Prøv at smage lidt på udsagnet: Kvinder er en barriere for, at deres mænd tager en omgang orlov med bleer og sutter, og hvad dertil hører.
For ikke så mange årtier siden, ville dette have været en absurditet. Men det er ikke bare for sjov, at vi i disse år ser flere og flere mænd styre hjemmevant rundt på gader og stræder med den ene hånd skødesløst på 'rattet' (barnevognes) og den anden i lommen. Mændene er ved at finde sig til rette med en maskulinitet, der rimer på småkravl.
Og kvinderne mærker pustet i nakken.
Som en af dem siger om mænd på barsel i en ny kvalitativ undersøgelse, Mænd og barsel, foretaget af analyseinstituttet Gad's Research:
"Der går noget fra moderen - tid, fysisk kontakt - man mister eneretten. Mange vil føle det som et minus, selvom det rent ligestillingsmæssigt ikke burde være et minus."
Frygten for at miste domæne går igen:
"Jeg havde aldrig accepteret kun at gå hjemme i et halvt år. Jeg tror gerne, at han ville have haft mere, men jeg ville ikke afgive det," siger en anden af kvinderne i undersøgelsen, mens en mand konstaterer, at det er kvinderne, der styrer orloven og 'tildeler' manden en kvote.
"Du får jo en konflikt, hvis du modsætter dig," siger en af de deltagende mænd.
Undersøgelsen konkluderer, at kvinder på den ene side gerne vil have, at deres mænd tager del i omsorgen fra barnets første måneder, men på den anden side anser de i udgangspunktet barslen for at være deres og ønsker at bruge det meste selv. Hvilket de da ifølge statistikerne også gør. Kun seks procent af de danske mænd holder mere end 14 dages barsel.
"Undersøgelsen peger på, at kvinder på mange måder selv kan være skyld i, at de ikke opnår ligestilling i hjemmet," siger kønsforsker Kenneth Reinicke, Roskilde Universitetscenter, og forsætter:
"En mand i en af mine undersøgelser udtrykte det på den måde, at det ikke var godt for den mentalhygiejniske situation i hjemmet, hvis han krævede noget mere af barselsorloven. Kvinder skal altså afgive nogle privilegier og deres ejerskab til barslen, hvis de vil ligestilles."
Moderinstinktet
De traditionelle kønsrollemønstre gør, at man falder tilbage til at forklare moderens særlige tilknytning til barnet som noget naturligt:
"Det er et primærinstinkt, som gør, at barnet søger moderen, og moderen er mere omsorgsfuld," siger en mand, der ikke været på barsel med sit barn. Og en af kvinderne fortæller, "at det er helt naturligt," at kvinderne tager op til halvandet år på hendes arbejde.
Mændene er altså ikke på samme måde 'tvunget' til at gå på barsel. Kvinder kommer automatisk på barsel på grund af kulturelle forventninger om, hvad en 'rigtig' mor er. Mens mænd skal tage aktivt stilling til, om de overhovedet vil tage barsel, "Det er sværere for kvinder at sige: 'jeg vil ikke på barsel', end for mænd at sige: ' jeg vil gerne på barsel'," lyder det fra en mand, der har haft lang barsel.
Gruppen af mænd i undersøgelsen, der har haft lang tids orlov med deres barn, er da også kendetegnet ved, at de selv har taget initiativ til at få en del af orloven, mens det hos gruppen af mænd, der har tilbragt kortere tid på barsel, er konen eller kæresten, som har taget initiativet.
Forsker ved SFI og ph.d. i sociologi Bente Marianne Olsen har undersøgt arbejdspladskultur i relation til mænd og barsel. Hun advarer mod at se kvinderne som nogle, der 'sidder på' barslen. Der er mange faktorer, der spiller ind, når det handler om at forklare, hvorfor så få mænd tager barselsorlov.
Chefen mobber
Ud over de traditionelle kønsroller og kønsidentiteter, som vurderes som den vigtigste barriere, fordi den gennemsyrer de andre - tænk blot på, den opmærksomhed, kvindelige ministre bliver tildelt, når de vender tilbage til jobbet efter få uger med baby i lift - opregner Gad familiens økonomiske situation, mobning og drilleri på arbejdspladsen som forhindringer for mænds barselsorlov.
