hans bebudelse af valg i januar velkommen.
Kovending
Analytikere peger på, at to ting kan have foranlediget Bhutto til hendes kovending: Den ene var Musharrafs melding om, at valgene muligvis ville blive afholdt under en fortsat undtagelsestilstand (med alt, hvad dette indebærer af massiv valgsvindel). Den anden er, at hun formentlig har indset, at hendes forsøg på at modsætte sig diktaturet og samtidig slå en handel af med det ville ende med at koste hende pakistanernes brede opbakning.
Forsøgene på at arrangere den planlagte march fra Lahore viste, at kun PPP-medlemmer lod sig mobilisere af Bhutto, mens de øvrige oppositionspartier og civilsamfundsgrupper såsom advokatbevægelsen stort set holdt sig væk.
"Vi får ikke luft under det projekt, hvis vi kører soloræs," indrømmede PPP-parlamentarikeren Yusuf Raza Gilani.
Bhutto bedyrer nu, at hun 'flyver i formation': "Jeg vil tale med alle de andre partier, herunder (den tidligere premierminister, red.) Nawaz Sharif. Jeg vil smede en alliance, hvis samlede dagsorden alene skal have et punkt på programmet: at genoprette demokratiet. Der er udbredt konsensus om, at general Musharraf må gå af, og at situationen i landet kun vil blive forværret, hvis han bliver. Pakistan er et atom-bevæbnet land, hvis militære ressourcer er strakt til det yderste."
Sharifs Muslimske Liga og de øvrige oppositionspartier har hilst Bhuttos åbning velkommen som et fremskridt i kampen for demokrati, om end der stadig knytter sig en vis usikkerhed til, om bruddet med Musharraf er permanent.
Shafqat Mahmood, analytiker og tidligere PPP-senator, vurderer, at Bhutto er rede til at tage store chancer for at skaffe sig en bedre position. En ting vil dog kunne blive afgørende for, om hun definitivt har slået hånden af Musharraf.
"Hvis hun slutter sig sammen med Nawaz Sharif og de islamiske partier om at boykotte valgene, vil det være en alvorlig streg i regningen for Musharraf. Det vil helt kunne ødelægge hans planer for en overgang til civilt præsidentembede. Han vil så blive nødt til at forlænge nødretstilstanden, hvorved han vil gøre sig yderligere upopulær."
Presset på Musharraf
Det andet spørgsmål, alle spekulationer nu går på, er, hvorvidt Bhutto har handlet alene i sin undsigelse af Musharraf, eller om den er sket i forståelse med Washington og London. "Aftalen med Musharraf var fra start af en amerikansk-engelsk plan. Spørgsmålet er, om USA og Storbritannien nu har besluttet sig til, at Musharrafs tid er omme."
Indtil videre synes de to vestmagters taktik dog at gå ud på at presse Musharraf snarere end at fjerne ham. Mandag truede Commonwealth med at suspendere Pakistan, medmindre undtagelsestilstanden ophæves inden 22. november, en sanktion, Storbritannien spillede en afgørende rolle i at udmønte, siger den britiske udenrigsminister, David Milliband.
Og senest meldes den amerikanske viceudenrigsminister, John Negroponte, på vej til Islamabad, hvor han skal forsøge at "bilægge uoverensstemmelserne mellem general Musharraf og de moderate politiske kræfter". Men også Negroponte vil insistere på den amerikanske linje: At demokratiske valg ikke kan afholdes under en nødretstilstand.
Tåge omhyller endnu Bhuttos opfordring til Musharrafs tilbagetræden. Men ét står klart: Fra sin husarrest i Lahore har Bhutto nu gjort sig til ét med den overvældende følelse blandt sine landsmænd. Javed Akhtar var en af de få almindelige pakistanere, der var dukket op i Lahore for at deltage i den lange march til Islamabad. Han sagde (med henvisning til USA's og Storbritanniens hidtidige satsning på Musharraf):
"I støtter den forkerte mand! Han er et one-man-show, og et one-man-show får en ende. Hvad pakistanerne ønsker, er demokrati."
Oversat af Niels Ivar Larsen
