Økonomiprofessor Henrik Jensen (HJ), Københavns Universitet kan ikke lide min kronik om ‘Samfundsøkonomisk uenighed’ (9. november) og i særdeleshed ikke min brug af betegnelsen ‘ligevægtsøkonomi’.
HJ har den opfattelse, at kronikken skal læses som et indlæg i den just overståede valgkamp snarere end et bidrag til information om ny forskning inden for den makroøkonomiske metode. For nu at citere HJ: “så er kronikken formuleret som valgpropaganda, hvori man tillægger politiske modstandere skumle holdninger”. Den formulering lader vi lige stå!
Til beroligelse for Informations læsere kan jeg oplyse, at datoen for mit forsvar af afhandlingen om ‘Makroøkonomisk metodologi’ var fastsat, længe inden valget blev udskrevet, og ligeså udarbejdelsen af kronikken. På den anden side opstår der let et formidlingsproblem, når indholdet af en videnskabelig afhandling på 300 sider skal præsenteres i kronikform.
Havde HJ således været oprigtigt interesseret i at diskutere økonomisk metode, så skulle han være mødt op ved forsvaret. Det var der heldigvis en række af hans kolleger, der gjorde, hvilket bidrog til et spændende og, tror jeg, for mange oplysende eftermiddag på Roskilde Universitetscenter, der strakte sig over næsten fem timer.
Traditionel teori
Tilbage til HJs ‘påtale’. Han mener ligefrem, at brugen af begrebet ligevægtsøkonomi indebærer en uberettiget mistænkeliggørelse af den makroøkonomiske forskning, som bl.a. HJ udfører. Jeg må melde hus forbi. For nu blot at tage den lærebog, som HJ selv benytter i sin undervisning, hvor det fremhæves, som en af bogens kvaliteter, at den ‘har en omfattende dækning af generelle ligevægtsmodeller med monetært indhold’. Og her adskiller HJ’s valg af lærebog sig ikke for de øvrige lærebøger i traditionel makroteori, der alle er domineret af generel ligevægtsteori.
Professor Torben M. Andersen har i en glimrende oversigtsartikel over (neo-klassisk) ‘Makroteori’ netop slået fast, at ‘analyserammen (for makroteori) er generelle ligevægtsmodeller’. Så jeg tror, at HJ må lære at leve med betegnelsen ‘ligevægtsøkonomi’, da hans kolleger synes at benytte betegnelsen ubesværet.
Ligesom den stråmand, som HJ mener, jeg tegner af ‘ligevægtsøkonomi’, må han vist også snarere diskutere med sine kolleger. I afhandlingen har jeg netop valgt at citere direkte fra de neoklassiske lærebøger (og artikler) i makroøkonomi og dokumenterer herigennem den udbredte brug af ligevægtsmetoden i makroøkonomi.
Men det er vel her, at skoen trykker; for problemet med ligevægtsmetoden og de anvendte ligevægtsmodeller er jo, at de i deres afsæt ligger meget fjernt fra virkeligheden. Et forhold, der af ligevægtsøkonomer begrundes med, at de i stedet tjener et nyttigt teoretisk formål, dog ‘uden at være en deskriptiv særlig præcis model’.
Fuld respekt
Det er for mig at se et fuldstændig legitimt forskningsfelt at undersøge disse abstrakte ligevægtsmodellers teoretiske egenskaber. Det har min fulde respekt og er også for mig en kilde til inspiration i mine mere empirisk orienterede kausal-analyser. Nej, problemet opstår, når resultater fra disse (virkelighedsfjerne) ligevægtsmodeller alt for ukritisk lægges til grund for anbefalinger om dagsaktuel politik. Her bør ligevægtsøkonomerne tage de nødvendige forbehold, da der ofte er en mildt sagt betydelig afstand mellem ligevægtsmodellen og så den virkelighed, der rådgives om.
Det var kernen i min kritik af bl.a. Velfærdskommissionens brug af DREAM-modellen. I min afhandling kan HJ og andre interesserede læse mere udførligt herom; for det er en vigtig diskussion.
Jepser Jespersen er professor i økonomi ved RUC
Kommentarer
Gensvar til Jesper Jespersen:
Jeg er i og for sig ligeglad med, om jeg som økonom bliver kaldt det ene eller andet. Det med at inddele mennesker i bokse har alligevel aldrig forekommet mig at være frugtbart i nogle sammenhænge. Nuvel, det er selvfølgelig hvad navngiveren lægger i en betegnelse, der er det vigtige. Betegnelsen i sig selv er af mindre betydning. Så kald mig bare “ligevægtsøkonom”. Det lyder da bedre end “uligevægtsøkonom”. Men tillæg mig derved helst ikke metodemæssige holdninger, som jeg og utallige andre ikke har.
