ISTANBUL - Den tyrkiske regering forventes at tage et vigtigt skridt mod større ytringsfrihed og sikring af det kurdiske mindretals rettigheder i den nærmeste fremtid. Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, sagde således i sidste uge, at den berygtede paragraf 301 i straffeloven vil blive ændret.
"En ændring vil måske ikke medføre mange forandringer i den måde, den vil blive brugt på, men den vil give stor genlyd i henhold til EU og Tyrkiets chancer for at blive optaget," sagde Abdullah Gül.
Tiltaget vil blive hilst velkommen af tilhængere af ytringsfriheden, men det vurderes samtidig, at der skal mere end lovændringer til for for alvor at fjerne de grundlæggende hindringer for ytringsfrihed i Tyrkiet.
Sahin Alpay, der er politisk klummeskriver på den konservative avis Zaman, mener, at en sikring af ytringsfriheden kræver en større bevidsthedsændring hos det tyrkiske folk og i særdeleshed hos de juridiske instanser.
Det synspunkt bliver bakket op af Volkan Aytar fra den uafhængige tænketank Tesev. Han påpeger, at paragraf 301 er vigtig, men at den langt fra er den eneste paragraf i tyrkisk lov, der obstruerer ytringsfriheden. 301 har fået symbolsk værdi, fordi den blandt andet er blevet brugt mod den tyrkiske Nobel-prisvinder i litteratur, Orhan Pamuk, og fordi EU har gjort et stort nummer ud af at kritisere netop denne paragraf.
Men det store fokus på 301 har ikke nødvendigvis gavnet kampen for ytringsfrihed i Tyrkiet.
"Det er blevet til et 'at være eller ikke at være'-spørgsmål, hvilket har gjort det politisk mere vanskeligt at ændre 301, fordi flere interesser nu skal plejes," siger Volkan Aytar.
Ifølge ham skal regeringen nu, hvor alles øjne er rettet mod 301, gå en svær balancegang mellem den nationalistiske strømning og presset fra EU. De skal møde EU's krav, men må samtidig ikke virke svage, og som om de giver efter for pres udefra. Sahin Alpay mener derimod ikke, at EU spiller en afgørende rolle, men at det er pres fra intellektuelle kredse i Tyrkiet, der har skabt den mulige ændring.
Ingen folkesag
Hvor spørgsmålet om ytringsfrihed fylder meget i europæiske medier og i den generelle debat om Tyrkiet uden for landets grænser, så vurderer Alpay, at sagen ikke betyder meget for den almindelige tyrker. Spørgsmålet om ytringsfrihed eksisterer ifølge Alpay et stykke oppe af behovspyramiden, hvor begrænsningerne i højere grad mærkes. Alligevel blæser vinden for tiden i en retning, hvor man generelt er positivt stemt over for mere ytringsfrihed, vurderer han.
Mens Volkan Aytar og Sahin Alpay har forskellige syn på årsagerne til en ændring af 301, er der enighed om, hvilke ændringer man vil komme til at se. Både Alpay og Aytar forventer, at regeringen vil ændre kriteriet for fornærmelserne til fremover at gå på den tyrkiske nation og ikke som nu også den noget vagere formulering 'tyrkiskhed'. De peger på, at der vil komme lavere straffe for overtrædelser af 301, og så vil man i fremtiden i justitsministeriet kunne standse en sag, inden den kommer for retten. Det sidste er umiddelbart den vigtigste ændring, fordi den vil gøre regeringen ansvarlig for alle sager af den type.
De forbudte bogstaver
Et andet element i den forventede reformpakke er en ophævelse af forbudet mod brugen af de såkaldt kurdiske bogstaver X, W og Q. Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, siger til den uafhængige avis Vatan, at forbud mod de 'såkaldte' kurdiske bogstaver var en fejl, og at det bør ophæves.
Bogstaverne har siden 1991 været tilladt i elektroniske medier og ses derfor jævnligt. Alene af den grund kalder Sahin Alpay forbuddet for 'åbenlyst tåbeligt'.
"Hvordan kan du forbyde bogstaver, som bliver brugt i alle europæiske lande? Det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt," siger han.
Ifølge udenrigsminister Ali Babacan vil reformpakken komme meget snart, og angiveligt have et indhold, der vil "chokere alle" med dens indhold.
Andreas Relster er journalist og for tiden i praktik på Informations redaktionen i Istanbul
