I netavisen 180 grader.dk, udtaler Martin Ågerup fra CEPOS, som udgiver ny bog på mandag, at “omfordeling til borgere, der ikke kan forsørge sig selv, er berettiget”. Jeg er fuldstændig enig, men hans opfattelse af, hvilke borgere, der kan forsørge sig selv, og hvilke borgere, der har behov for støtte, er ude af trit med virkeligheden.
Han nævner, at der er kommet flere førtidspensionister under 30 år, men det er efterhånden almen kendt, at det er umuligt at få tildelt en førtidspension i dag, med mindre du er skingrende skør eller din fysiske formåen er så talentløs, at du knap kan brygge en kop frysetørret kaffe. Det er muligt, at visse rockere med ondt i ryggen fik jackpot for 10 til 15 år siden, men det var dengang.
Vi kan sagtens have et velfungerende velfærdssamfund selv om vi sænker skatten en anelse og fjerner lidt af børnechecken - i hvert fald hvad angår de familier, som er kunder hos Odder Barnevognsfabrik. Men det er vigtigt, at vi fastholder et princip om, at vores samfund forsørger dem, som ikke kan forsørge sig selv, og det er endnu vigtigere, at vi praktiserer det.
Martin Ågerups konklusion er, at økonomisk lighed i samfundet ikke er et mål i sig selv, og at større økonomisk ulighed ikke skader. Målet er et frit samfund med lige muligheder, og det lyder alt sammen meget fint på skrift. Økonomisk overskud er imidlertid arveligt og ophobes over generationer, og derved opstår der uvilkårligt økonomiske privilegier for enkelte grupper og altså ikke lige muligheder. Hvis livet er en fodboldkamp, hvilket er det billede Ågerup bruger, har han og hans en stor fordel i form af økonomisk doping.
Der er ikke noget galt i, at nogen har råd til lidt mere champagne og en større bil end andre, men Martin Ågerup tager fejl, når han siger, at lighed ikke er et mål i sig selv. For jo, en vis portion lighed er netop et mål, fordi det er med til at skabe et homogent samfund med stærkt fællesskab. Ideen om gavnlige effekter af større ulighed er et spændende tankeeksperiment, men heller ikke mere. Ulighed skaber misundelse og nedbryder de relationer, der holder samfundet sammen. Vi ved alle sammen godt, hvor ondt i røven folk får, og folk får også ondt i røven i Norge, Sverige og Kuala Lumpur.
Det virker som om, Ågerups ideer er baseret på, at han har ondt i røven over, at nogle personer får udbetalt 10.000 kroner om måneden uden at lave dagens gode gerning, mens andre som Ågerup og jeg selv knokler røven ud af bukserne. Men så længe både min og hans røv har råd til boblevand og en Jaguar, synes jeg egentlig ikke, at lighed er så slemt.
Peter Dyreborg er forfatter Og jurist
Kommentarer
Min bare røv i boblevand?
Efter det fremkomne synes overskriften at være passende for Ågerups indlæg og åndsniveau.
Ågerups argumentation hører ikke til i gruppen af køkkenskuffens skarpeste knive, snarere i køkkenskuffens flinteøkser. Ågerup synes helt udenfor pædagogisk rækkevidde i sine egne fordommes vrangforestillinger omkring kriterierne for hvad ignoranten Ågerup fantaserer om.
Det ville være rart hvis Peter Dyreborg gad at argumenter for sine holdninger i stedet for at slynge om sig med udokumenterede påstande, så som “Økonomisk overskud er imidlertid arveligt og ophobes over generationer, og derved opstår der uvilkårligt økonomiske privilegier for enkelte grupper og altså ikke lige muligheder.”, og “det er umuligt at få tildelt en førtidspension i dag, med mindre du er skingrende skør eller din fysiske formåen er så talentløs, at du knap kan brygge en kop frysetørret kaffe.”.
