HANOI - Spændingen stiger sammen med den lumre aftenvarme i Hanoi. For lige om lidt bliver konkurrencen afgjort: Vietnams allerførste konkurrence for moderne koreografi. Den danske ambassade har udskrevet konkurrencen, og syv koreografier er blevet udvalgt blandt de 23 indsendte forslag fra hele Vietnam.
Visse danskere har godt nok rynket lidt på næsen over det med konkurrencen, for ville det ikke have været finere med en gallaforestilling?
Og en del vietnamesere har været bestyrtede over konkurrencens form, simpelthen fordi det er publikum, der skal vælge vinderen og ikke et politisk godkendt ekspertpanel.
Vietnamesiske dansefolk er næsten ligeglade med, hvem der vinder. Konkurrencen er i sig selv den flotteste anerkendelse, den moderne dans kan få som kunstart, siger de længselsfuldt. Konkurrencer er finest, fordi de kun har én vinder.
Alt det vil vise sig. Men først er der fysisk kamp om at komme ind i det slidte Youth Theatre. Og selv om en del ivrige lukkes ind uden billet - og uden stemmeseddel - så står der stadig en stor gruppe dansere udenfor, da konkurrencen går i gang. Selv ender jeg fornemt på første række ved siden af en fin dame, der taler i mobiltelefon konstant; Når hun altså ikke sms'er. Hun er på diskret arbejde for systemet.
Dansenumrene præsenteres af to stortalende værter, der smiler høfligheder ud i én uendelighed, men som åbenbart alligevel glemmer det vigtigste: På forhånd at fortælle, at der blandt tilskuerne udvælges to, der skal overvåge, at stemmeoptællingen går retfærdigt til. Og at vinderne udråbes efter pausen.
Smidige som slanger
Danserne går på scenen i de syv værker. De officielle kulturpersonager ånder lettet op. Der sker intet af det forbudte. Intet afklædt, intet seksuelt, intet provokerende.
Alle koreografier har selvfølgelig været gennem censuren forinden, men man ved jo aldrig, hvad kunstnere kan finde på. Særligt ikke når det nu er Danmark, der har inviteret. Alle koreografer har godt nok forinden afleveret en lille tekst, der fortolker deres ordløse kunst. De fleste tekster handler om drømme og lykken og om respekten for de ældre. Og om spøgelserne inden i ens tanker. Tekster, der åbenbart skriver sig selv her i Ho Chi Minhs land.
Danserne leverer varen. Giver alt, hvad de har i sig. Et par mænd er så intense i deres scenenærvær, at de næsten glemmer at bevæge sig. En kvinde strør om sig med pengesedler, som ingen samler op. Nogle piger vimser rundt i perfekte mønstre, som deltog de i en af landets traditionelle parader med viftetørklæder og rishatte. Gamle cirkuskostumer er fundet frem til et par spagater. Tre avishattebåde sendes på håbefuld færd ud blandt tilskuerne. Og tre mænd har fundet musik af John Cage og en bænk, som de kaster sig ind over med frygtløs timing.
Danserne er smidige som slanger og hurtige som hunde, og deres veltrænede muskler kan tilsyneladende alt. Så er det friheden, der gør deres pupiller stive?
Snedige som ræve
Som pauseunderholdning går det danske kompagni Åben Dans på scenen og danser Arme og Ben, der vitterlig ingen handling har - og slet ingen korrekt tekst. Tilskuerne kvitterer først med forsigtig latter og senere med hujende bifald. Denne aften er jo alligevel ikke som de andre.
Så er optællingen færdig. Men værterne krudter spændingen yderligere op. De inviterer nemlig udsendingen fra det vietnamesiske kulturministerium op på scenen; en mørkhåret mand i jakkesæt som alle de andre. Hvem har han så stemt på? Det vil værterne gerne vide.
Nu rykker det i forsamlingen. For kulturministerens udsending vil vel ikke afsløre, hvad han netop har afleveret på en anonym stemmeseddel? Det gør han da ikke!
Jo da, det vil han naturligvis gerne. Han er jo en god vietnamesisk embedsmand. Så han fortæller, at han syntes, at de smukke piger fra Military Arts and Culture College fra Hanoi burde vinde - dem med Thu Has traditionelle folklorebevægelser om det hårde liv for de tålmodige, vietnamesiske kvinder, der føder børn til en barsk fremtid.
Nogle af danserinderne bryder hysterisk ud i skrig, som om de var blevet velsignet. De er kun studerende, og så allerede kulturministeriets yndlinge! Tårerne vælter frem. Indtil altså de finder ud af, at de alligevel ikke har vundet. For intet er som det plejer - netop i dag hjælper det ikke at være systemets udkårne. Men damen ved siden af ringer tilfreds op og refererer, tilsyneladende ordret.
Smukke som løver
Så kommer turen til den danske ambassadør, Peter Lysholt Hansen. Han smiler glad og rund oppe fra scenen; han er jo også værten. Han har været længe nok på disse breddegrader til at spille spillet.
"Nej, det er hemmeligt, hvad jeg har stemt. Det er publikum, der skal afgøre det," siger han smilende.
Også selv om værterne presser ham tre-fire gange, sådan synligt irriterede. Og også selv om publikum ikke er enige om at klappe ad ham eller buhe ham ud.
"Nej, det er hemmeligt," gentager han.
Nu bliver mobildamens stemme ret skinger. Og til sidst opgiver værterne ham. De får overrakt sedlen med resultatet: 433 har stemt, og hele 204 har stemt på det samme værk. Dermed bliver vinderkoreografien Tam Nguyên (Tre Helheder), koreograferet og danset af den professionelle mandetrio Anh Duc, Van Hien og Thi Ngoc fra Vietnam National Opera Ballet i Hanoi.
Så bliver der klappet. Manden fra ministeriet lukker ansigtet og ønsker tillykke. Konfetti vælter ned fra sceneloftet, og de tre dansere stiller sig op som ungløver og holder fast i en kæmpecheck på 3.000 US-dollar. Det svarer til to-tre års løn i dette land. Eller til 300 motorcykelhjelme, der bliver påbudt her fra december. Eller til betalingen for 3.000 børns skolegang i en måned. Eller til tre flybilletter til et andet sted i verden. Eller bare til noget godt i foret.
Fotograferne knipser. Balletmesteren for vindernes kompagni er pludselig ét stort samarbejdssmil. Blomsterbuketterne er overdådige. Danserne er stjerner. Og dansk ytringsfrihed er accepteret. For en aften.
Modern Dance Talent Prize 2007 var en del af fremstødet 'Denmark at its best' i november - et fremstød for energi og miljø, dans, film og badminton - arrangeret af Danmarks ambassade i Hanoi. Talentprisen doneres af Cultural Development and Exchange Fund. www.ambhanoi.um.dk