Mange mænd er bange for at træde ved siden af normen og frygter reaktionerne fra ledelsen på deres arbejdsplads, kollegerne, familie og venner.
"Enten er man på arbejde og præsterer noget dér, eller også bliver man i værste fald mobbet af sin chef," udtaler en mand. En anden fortæller, at hans chef sagde, at han kunne få to ugers barsel lige efter barnets fødsel og bare grinede, da den kommende far sagde, at han havde krav på seks måneder. Mændene oplever, at de skal have modet og viljen til at 'være mønsterbrydere' for at blive blandt de seks procent mænd, der tager barselsorlov.
"Jeg tror, jeg har lyst, men jeg ville nok gøre det, når det måske var mere almindeligt (...), måske hvis det var 60 procent."
Kasper Andreasen, seniorkonsulent i Gad's Research, konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at hvis man vil gøre noget seriøst på området, kan man ikke lade ligestillingskampen foregå på arbejdspladserne eller i hjemmet. Men ingen af de mænd og kvinder, der medvirker i undersøgelsen, ønsker at øremærke en del af barselsorloven til mænd til trods for, at det er en ordning med bragende succes i de andre nordiske lande, hvor mænd nu tager meget mere orlov end i Danmark.
Den fleksible barselsorlov, som VK-regeringen indførte i 2002, og som giver mænd og kvinder ret til dele 32 ugers barsel imellem sig, har i hvert fald ikke fået flere mænd hjem til yngelplejen.
Signalet om et valg
Ifølge Bente Marianne Olsen giver den danske lovgivning ikke kvinderne særstatus til noget i relation til barsel.
"Men mændene tager ikke noget fra kvinderne, og min forskning har vist gennem alle årene, at store grupper af mænd ikke er klar over, at de har ret til den her orlov - og det gælder alle de ordninger, vi har haft med tiden. Lige så snart mænd og kvinder skal dele, signalerer man, at det er et valg mellem forældrene, og så breder naturligheden sig; hele kulturen om mødre, der får børn, fødselsforberedelse, mødregrupper og så videre bakker op om, at kvinden er den naturlige omsorgstager for børnene i de første år," siger Bente Marianne Olsen, der mener, at vi langt fra har udtømt potentialet for at gøre mændene opmærksomme på, at de har ret til orlov.
En af måderne at gøre det på er ifølge forskeren at følge eksemplerne i Island, Norge og Sverige, hvor den øremærkede del af orloven bortfalder, hvis mændene ikke tager den.
I Island tager cirka 90 pct. af mændene orlov. Men man kan ifølge Bente Marianne Olsen ikke umiddelbart sammenligne Island og Danmark. Da man indførte tre måneders øremærket orlov til mænd i Island, udvidede man nemlig samtidig orlovsperioden.
Win-win på Island
"Det er der næppe nogen, der vil gøre i Danmark, fordi vi i forvejen har knap et års barsel. Man havde en win-win situation på Island, det har man ikke i Danmark. Mange kvinder vil givet føle, at de skal afgive orlov, hvis en del blev reserveret til mænd," siger hun.
Kenneth Reiniche hæfter sig ved, at mænd ifølge hans undersøgelser ikke ser barselsorlov som en trussel mod maskuliniteten. På Island spurgte man mændene i en stor undersøgelse, før den første ene måneds øremærkede orlov blev indført, hvorvidt de var interesserede i at tage orlov. Det ville et overvældende flertal, hvilket lovgiverne ikke troede på var ærlig ment. Men efter at tre måneder ud af ni nu er øremærket manden, tager godt 90 pct. så orloven fuldt ud. Det er stadig alt overvejende de islandske kvinder, der tager de tre måneder, som er til deling i den islandske model.
"Hvis man vil gøre noget ved det her, må man speede processen op og øremærke orlov til mænd," siger Kenneth Reinicke.
Uddannelsesniveau
Ifølge nordiske undersøgelser er der en klar tendens til, at det er de højest uddannede mænd, der vælger mest orlov, mens de højest uddannede kvinder er dem, der er mest tilbøjelige til at dele deres orlov med barnets far.
Betyder det, at det vil være et forholdsvist snævert segment af veluddannede kvinder og mænd, der vil bruge orloven. Mens mænd og kvinder i andre samfundslag vil opleve en indskrænkning af den tid, de kan tilbringe sammen med barnet - til skade for barnets tarv?
