Er der noget som et folketingsvalg til at fratage én troen på det gode i menneskene? Nej vel? Intet under, at man morgenen efter valget skulede til de andre på gaden: Hvem har været skyld i det her resultat?
Man skulle tro, at politikerne selv er så forhærdede, at de er immune over for skuffelser. Men slet ikke. Under og efter valget er fra Christiansborg flydt en flom af beklagelser over dolkestød og lavsind.
Tag nu bare Dansk Folkepartis åndsfører, pastor Søren Krarup. I Weekendavisen tilstod Krarup sig forført af Venstres statsminister. Krarup erklærede:
"Fogh Rasmussens forslag om en lempelse af asylpolitikken viser en svaghed ved ham. Jeg troede jo, at han var en karakter, og så er han bare en politiker; selvfølgelig er han det. Det er jo os andre, der har været naive."
Sjældent at høre pastor Krarup undskylde sig med naivitet. Der må virkelig være tale om et bedrag, der batter.
Dyrker man historisk kildeforskning om Søren Krarups tilbedelse af Anders Fogh Rasmussen, vil man nå frem til, at Søren Krarup i et interview i Politiken i 2004 lyste sin velsignelse med ordene: "Fogh Rasmussen er den, vi har tillid til i det afgørende spørgsmål, som jeg kalder kulturkampen."
Bandlysningen
Modsat bandlyste Krarup Foghs borgerlige forgængere i dansk politik:
"Poul Schlüter havde ikke den folkelige rodfæstethed, jeg fornemmer hos Fogh. Schlüter kunne sagtens alliere sig med kulturradikalismen, og hele hans verdensbillede var jo kulturradikalt."
Og værre endnu lød Krarups fordømmelse:
"Uffe Ellemann var jo først og fremmest kultur-radikal og en del af den herskende klasse."
Men derimod - halleluja - var Fogh Krarups helt:
"Fordi han er grundfæstet i det, jeg vil kalde for dansk folkelighed. Nationalt og historisk. For ham er der netop ikke tale om et ideologisk projekt, som jeg fornemmer tydeligt hos Uffe Ellemann."
Og så spillede Krarup de frommes trumfkort: arvesynden! Han sagde:
"Jeg kunne fristes til at trække linjen tilbage til deres fædre. Anders Foghs far - som i øvrigt blev konfirmeret af min far i Hammelev kirke - er tydeligvis rodfæstet i kristendom og danskhed. Uffe Ellemanns far havde været radikal redaktør."
Oh, hvilket forsyn: Foghs far er konfirmeret af Krarups far. Jamen, det borger da for kvaliteten. For karakteren. For rodfæstetheden.
Og så alligevel: nej! Hvilket djævelsk bedrag.