Og til Flemming: I stedet for personangreb, prøv med argumenter. Og jeg vil lige gøre opmærksom på informations debatregler:
1) Ingen slåskampe, ingen hadefulde, truende eller vulgære udtryk, ingen nedsættende bemærkninger om køn, religion eller race, ingen ureflekteret galde og almindelig disrespekt for andre mennesker.
Tak
Fundamentalt set er muligheden for at arve fra sine forældre i større eller mindre omfang den direkte kilde til ophobning af midler, tillige med den støtte forældrene formår at yde til afkommet under opvæksten. Dette er årsagen til opbygning af et overskud af midler over generationer.
Jo større rigdom gennem livet, jo større ophobning - selv efter skatten er betalt.
At dette ikke ligger CEPOS’ holdninger fjernt - minus det med skatten - turde være indlysende. David Gress har givet udtryk for, at velfærd i høj grad skal være familiens ansvar og efterlyser stor indsats derfra, så samfundet ikke belastes.
Andre argumenter for denne indstilling er udtalelser fra velstillede mennesker, som giver udtryk for, at de i tilværelsen først og fremmest søger at sikre deres familiemedlemmer.
Flemming Østergaard har nævnt dette som hans fremmeste mål og Asger Aamund har et interview fortalt, hvordan han sågar har sikret sine børn i alderdommen.
Martin Ågerup aner desværre ingenting om hvordan det danske samfund er blevet skruet sammen fra ca. 1980-ca. 2000. Der befandt han sig nemlig i England og var i færd med at læse gamle, støvede libertarianske klassiskere som hævdede at mennesket ikke var frit, fordi staten stjal alle dets penge. Og at det iøvrigt bør familiens ansvar at sikre folks velfærd, ikke statens. Interessant er det jo også, at da han så kom til Danmark omkring 2000, ja så meldte han sig in Venstre - efter først lige at have stiftet en skatteborger-forening som jo mente at skatten på den sidst tjente krone brude sættes ned, fordi det ville føre til at alle de her højtlønnede mennesker straks så lyset og investerede deres skattelettelse i aktier og i virksomheder. På den måde (mener han) vil aktiviteten i samfundet stige - og der vil komme flere i arbejde.
Defor ved Martin Ågerup desværre ikke, at der i dag SKAL udarbejdes en resurseprofil, før en person kan få tildelt førtidspension. Der skal laves arbejdsprøvninger af forskellig art for at at få fastslået hvor meget ens erhvervs-evne er nedsat. Det tager ofte 3-5 år at gøre dette, og selv da er det slet ikke sikkert at en person får tildelt førtidspension. Ens social-rådgiver kan nemlig godt bestemme, at man skal have denne førtidspension til delt, men socialrådgiverens gruppechef eller økonomichefen i kommunen kan sige nej, da kommunen jo skal afholde 2/3 af udgifterne til førtidspensionen, hvorimod kommunen jo får tilbagebetalt ca ca. ½ af udgifterne til kontanthjælpen fra staten. Og det aner hverken Mads Lundby Hansen eller Martin Ågerup noget som helst om, ganske enkelt fordi de jo ikke har været her i landet, da de her stramninger ifht. førtidspensionen blev gennemført.
Desuden kan en af årsagerne til at der er kommet flere førtidspensionister under 30 år være, at systemet i dag er blevet meget bedre til at opfange f.eks. unge psykisk syge eller unge med adhd eller damp, eller unge sindslidende. I gamle dage (dvs, da jeg var ung ;) i 1970erne blev de her sindslidende og psykisk syge unge blot placeret på gamle, grimme institutioner langt væk fra alfarvej. Det gør man ikke i dag.
Må jeg desuden erindre om at vi i Danmark har prøvet den matador-hattedame socialhjælp som Martin Ågeup mv. plæderer for. Og at det ikke virkede. Det fastholdt snarere folk i fattigdom end hjalp den ud af den, ganske enkelt fordi især borgerskabets kvinder jo syntes, at de fattige burde være dybt og evigt taknemmelige over at få en hullet trøje til jul eller herskabets slidte sko. Det var og er uværdigt. Og jeg vil i hvert fald altid kæmpe imod visse borgerliges ideer om at dette skal indføres igen. Også den ide at familien mere skal stå for hjælpen til folk er tåbelig og er også prøvet i Danmark.