"Der er sikkert mænd, der vælger orloven fra, men arbejdspladsundersøgelser bl.a. en SFI-undersøgelse fra 1990 og en anden undersøgelse fra 1997 viser, at mange mænd ikke er klar over, at de har ret til orlov. Derfor tror jeg, at der er et stort potentiale. Når man spørger norske mænd, om det er tvang, at de skal tage seks ugers fædrekvote, så svarer de nej. Jeg mener, at mænd har trang til orlov, hvorfor skulle der ellers være flere og flere mænd, der går med til fødsler og deltager i omsorgen for børnene. Den store barriere ligger ude på arbejdspladsen," siger Bente Marianne Olsen og henviser til undersøgelser, som konkluderer, at der, hvor arbejdspladsen er mest gearet til at tage orlov, typisk i det offentlige, der tager mænd også mere barsel.
"Det er ikke så underligt, at mænd ikke tager orlov, hvis der ikke er vikarordninger, og deres kolleger derfor skal løbe stærkere, eller at de bliver drillet af kollegerne," siger SFI-forskeren.
Fakta: Køn og barsel
Hver fjerde mand tager ingen orlov I dag tager kvinder typisk langt størstedelen af de 52 uger, der er til rådighed til barsel. Og det selvom 32 af disse uger faktisk kan deles mellem forældrene. De første 14 dage efter barnets fødsel har manden krav på barsel med dagpenge. 27 procent af alle nybagte fædre holder dog slet ingen orlov. De går direkte fra fødestuen på arbejde. Det viser en analyse fra HK's forbundssekretariat. HK har fundet tallet ved at sammenholde medlemsoplysninger pr. 1. juli 2004 med Danmarks Statistiks oplysninger om antallet af nybagte fædre og hvor mange, der har modtaget barselsdagpenge
Kvinder vil have mændene med. En undersøgelse, som Analyse Danmark har foretog for Ugebrevet A4 sidste år, viser, at fire ud af 10 kvinder mener, at en længere periode af barselsorloven bør øremærkes til fædrene, uden at mødrene kan tage den. De adspurgte mænd er mere skeptiske. Kun 37% af de adspurgte mener, at det er en god ide at øremærke barsel
Rolf Rasmussen
7. december, 2007 #
Bente Marianne Olsen mener, at:
mænd har trang til orlov
og begrunder sin mening med den iagttagelse, at der er
flere og flere mænd, der går med til fødsler og deltager i omsorgen for børnene.
De to ting har nødvendigvis ikke noget med hinanden at gøre. En trang er knyttet til et behov og en familieforøgelse har alle dage været en stor begivenhed.
Til dato har ingen været i stand til at identificere det behov, som mænd kan tilfredstille af en aktivitet, der indebærer længere tids øm kropskontakt med afkommet.
Birgit Hviid Lajer
15. december, 2007 #
Øremærkning af barsel i den forstand, at den er til mænd/fædre - og ellers
falder bort - er til stor skade for barnet.
Hvornår sættes barnet i rette focus iforhold til dets udvikling.
Arbejdsmarkedet fx vil gerne have givtige medarbejdere etc. Det får de
langt mere og bedre, dersom deres mødre og fædre har fået lov til at
udføre frunktionen som omsorgsgivere - men på hver sit tidspunkt af
barnet tidlige alder. Og langt flere mænd vil finde det naturligt, når de
første par år er overstået - og barnet ligesom er mere 'færdigt' med mo-
deren. Og måske ammer hun og er slet ikke interesseret ganske na-
turligt på dette tidspunkt at faderen skal tage over.
De fleste mænd finder det såvel som kvinder naturligt, at kvinden er
den primlære omsorgsperson i den tidlige alder.
Lovgivningen, som med l års barsel er af ganske ny dato, er på den måde
uvidende og dermed smålig overfor familierne, selv om man med nu tidl.
familieminister Camilla Christensen stod frem og 'krævede' nærmest
3 børn i hver familie aht til samfundsudviklingen og arbejdskraft.
