BESTSELLERLISTERNE BEFOLKES af krimier, populære romaner, samtalebøger med kendte og debatbøger om aktuelle emner, mens de mere litterære bøger har svært ved at få opmærksomhed. Flere af de nye litterære priser, især Danske Banks store litteraturpris, belønner de bøger, der har flest læsere, mens de mere traditionelle priser som Akademiets, der lægger vægt på litterære kriterier, drukner i mængden. Også fordi de ikke som banken har et stort marketingsbudget til annoncering. Og boghandlerne bevæger sig mod større centralisering med det resultat, at der bliver lagt større vægt på populære titler og mindre plads til mangfoldighed.
Cirka sådan ser boglandskabet ud her ved slutningen af 2007.
OGSÅ I MEDIERNE er det en bestemt type bøger, der stjæler opmærksomheden; og det er sigende nok ofte de samme bøger som dem, der ender i spotlyset i kraft af bestsellerliste, litteraturpriser og boghandlere. Det bliver sværere og sværere at argumentere for den mere krævende litteratur. Skal den og den nye bog af den og den nye forfatter anmeldes, når ingen har hørt om ham eller hende før? Kultur- og litteraturredaktører på aviser landet over kender det som en del af hverdagen og ved, at det er en daglig kamp at insistere på kvalitet og mangfoldighed frem for det hurtige, lette og sexede.
DET ER KUN NATURLIGT, at forlagene i stigende grad indretter sig på mediernes logik og gerne vil erobre en del af kagen og tiltrække læsere og købere. For alle vil have fat i den gode historie. Senest er debatbogen med gårsdagens bogsektion kommet til debat. Er debatbogen gastronomiens svar på McDonald's? Er den et lynprodukt, som blot skaber en kortvarig tilfredsstillelse og skrevet så hurtigt, at den ikke formår at bidrage væsentligt til samfundsdebatten?
Ja og nej! Der findes ingen sandhed, for der findes gode og dårlige debatbøger, ligesom der findes gode og dårlige bøger. Alt sammen er de en del af vores kultur. Hvad man derimod skal være klar til at bekæmpe, dér hvor man sidder, er tidens tendens mod det letfordøjelige. Og man skal være klar til at forsvare det, der gør en forskel og er med til at flytte mentale hegnspæle. For hvis 'tidens vilkår' hele tiden skulle diktere, og hvis lytter-, seer- og læsertal var eneste målestok, så var vores kultur lynhurtigt ilde stedt, og vi ville sejle mod en forudsigelig mental katastrofe uden rigtig at forstå det.
DET ER UMULIGT at skrue tiden tilbage og ændre dens logik. Bogen som medie er under forandring. Det har den i øvrigt altid været. Det er en del af dens ufattelige evne til at overleve. Ja, bogen er i sidste ende nok det stærkeste medium overhovedet, fordi den kan så meget og er så fleksibel. Man taler ofte om bogens sakrosankte karakter, og at bogen skal pilles ned fra piedestalen, men sandheden er, at den aldrig entydigt har befundet sig der. Den har også altid befundet sig blandt læserne og været nødt til at indrette sig på de vilkår, der hersker dér.