Nu kan det vel ike undre nogen at David Gress mener sådan som han gør. Manden bor jo nærmest i USA. Og efter min mening kan han bare rejse til USA når som helst udbrede sine ikke-europæiske, ikke-danske holdninger til velfærd i det her land, hvor folk betaler 1200 US dollars for bespisning ved en middag - til fordel for de sultne og hjemløse…
For det er jo dem, Martin Ågerup mener ikke kan forsørge sig selv, de psykisk syge, de hjemløse, alkoholikere og så et par grupper til. Det er desuden også interessant at VK-regeringens socialpolitik i stort omfang satser på de her grupper. Og ikke på at sikre gruppen lige over de her grupper et anstændigt liv. Både Ole Birk og Martin Ågerup tror åbenbart, at
der findes et slajs pjalte-proletariat på 1-2 procent af befolkningen, som ikke ændrer sig nævneværdigt over 50 eller 100 år. Men det gør det. Folk falder uforskyldt ned i den her gruppe, ligesom folk kommer ud af gruppen, ofte med meget kraftig hjælp. Og det er det der er mit hovedproblem med de borgerliges ‘hjælp skal selvfølgelig gives til dem der har behov for dem’.
De vil ikke indse (eller også indser de det og er totalt ligeglade) at alle mennesker uforskyldt kan blive fyret f.eks. eller komme ud for en trafikulykke.
Og at de derfor har brug for samfundets hjælp. Og i Danmark har vi valgt at sige at samfundet tager sig af dets svageste medborgere og at samfundet betaler for de trafik-ulykkker folk uforskyldt kommer ud for.
/Karsten
Jeg kalder ham konsekvent Martin Tågerup…
Jeg undrer mig over hvordan det kan være d’herrer fra CEPOS får så meget “media exposure”? Efter min mening er enslags tænketanke overflødige, og de burde gå ud og finde sig et ordentligt job, hvis der da er nogen er vil ansætte dem
Jeg kalder ham konsekvent Martin Tågerup…
Jeg undrer mig over hvordan det kan være d’herrer fra CEPOS får så meget “media exposure”? Efter min mening er den slags tænketanke overflødige, og de burde gå ud og finde sig et ordentligt job, hvis der da er nogen er vil ansætte dem
Kære Søren Nørbak.
Argumenter er kun nødvendige når det man siger er forkert.
/,-p)
Og tak til Karsten Aaen for at komme med de uddybende bemærkninger, som der desværre ikke var plads til i avisen, hvorfor jeg blev nødt til at forkorte mit debatindlæg en smule ved at springe visse mellemregninger over.
/peter dyreborg
Argumenter er kun nødvendige når man ikke slår hårdt nok.
Man kan sagtens føle sig ‘værdifuld og fri’ uden at man udnytter, og/eller udkonkurrerer andre (også i andre lande og verdensdele), uden at hensynsløst overproducere - mindst halvdelt ikke bare unødvendige men skadelige, forurenende produkter - i vanvittig tempo, uden at overforbruge, og uden at overforurene både sjæl, krop og omgivelserne.
Altså mine ‘ledige’ brødre, søstre, og venner på anklæge-bænken - efter min mening - er vi ikke bare berettiget til at få ‘kompensation’ (til grundbehov) afra den længere sigt helt sikkert altødelæggende (største) del af vores samfund, men dem som ikke deltager aktivt i galskaben kan betragtes som udøver passiv resistens mod pengemaskineriet og dets tjener. (Om dem som ville på ‘markedet’ men ikke kunne, vil jeg ikke udtale mig om.) Naturligvis ikke bare samfundsmæssigt bedre, men også sundere at gøre en aktiv , frivillig indstands til at benytte vores ‘fritid’, og prøve hjælpe de andre, og gøre forsøg til at helbrede både os selv, og bare en lille del af det syge omkring os; men det magter ikke alle, og det er næsten en heltegerning nu om dage.