Så for nu at gøre det klart for alle, så lad mig citere fra min ‘påtale’ af Jesper Jespersens kronik: “Værre er, at navnet på stråmanden, ‘ligevægtsøkonomen,’ er givet, fordi det hævdes, at denne antager, at alle markeder er ‘i generel ligevægt’, som i JJ’s forstand betyder, at udbud er lig med efterspørgsel. Det er desværre en helt fejlagtig fremstilling.” Bemærk at udsagnet har følgende to budskaber:
a) Jeg oponnerer ikke mod navnet som sådan, men mod det, som JJ lægger i det
b) Det som JJ lægger i navnet, er at generel ligevægt i moderne makroøkonomi betyder at udbud er lig efterspørgsel, hvilket er en fejl.
Ved læsning af Jesper Jespersens ovenstående ‘påtale’ af min ‘påtale’ tyder ikke meget på, at det centrale punkt b) er blevet bemærket. Så min egentlige kritik af den i Jesper Jespersens kronik opstillede stråmand bliver ikke rigtig berørt. Kun betegnelsen. Og den er jeg som nævnt rimelig ligeglad med.
Henrik Jensen, professor, Ph.D., Økonomisk Institut, Københavns Universitet
PS: Idet jeg blev bedt om at forkorte min oprindelige ‘påtale’ væsentligt, måtte min lykønskning med opnåelsen af doktorgraden (i hvad?) desværre udgå. Den er hermed givet.
PSPS: Selvfølgelig havde jeg ikke den opfattelse, at kronikken var et indlæg i valgkampen. Sikke da noget pjat. Jeg skrev jo blot, at kronikken var skrevet i stil med valgpropaganda. Dette er jo ikke det samme, men jeg fandt det bare lidt sjovt, når den udkom midt i en valgkamp.
Henrik Jensens pointe er, at han ikke genkender sig selv eller noget inden for den kritiserede økonomiske videnskab, Jesper Jespersen arbejder med i sin økonomisk kritik af en metode, en teoridannelse. JJ´s indledende pointe er at de videnskabelige forklaringer og beskrivelser afhænger af videnskabelig metode og teori. Og begge er enige om at “virkeligheden” er overdommer. Men HJ genfinder intet af sin virkelighed eller sig selv inden for det JJ måtte ramme. Han reducerer JJ´s beskrivelser til illusion i sin kritik af 14 okt.
For mig er det et erkendelsesteoretisk faktum at ingen beskrivelse svarer til sin genstand. Ontologisk er det et faktum at det økonomiske system ikke er en beskrivelse. Men at den ene økonom i sin kritik af den anden forfalder til den infamt lette konklusion, at den anden bare er offer for sin egen illusion, og at JJ´s kaskader af referencer og kritikpunkter ingen videnskabelig gyldighed har internt i det økonomiske system, at en afhandling på 300 sider er uunderbygget i metodisk og teoretisk forstand, og at de generaliserede kritikpunkter af en retning inden den økonomiske videnskab er uden gyldighed, at det er et surrogat, det er bare for let, for dovent, for hurtigt. Jeg vil tro at JJ kan referere eksplicit til et eller flere steder i den økonomisk videnskabelige diskurs, hvor grundlaget for det eneste HJ angriber konkret, nemlig at ”stråmanden, surrogatet, ligevægtsøkonomien, med dens deduktive matematiske forudsigelser ud fra en aksiomatisk begrundet metodik” netop beskriver sig som aksiomatisk bestemt. Hvis det lader sig gøre, har HJ defineret sig som en der beskriver en del af den økonomiske videnskabs selvbeskrivelse, som ikke tilhørende den økonomiske videnskabs selvbeskrivelse.
Der er tale om en meget primitiv form for konstruktivisme i HJ´s kritik. Det eneste der står tilbage er distinktionen illusion/virkelighed. Som semantisk distinktion er den for primitiv til noget som helst, og den bryder sammen i mødet med sig selv. Spørgsmålet er om forudsætningen for at kvalificere indikationsværdien ”illusion”, tilfalder virkeligheden, eller om indikationsværdien ”virkelighed” tilfalder illusionen. I tilskrivningen af sin opponent til illusionens rige tager man patent på virkeligheden, men strukturen i orienteringsmønsteret, den performative orden, er for primitiv til med nogen ret at slippe ud af illusionens domæne.
