TEL AVIV - Der forventes ingen større overraskelser, når 2,4 millioner jordanere i dag går til valg for at sammensætte landets næste parlament. De reformplaner, som har været lagt på bordet flere gange siden sidste parlamentsvalg i 2003, er aldrig kommet længere end til snakken, og kritikere ser dagens valg som udtryk for, at udviklingen går den gale vej.
"Jordan er mere demokratisk end de fleste stater i Mellemøsten, men det er ikke demokratisk nok," siger Bassem Sakajah, der udover at være journalist på dagbladet Al Dustour er generalsekretær for den jordanske afdeling af Transparency International.
"Siden 1989, hvor parlamentsvalg blev indført efter en pause på 30 år, er det gået tilbage for demokratiet, og dette valg er af ringere demokratisk kvalitet end nogensinde."
Flertalsvalg gavner styret
Sakajah er blandt andet stærkt utilfreds med, at Jordan ikke for længst har indført forholdstalsvalg, som det findes i de fleste vestlige demokratier. Styret fastholder flertalsvalg, og da små, tyndt befolkede valgkredse i landdistrikterne tilmed er stærkt overrepræsenteret i forhold til de store byer, bliver oppositionen holdt effektivt i baggrunden.
"Oppositionen er stærk i byerne," forklarer Bassem Sakajah. "Så ved at bevare det eksisterende valgsystem bevarer styret også status quo. Det er et problem, som går igen i mange mellemøstlige forsøg på at indføre demokrati, og fordi Jordan i mange vestlige øjne står som et mønstereksempel, er den jordanske udvikling vigtig."
Han identificerer Det Muslimske Broderskab som den største udfordring mod styret. I modsætning til Egypten har Jordan tilladt den islamiske bevægelse, men søger at begrænse dens indflydelse ad andre veje. Broderskabet sad på 17 af de 110 pladser i det afgående parlament og får sandsynligvis et lignende resultat i dag.
"Hvis der var frit forholdstalsvalg i Jordan, ville Broderskabet med sikkerhed erobre det absolutte flertal i parlamentet," siger han.
En anden faktor, hvis indflydelse styret også tydeligt ønsker at begrænse, er de mange palæstinensiske flygtninge, som bor i landet. I modsætning til i Libanon og Syrien har de stemmeret, og de udgør en så stor del af befolkningen, at de også ville kunne sætte sig på den politiske magt.
"Regeringen siger, at valgreformen vil blive implementeret, når det palæstinensiske problem er løst, og det kan jo have lange udsigter," siger han. "Indtil da sørger regeringen for, at den reelle magt ligger hos vælgerne i landdistrikterne og i de små byer. Her bor den oprindelige jordanske befolkning, som er tilfreds med, hvordan landet bliver styret."
En reform har løbende været på tale, og valget skulle have været afholdt i foråret, men blev udsat. Nu skal det ifølge forfatningen gennemføres, men til gengæld blev alle reformudkast skrinlagt for to uger siden.
Apatiske vælgere
Som resultat er valget blevet til en affære, som er næsten blottet for traditionelle politiske mærkesager, og hvor det i stedet er klaner og stærke familier, som markerer sig.
"De større stammer har skabt alliancer, som kommer til at præge valgdagen," siger journalisten Muhammed Ben Hussein, der dækker valget for dagbladet Jordan Times. "Nogle har sikret sig, at de kan høste frugterne af at have støttet andre ved lokalvalgene i juli."
Ben Hussein finder et godt eksempel i, at en stor og stærkt forurenende cementfabrik i byen Salt nord for hovedstaden Amman ikke er blevet nævnt med et ord i valgkampen. Heller ingen har interesseret sig for økonomi, landets dybe sociale forskelle, de mange irakiske flygtninge og andre spørgsmål, der ville være naturlige ingredienser i en demokratisk valgkamp. Hvad han også siger i neutral indpakning er, at køb af stemmer også har fundet sted i udstrakt grad, hvilket heller ikke var tilfældet i 2003.
"Valget drejer sig om enkelte kandidater og ikke ret meget andet," tilføjer Bassem Sakajah. "Formentlig vil en del personer blive skiftet ud, men parlamentets politiske sammensætning vil forblive den samme, og det overrasker mig ikke, at vælgerne har svaret med dyb apati."
En meningsmåling foretaget af Jordan Times viser, at 55 pct. af vælgerne ikke mener, at nogen kandidat vil repræsentere dem, mens kun 33 pct. siger ja. Andre analytikere påpeger, at hvor der er stor vælgerinteresse i landdistrikterne, er ligegyldigheden næsten total i byerne, hvor oppositionen har sine højborge.
"Fordi valget således er blottet for reelt indhold, og fordi parlamentets indflydelse er lig nul, er der heller ingen seriøse kandidater," slutter Bassem Sakajah.
"Der er ingen kendte mennesker, ingen tunge akademikere, så jeg kan kun sige, at med dagens valg har det jordanske demokrati taget endnu nogle skridt mod katastrofen."