God julefrokostweekend;-)
CEPOS er desværre efterhånden blevet garant for konsekvent at udspy de mest sofistiske tåbeligheder som høres i den offentlige debat.
De synspunkter som refereres her virker plausible og helt i tråd med hvad tænke- (man tøver ved at benytte dette begreb) tanken har ment tidligere.
Det er f.eks. en eklatant fiasko hvis Ågerup hævder at være fortaler for “lige muligheder”, uden at gøre sig klart at langt det meste af den politik han og CEPOS traditionelt støtter handler om at øge uligheden for personers startmuligheder i livet. Hvis man virkelig vil lige muligheder, så skal f.eks. afhængigheden af og støtten fra familien reduceres til så nært til nul som er praktisk muligt. Fordi det helt indlysende giver meget forskellige muligheder at være medlem af en rig og en fattig familie. Det betyder også f.eks. en 100% arveskat, således at man hverken kan overtage kapital eller gæld. Men man tvivler på at CEPOS vil gøre sig til fortalere for sådanne synspunkter.
Mon ikke nogen burde forære Ågerup en kopi af Rawls’ “A Theory of Justice”?
Jeg har på adskillige web-debatter meddelt at jeg opfatter Cepos mv. som en art små-borgerlig tænketank i klassisk forstand. I økonomisk forstand består småborgerskabet jo af de såkaldte små vareproducenter som jo netop gen-investerer deres profit i deres erhvervs-virksomhed. Kapitalisten gør jo netop ikke dette, da han (eller hun) sådan set kun er interesseret i at få størst mulig profit ud af selskabet, enten til sig selv eller til kapitalfonden eller til aktionærerne.
Et godt eksempel på dette er f.eks. da vindmølle-fabrikkens Vestas kurs på børsen faldt dramatisk fordi et overskud på 600 millioner (efter skat) slet slet ikke leve op til investorernes forventninger, heller ikke en milliard-omsætning kunne få dem på bedre tanker. De ænsker rent faktisk slet ikke, at Vestas nu for første gang er blevet bedre til købmandsskabet, altså til at tjene penge. Det eneste, aktionærer mv. ser på er hvor meget profit de kan få…
Nogle vil sikkert undre sig over hvordan jeg ved at f.eks. Ole Birk eller Martin Ågerup slet slet ikke var i landet i en 10-15 år. Det er såre enkelt. Krause på Tværs havde Martin Ågerup inde og fortælle om sig selv og sine politiske holdninger, hvor han selv fortalte at han kom i en engelsk skole omkring 1980/1981 og så boede i England indtil omkring 1998/1999 eller så. Ole Birk er uddannet fra et universitet i USA (Harvard? mener jeg det er) og har heller ikke været i landet fra ca. 1990-ca. 2000. Som et P.S. kan nævnes at jeg skrev et harmdirrende indlæg over at Martin Ågerup belv hidkaldt til Krause på Tværs for at tale om politik mv, og decideret forlangte at Pernille R-T fra Enhedslisten kom ind og fik Krause sat, om ikke på Tværs, så dog på plads.
Ugen før eller ugen efter at Martin Ågerup havde været i radioen hos Krause på Tværs, ja der var programmet stort helliget en reklame (vil jeg kalde det) for Ny Alliance. Den tidl. chefredaktør for Jyske Vestkysten, Mette Bock, var i studiet i sin egenskab af søster til Anders Samuelsen. Programmet var en lang hyldest til Ny Alliance - uden den nødvendige kritiske reflektion som til stadighed må siges at kendetegne den (kritiske) journalisme, når man beskæftiger sig med politik ud fra et såkaldt journalistisk punkt. Også her skrev jeg et harmdirrende indlæg mod dette - uden der dog kom mere ud af det (andet end at jeg fik luft).
