Tvinds UFF uddanner hver femte lærer i Mozambique

MAPUTO - Engang var UFF (U-landshjælp fra Folk til Folk) i Danmark kendt for sine gule tøjindsamlings-containere og sit udspring i Tvind.

I dag er containerne blevet grønne, og UFF Danmark er blot en ud af 37 nationale udviklingsorganisationer, der er tilknyttet Tvind-organisationen Humana.

I Mozambique hedder organisationen ADPP, som er den portugisiske forkortelse af Ajuda de Desenvolvimento de Povo para Povo - (U-landshjælp fra folk til folk). ADPP startede sin første statsanerkendte læreruddannelse i hovedstaden Maputo i 1993 under ledelse af danske Else Lichtenberg. Siden er der kommet yderligere ni lærerseminarier spredt over hele landet, som uddanner mozambikanske lærere parallelt med de lærere, der uddannes af de Danida-sponsorerede statslige lærerseminarer. Og mange eksperter mener faktisk, ADPP gør det bedst:

"Når det kommer til ledelse og evne til at organisere på lokalt plan og engagement, er de meget dygtige sammenlignet med dem, der bliver uddannet på de statslige seminarier," siger Carlos Lauchande, som vi møder på hans slidte kontor i et varmt og støvet Maputo.

Gennem mange år har han været ansat som specialist i grundskole-uddannelse hos undervisningsministeriets forskningsenhed, INDE.

"Lederskabet i skolen er det vigtigste. Du skal kunne skabe et miljø, hvor forældre, som selv er analfabeter og ikke kan portugisisk, tror på projektet," siger han.

"ADPP har skabt en uddannelse, der er meget tættere på lokalsamfundets behov. På statens seminarier kan du også finde kloge hoveder, men de får ikke de samme værdier med sig".

Danida støtter uddannelsessektoren i Mozambique med 560 millioner kroner over fem år (2002-2007) og har længe været den største bidragsyder til uddannelsessektoren i landet.

Dulce, Adélia og Nélio er studerende på et statsligt lærerseminarium, vi besøger, 35 kilometer uden for hovedstaden Maputo.

Adélia er bange for at skulle blive sendt ud til en skole langt ude på landet, når hun er færdiguddannet lærer. Dulce og Nélio nikker samstemmende.

"Det er der, lærermangelen er størst, så det er en stor risiko," siger Dulce "men vi vil alle sammen helst blive inde byen, hvor der er flest muligheder."

På ADPP's seminarier arbejder man bevidst med lærerens potentiale som udviklingsiværksætter i lokalsamfundet. Else Lichtenberg forklarer:

"Under uddannelsen tilegner de studerende sig værktøjer, de kan bruge som iværksættere ude på landet. Det gør, at de ikke er bange for at tage ud på landet og arbejde sammen med lokalbefolkningen."

Lærere som igangsættere

Zaida Cabral er uddannelsesrådgiver for Danida og tidligere nationaldirektør for grundskole-uddannelse.

Hun mener, at hovedproblemet for det mozambikanske skolesystem er lærernes kvalitet. Der er stor mangel på uddannede lærere, samtidig mangler der skoler, fordi den sydafrikanskstøttede modstandsbevægelse bevidst ødelagde skoler og sundhedsklinikker under den 15 år lange borgerkrig.

"ADPP's lærere er bedre forberedt til virkeligheden ude på landet. De er gode til at involvere lokalsamfundet og laver små projekter for kvinder og piger, der giver flere færdigheder og øget selvværd," siger hun.

På klasseundervisningsdelen er lærerne uddannet af ADPP dog ikke bedre end statens.

"Der kan de faktisk lære lidt af statens lærerseminarier," mener hun. Synspunktet deles af Joana Munembe fra undervisningsministeriets departement for læreruddannelser. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om ADPP's læreruddannelse forbereder lærerne nok til klasserumsundervisningen.

"Jeg synes, at det virker som om, selvstudierne fylder for meget til skade for den lærerstyrede undervisning. Det betyder, at eleverne ikke får så stor mulighed for at overvære gode undervisere i praksis og gør, at de bliver metodisk svage," siger hun.

Frontløbere

Ifølge Cabral går ADPP i spidsen for udviklingen.

"De var de første til at introducere hiv- og kønsundervisning i skolen og de første til at skabe lokalsamfundsundervisning."

Else Lichtenberg er i dag rådgiver for ADPP. Hun mener, at en afgørende forskel på ADPP's seminarier og statens er, at ADPP ser læreruddannelsen som en lederuddannelse. De studerende uddannes til at stille sig i spidsen for at løse problemer og skabe udvikling.

"Som en del af uddannelsen bliver de studerende sat til at lave undersøgelser. De skal identificere et problem som, 'Hvorfor kommer mange børn ikke i skole i mit disktrikt?' Prøve at finde årsagerne, derefter forsøge at løse problemet og efterfølgende teoretisere over løsningen," siger hun.

Else Lichtenberg mener, fordelen er, at de studerende rent faktisk kan bruge det, de har lært. De har fået nogle redskaber i modsætning til lærere, som har et højere akademisk niveau og kender flere teorier, men som ikke er i stand til at bruge dem, eller ikke ser sig selv som dem, der faktisk skal løse problemerne.

Bæredygtighed

Arne Mortensen, landsdirektør i Mozambique for hjælpeorganisationen IBIS, så faktisk gerne, at IBIS arbejdede tættere sammen med ADPP.

"ADPP er progressive. Deres lærere er klart dygtigere. Det er der overhovedet ikke tvivl om. Vi måtte ikke arbejde sammen med dem så meget, som vi gerne ville for ledelsen i København på grund af Tvind-sagen," siger han.

Arne Mortensen mener dog ikke, at ADPP's parallelle struktur er bæredygtig på langt sigt: "ADPP laver et skidegodt stykke arbejde, men de kører deres parallelle løb. I IBIS tager vi udgangspunkt i de eksisterende strukturer." Han er bange for, at der bliver skabt et hul i forsyningen af lærere, hvis ADPP trækker sig ud.

Samarbejde

Men det er uddannelsesforsker Lauchande ikke enig i, fordi ADPP's læreruddannelse er blevet til i samarbejde med ministeriet, og driften af seminarierne kan fortsætte, hvis ADPP skulle trække sig ud.

"ADPP's læreruddannelse udgør et slags alternativ til statens, men som et supplement, ikke som en konkurrent," siger han.

Niels Richter, souschef ved den danske ambassade i hovedstaden Maputo og ansvarlig for Danidas uddannelsesprogram, mener, at kvaliteten i uddannelsen kun kan sikres ved at bygge flere seminarier og udvikle en bedre læreruddannelse.

"Det er et spørgsmål om at udvikle en læreruddannelse, der retter sig mod den kontekst, man er i. Hvis ikke undervisningen er relevant, vil bondefamilien lade børnene blive hjemme på marken," siger souschef Niels Richter.

Chefrådgiver for Danida i Mozambique, Jørgen Friis, er også af den opfattelse, at kvaliteten og antallet af lærere er det største problem: "ADPP har så godt et ry her, at der burde være et samarbejde med Danida inden for læreruddannelse og tekniske uddannelser."