Steen Rasmussen: Mange tak for den afklaring og tydeliggørelse.
Jesper Jespersen: Det er trættende i længden at høre på en person der ikke sætter sig ind i det område som han kritisere. Hvorfor svarer du ikke på den kritik HJ korrekt fremsætter?
Der er noget opmuntrende ved, at mine fagfæller interesserer sig for den metode, der benyttes inden for økonomifaget. Den diskussion har hidtil i foruroligende grad været fraværende. Men at føre denne diskussion i dagspressen og dens knapt tilmålte spalteplads er næppe det rette forum. Så tillad mig at opfordre Henrik Jensen og Tobias Markeprand til i første omgang at læse min afhandling ‘Makroøkonomisk metodologi’, hvor alene gennemgangen af de mange ligevægtsbegreber inden for økonomisk teori fylder 25 sider. Desuden er der en udførlig diskussion af de forskellige former for ‘grus’, som analyseres inden for de makroøkonomiske discipliner, hvor ikke mindst Stiglitz har ydet fornemme bidrag. Jeg håber, I begge deltager i Nationaløkonmisk Forenings årsmøde, hvor økonomisk metode vil indgå.
På den anden side er det åbenbart på baggrund af Steen Rasmussens reflekterede kommentar, at hvis der ikke er god vilje til stede (mellem fagfæller), så er udbytterig akademisk samtale formentlig umulig. Vil man ikke forstå, så er der ikke mindst inden for nye forskningsområder alle muligheder for at misforstå, hvorved fortsat dialog kan forekomme lidt omsonst.
Jesper: Når jeg forholder mig til hvad du skriver i pressen, både i Information og Politiken, skyldes det at det er hvad ikke-økonomer får at vide. Dvs. deres viden skal baseres på hvad du skriver. Når du igen og igen fremkommer med forkerte påstande i disse (populær) ‘videnskabelige’ artikler bliver det svært at fastholde en dialog - Man kan jo ikke bare skrive at man skal bare læse afhandlingen, det vil en lægmand jo aldrig gøre, og derfor bliver det påstand mod påstand set fra lægmandens synspunkt. Problemet er jo at du i dine artikler tillægger os ‘ligevægtsøkonomer’ en holdning som det måske ikke er alle der kan skriver under på. Enten skal man gengive forholdene korrekt eller også skal man lade være med at beskrive det.
For bare at tage din ynglings aversion, DREAM. Når den praktiske økonomiske politik skal tilrettelægges skal der selvfølgelig tages nogle beslutninger. Disse beslutninger skal jo baseres på nogle forudsigelser af de resulterende konsekvenser. DREAM er et forsøg på at fortage sådanne beregninger ud fra en konsistent model. Da modellen er en overlappende generationsmodel betyder dette at resultatet af markedet ikke nødvendigvis er efficient, ikke engang uden tilstedeværelsen af arbejdsløshed. Så du kan ikke sige at DREAM repræsentere en holdning til at markederne er den bedste af alle verdener.
Ydermere, bliver du ved med at gentage at ligevægt betyder at udbud er lig efterspørgsel - men dette er også forkert. En ligevægt er bare en betegnelse om valg foretaget of husholdninger, virksomheder, fagforeninger mv. således at de ikke kan stille sig selv bedre. Der kan i sådanne situationer sagtens opstå forskelle i udbud og efterspørgsel. I DREAM er der hvad man kalder monopolistisk konkurrence på varemarkederne, så det giver i virkeligheden ingen mening at tale om udbud.
Og sådanne kunne jeg blive ved.
Mvh., Tobias
Jeg fandt et sjovt citat i Børsen den anden dag:
“Det er imidlertid svært, at skelne mellem årsag og virkning, dvs. om huspristilliden er lav, fordi huspriserne falder, eller om huspriserne falder, fordi tilliden til huspriserne er lav. Efter vores vurdering gør begge dele sig gældende p.t.,” skriver chefanalytiker Thomas Kyhl i rapporten.”
Hvad siger det en erklæret “kausal-anal-ytiker” som Jesper Jespersen.
Jeg havde en gang en animalsk marxist som logiklærer, han brugte den analytiske metode på sig selv. Metoden består i at opsplitte og specificere begreberne i deres mindstedele, for så at lade dem træde afklaret og entydigt sammen i deres funktionelle sammenhænge. Fx kan selve “analytik” deles op i “anal” og “ytring”, hvorved man kommer frem til den korrekte analyse af den “anal-ytiske” metode.
Intet i det her skal tages alvorligt. Jeg synes JJ er en flink og fornuftig fyr.