For at vende tilbage til Cepos mv. savener jeg en klassisk borgerlig argumentation for at lavere skatter iver flere i arbejde. Cepos modstand mod at betale skat er det som vi Danmark vil kalde libertariansk, altså en moralsk modstand mod at staten ‘stjæler folks penge’. Og at derfor er folk ikke ‘fri’ når de er tvunget til at betale skat af deres eget arbejde, fordi de jo selv er et produktionsapparat, dvs. de fremstiller selv noget med deres egne hænder, som de så sælger på markedet. Det var måske korrekt i 1600 og 1700-taller, hvor små håndværksmestre i England, USA og Danmark netop gjorde dette.
I dag hvor køkkenfirmaer laver køkkenskabe mv. på samlebånd og hvor tømrere eller snedkere sætter præfabrikerede vinduer i folks huse er der altså tale om en total anden situation. Langt de fleste mennesker er ansatte i et firma, og hvis de får en skattelettelse ryger det lige til forbrug.
Sidste gang der blev givet ordentlige skattelettelser i det her land var under den borgerlige regering i 1980erne. Og i 1986 var underskuddet altså på 40 mia. kr. - på betalingsbalancen (eller var det handelsbalancen?).
Dengang lærte de borgerlige dengang lektien om, at hvis man pumper for mia. af kr. skattelettelser ud i et moderne samfund som det danske, ja så bruger borgerne, eller kunderne, de ektra penge til forbrug - ikke til investeringer i dette og hint.
De fleste mennesker er nemlig slet slet ikke så snusfornuftige som cepos mv. går rundt og tror de er…
/Karsten
Jeg skal her give et par rosende bemærkninger til Karsten Aaen for sine sobert underbyggede indlæg, der tjerner til oplysning for ignoranterne.
Når jeg anvender disse personfiksered angreb, er det som modvægt for de usmagelig angreb, der rettes mod førtidspensionisternes kriterier for tildelingen. De ligner en sensationshungrende beruset Ekstrabladsjournalists artikel skrevet under julefrokosten.
Fascinerende at nogen kan kalde Karsten Aaens indlæg for “sobert underbygge[t]”- han hævder bl.a: “. Ole Birk er uddannet fra et universitet i USA (Harvard? mener jeg det er) og har heller ikke været i landet fra ca. 1990-ca. 2000.”
Det er lodret løgn. Ole Birk Olesen blev student fra Aabenraa Gymnasium & HF i 1992 og blev færdiguddannet fra Danmark Journalisthøjskole i 1999, og har altså beviseligt været i landet i hele denne periode. Trist at folk forfalder til løgn, når argumenterne ikke holder…
Hvis man som undertegnede synes det er godt at støtte privatfinansierede foretagener, der i et vist mål har holdninger man synes er rigmelige, kan man vælge at støtte for eksempel CEPOS.
At jeg så selv synes at brug af betegnelsen “retfærdighed” i hr. Ågerups aktuelle argumentation er et dårligt ordvalg vil ikke være årsag til jeg ikke vil støtte foretagenet mere.
Hermed er opfordringen givet videre - støt de I synes om og glem at om lighed som mål, at have lighed som mål bør som synspunkt vist kun indtages, af de der går ind for total kloning på alle områder ud fra en bestemt model.
Rettelse:
“…glem alt om lighed som mål…”
Det er nok spild af tid at belære Peter Buch, men det er lige nødvendigt at understrege, at han gør sig sig skyldig i den sædvanlige logiske kortslutning hos betonliberalister. “Lighed” betyder ikke at være ens. “Lighed” betyder “lige muligheder”.
Og apropos kloning - har I lagt mærke til, hvor mange Cepos-folk der har en forbløffende lighed med mr. Bean?
Jeg har altså set i Søndagsvisen at Ole Birk har studeret ved et amerikansk universitet. Jeg er sådan set fløjtende ligeglad med, hvor Ole Birk har studeret. Det ændrer ikke ved mine holdninger til Ole Birk, CEPOS, og Martin Ågerups ideologiske korstog for at ændre denne verden til en verden bestående frie mennesker der handler med hinanden på et frit marked, er de samme.
Jeg mener stadig er en småborgerlig organisation i klassisk økonomisk forstand, da de jo netop lægger vægt på fabrikanten, den geniale ener, eller iværksætteren, som opfinder noget nyt. Derfor går de bl.a. ind for laverea skat på arbejde, lavere selskabs-skat og en række andre ting, som jo skal sørge for, at folk får mod på selv st skabe deres egne virksomheder - og afsætte deres varer på et frit marked. Desværre for dem er det slet slet ikke sådan det moderne multi-nationale globale marked opererer i dag.
Det synes som de slet slet ikke har fattet, at Carlsberg, Arla, Ecco, B&O, Novo Nordisk, Danisco og en række andre danske virksomheder ikke længere kun er danske, men også agerer på et internationalt globaliseret marked, for f.eks. B&O får komponenter til deres tv fra hele verden, som de så samler i Danmark. Derfor er det faktisk nærmest umuligt for folk at udvikle produkter i deres egen kælder. Og dem, der gør det, må finde stærke pengefolk for at få deres produkt-udvikling mv. finansieret.
Danske virksomheder der agerer på et globalt marked har langt større problemer end det som CEPOS tror. For nogle år siden så jeg et tv-program, der viste, hvordan en norsk velfungerede fiskefabrik måtte lukke, fordi kineserne kunne stå og filetere fisk i hånden i stedet for den maskin-fileterede fisk fra Norge. Kineserne kunne bl.a. sælge den fileterede fisk billigere end den norske fabrik kunne, bl.a. fordi den kinesiske fabrik brugte unge piger fra den kinesiske provins der stod i -5 graders kulde (mener jeg det var). Og hvis der var nogen af de unge piger, der protesterede, ja så røg de ud…for der er jo nok at tage af… Det er den virkelighed som danske virksomheder agerer i globalt. Og det synes mig som om at CEPOS helt overser dette…
Lige muligheder til en gruppe individer der mellem sig har enorme udsving - kom dog ud af mørket hr. Vadmand, deres logiske evner synes mig her ganske fraværende, det har vel betydning om mennesker nogensinde har lige muligheder for om de kan benytte sig af lige muligheder, min påstand er at det har de ikke i udgangspunktet, mennesker er forskellige.
At mennesker desuden på privat finansieret grundlag kan lave projekter der overgår offentligt finansierede ses for eksempel her:
http://jp.dk/indland/aar/politik/article1165798.ece
Hr Peter Buch, Deres hovne tone og argumentresistens giver ikke lyst til yderligere diskussion med Dem.
Tak til Karsten Aaen for dine betragtninger over CEPOS som en “småborgerlig” kapitalistisk tænketank. Jeg har længe savnet betragtninger, der kunne forny begrebet om småborgerlighed og føre det ind i en postmoderne kontekst - og synes at du her på bloggen yder vægtige bidrag på den økonomiske side af ligningen.
Når du skriver:
“Jeg mener stadig er en småborgerlig organisation i klassisk økonomisk forstand, da de jo netop lægger vægt på fabrikanten, den geniale ener, eller iværksætteren, som opfinder noget nyt. ”
er tanken nok at trække de historiske linier tilbage til den ‘gamle’ småborgerlighed. Jeg tror dog også at vi skal have øje for at Ågerup, Birk og konsorter netop er børn af deres tid. Det er ikke alene den klassiske småborgerlige bornerthed, der præger dem, men også en narcissistisk oppustethed som hører vores ego-fikserede medie-selviscenesættelses-tid til - og som hele CEPOS projektet emmer af.
Kunne vi finde et bedre ord for CEPOS funktion end ‘tænketank’ hvilket jo kunne indikere, at her samles nogle af rigets mest kvikke og dannede hoveder. Altså vel og mærke et ord, der ikke bare er plat og nedsættende, men på rammende vis beskriver den funktion CEPOS har som støber af de kugler, der skal gøre kål på en møjsommeligt opbygget velfærdsstat?
Tak for svar til hr. Vadmand hvis argumenter var ganske interessante og mangesidede .
Lige muligheder til en gruppe individer der mellem sig har enorme udsving - kom dog ud af mørket hr. Vadmand, deres logiske evner synes mig her ganske fraværende, det har vel betydning om mennesker nogensinde har lige muligheder for om de kan benytte sig af lige muligheder, min påstand er at det har de ikke i udgangspunktet, mennesker er forskellige.
Hvad bygger du så denne din påstand på? At mennesker er forskellige er jo ikke det samme som at de er ulige, det burde vel nærmere være sådan at folk på trods af deres forskelligheder blev set og behandlet som lige. Desuden kan man jo sige at hvis man på forhånd betragter mennesker som værende indbyrdes ulige og behandler dem derefter, så vil det jo i sig selv skabe ulighed, så det ender med at blive en selvbekræftende påstand hvis man indtager dit standpunkt, men det er selvfølgelig altid rart at få sine fordomme bekræftet.
Helt ærligt, Søren, så kan jeg ikke finde hoved eller hale i dit indlæg. Er du uenig eller enig i, at alle skal have lige muligheder trods forskelligheder? Det fremgår absolut ikke tydeligt.
“Helt ærligt, Søren, så kan jeg ikke finde hoved eller hale i dit indlæg. Er du uenig eller enig i, at alle skal have lige muligheder trods forskelligheder? Det fremgår absolut ikke tydeligt.”
Jeg er enig i at folk skal have lige muligheder trods forskelligheder, det synes jeg da fremgår nogenlunde tydeligt af mit indlæg.
Når jeg kalder CEPOS for en “…. en småborgerlig organisation i klassisk økonomisk forstand, da de jo netop lægger vægt på fabrikanten, den geniale ener, eller iværksætteren, som opfinder noget nyt” er det jo netop fordi CEPOS har hyldet eneren, iværksætteren, geniet, den driftige fabrikant i form af deres hyldest til Mads Skjern (via Lise Nørgaard ganske vist) tidligere på året. (eller var det i 2006?)
Den rigtige gammeldags borgerlighed findes bl.a. i gamle konservative slægter som f.eks. Matador’s Varnæs-slægt, som godt nok stod vagt om dyderne, men som også nød og havde forstand på god kunst, god litteratur,
klassisk musik, god mad, vin og en go’ cigar i ny og næ… De forstod værdien i børnene i skolen f.eks. blev undervist i Gauguin og andre ting, at de i skolen, og andre stedet, fik udfordret deres intellektuelle evner. Sex mv. nyder borgerskabet også - ganske vist indenfor ægteskabets trygge rammer.
Småborgerskabet stræber jo efter at blive ligesom borgerskabet i et og alt. Moralismen mv. er derfor småborgerskabets følgesvend. Småborgerskabet
har således ondt i røven over at andre får mere end dem, eller at folk der ikke arbejder, eller er i stand til at arbejde får penge for ikke at lave noget som helst, da småborgerskabet jo arbejder fra tidlig morgen til sen aften.
De opfatter det derfor som dybt uretfærdigt at andre (dvs. andre end dem) får
hvad de betegner ‘som i hoved&røv’ uden at gøre noget for det.
Det er som folk indenfor dette ‘skab’ slet slet ikke har forståelse for at der er nogle folk, der har det så dårligt at de slet slet ikke kan arbejde, eller at
alle altså kan komme du for en ulykke, som gør, at mister deres arbejde mv.
Mht. Martin Ågerups optræden i DR’s P1 må man sige alle rygter om at P1 og DR er ‘røde’ må være maner i jorden nu….
Det er klart at folks evner og anlæg er forskellige, men i et højere etisk perspektiv (dvs. som art betragtet) er alle mennesker LIGE fordi de enten
a) er skabt af Gud eller b) naturen har sørger for at alle mennesker deler den samme DNA mv. Uanset hvilken forklaring man vælger man må altså indse og erkende, at jeg som dansker ikke er forskellig (i artsmæssig) forstand fra en afrikaner eller en palæstinenser eller en asiat. Jeg er samtidig mig, dvs. et unikt individ, med mine helt specielle evner, talenter og forudsætninger. På samme måde er Ahmed eller Fatima et unikt individ med deres lige så specielle evner, talenter og færdigheder. Men de tilhører stadig arten af homo sapiens sapiens – dvs. mennesket. Og som art betragtet er de lige(værdige) med mig og derfor bør de have lige muligheder - også i økonomisk forstand.
Og en af vejene til det er altså gennem omfordeling af skatten fra dem der tjener mest, dvs. fra ‘dem der bærer de bredeste skuldre’ fordi de ‘må være de tungeste byrder’. Billedsproget er helt klart hentet fra fortidens byggepladser og smedjer, hvor hærdebrede mænd bar meget til fordel for dem, der ikke kunne bære så meget. Det er faktisk det, der med et lidt gammeldags ord hedder SOLIDARITET, at dem der har råd, betaler mest til samfundets fælles kasse.
Jeg vil betegne Martin Ågerup som libertarianer, da han jo mener, at skat er tyveri fra folk. Af en eller anden grund mener han, at folk er deres egne producenter (dvs. ejer dem selv?) og derfor er det tyveri når staten stjæler folks indtægt, fordi så er folk jo ikke fri…(eller noget i den stil…).
Jeg savner stadig en klassisk borgerlig argumentation for, hvorfor det er godt at skatten sættes ned - andet end ‘det er moralsk forkasteligt at staten stjæler dine penge’ fra CEPOS’s side…
Synes man at det er bedre at privat finansiering end offentlig finansiering står bag en meget større del af økonomien aktuelt og som mål i det hele taget, da er et sådan synspunkt er for mig at se klassisk borgerlig argumentation.
En lavere skat kunne dernæst når ændring er sket med mere privatfinansering være følge af dette skifte.
At jeg synes det er godt hvis udviklingen gik den vej, med større privatfinansiering og lavere skat har vel noget at gøre med at så gik tingene i den retning, jeg synes er det rigtige. Om opfyldelsen af dette er godt for alle hvis udviklingen gik den vej tvivler jeg på, en del procedurer og indtægter ændres og det kan medføre store midlertidige ulemper for en del mennesker efter min mening,
Der er også nogle der synes det er godt at skatten er høj, den forstår jeg ikke.
Men som jeg ytrer det:
Det er for drenge -
det er for piger.
Alting koster -
som vi siger.
Peter Dyreborg har tilsyneladende meget stor interesse for DRs velbefindende. Det er jo smukke ord fra en forfatter, der i den grad retter kritikken imod journalisterne på DR. De er tilsyneladende nærmest forkælede og burde vise samfundssind ved at gå frivilligt ned i løn. Sammenligningen med lønnen til lærere og sygeplejsker bruges til at sætte yderligere trumf på. Nu må alle da kunne se, at journalisterne må træde i karakter og bakke op med pengepungen, så kvaliteten i DR kan reddes. Nej Hvis indlægget var skrevet af en liberal tænketænk eller en netavis som 180grader kunne man trække på smilebåndet. Det ville være lige efter
bogen. Nu kommer det i stedet fra en forfatter, som ligefrem frygter for sine
fremtidige karrieremuligheder, fordi han tør stå frem med kritikken i medierne.Her er altså tale om en sand frihedskæmper. Jeg tror nu nærmere det handler om en forfatter, hvis primære mål er iscenesættelsen af ham selv og hvad er bedre end at provokere DR. Her er er tale om en forfatter uden noget på hjerte og uden nogen hjerne til at forstå, hvor nem han er at gennemskue.