Hvis man i forhold til arbejdskraft indså betydningen af, hvor vigtig de
første 2 leveår er for ethvert barn/menneske - og hvor skrøbeligt mate-
riale man har med at gøre i forhold til barnets udvikling - og specielt
hjernen/den mentale udvikling - så ville man hurtigt blive langt mere
indstillet på at gøre alt det bedste for børnefamilierne, dvs de børn,
der vokser op og dermed næste generation.
Jeg ser det som kvinders større maskulinisering og et ønske om at
feminisere mændene ved at gøre dem til amamende mødre ved at
fratage sig selv orloven. Og det er ikke noget, der skal fremmes i sam-
fundet, hvilket også er med til at øge skilsmisser etc. Det vil være for
langt at komme ind på her.
Men jeg tror også, at det har den sammenhæng, at forrige to generationer
og nuværende (de seneste 40 år) har været smidt så tidligt i vugge-
stue (i 60'erne og 70'erne var de dårligt 3 måneder), at man gentager
et mønster, hvor kvinder og mænd for den sags skyld ikke har kæmpet
for de forskelle, der nu er.
Ligestillingen og opfattelsen af ligestilling er komplet ude i hampen - i
stedet for, at man tager højde for forskellige livssituationer og biologi,
dvs ganske naturlige kønsforskelle og identiteter.
Det er udmærket med sociologiske orientering og rapporter - men det
er ikke nok. Hvorfor er der ingen, der råber mere op og tager udgangs-
punkt i og udviser barnet den fulde respekt.
Vi har så mange unge, der er syge. Vold, kriminalitet og hærværk er
daglige foreteelser nu. Vi har gjort det for ringe i forvejen - og nu kan
'at fædrene skal påbanen', hvilket er et absolut PLUS også overfor
barnet skabe en sådan kø og trængsel i barnets skrøbelige første
levemåneder og hele første leveår.
Skab mulighederne for barsel/fædreorlov for kvinder og mænd via
lovgivningen, hvis det er det, der skal til for at gøre det mere accep-
tabelt (uhyrligt i sig selv, at det skal være accceptabelt på den måde).
MEN på hver sit tidspunkt i fx barnets første 4 leveår. Konkret de
første 2 år til moderen og de næste til faderen firkantet sagt.
Og lade så hver familie inden for disse ramamer fålov til selv at bestem-
me overskud og evner. Og styrk såforældre i at varetage funktionerne
overfor deres afkom på alle mulige måder - vi har i forvejen gjort det
for dårligt.
Det bør være i alles interesse - de små børn bliver smidt i daginssti-
tutioner alt for tidligt - og tidligere, nu afdøde overlæge, dr.med. Sv.
Heinild sagde for mange år siden allerede, at han ikke havde haft
børn under behandling, hvor skaderne ikke var sket inden for barnets
første l l/2 år, fordi moderen havde været fraværende.
Karsten Aaen
15. december, 2007 #
Kan vi tale om hvad det rigtige er i den her historie... Den rigtige historie er nemlig den at hvis man kigger sociolgisk på det, ja så er det sådan, at det er de ufaglærte og faglærte kvinder, der stadig holder fast i, at de synes, det sådan er hyggeligt at gå hjemme med børnene i 6-12 måneder, mens det er de højtuddannede kvinder, der insisterer på at fædrene tager en del eller størsteparten af barselsorlove.
Måske det spiller ind her, at de ufaglærte eller faglærte kvinder er gift med ufaglærte eller faglærte mænd, og hvis en faglært mand tager barsels-orlov, så skal han op imod en masse fordomme om dette og hint - på sin mande-arbejdsplads? Bare en mulig tanke...
Birgit Hviid Lajer
16. december, 2007 #
Til Karsten Aaen:
Derfor kan det netop være vigtigt at lovgive - uden tvang - for muligheder
for begge forældre, så er det lissom det smitter 'ude i samfundet' . Der
skal ikke være forskelle - men det er så op til de enkelte forældre-
par uanset uddannelse om at modtrage, hvis de kunne tænke sig
det. Om der er tale om en decideret videnskløft, når det gælder vo-
res børn, ved jeg ikke nøjagtig - men oplysning er for alle og tilgænge-
lig for alle. Så der skal måske så anspores om det vigtige - men
faglært som ufaglæt som højtuddannet skal se på, hvordan de
prioriterer deres liv, job og dermed forhold til penge - læs:
Materielle goder. Tilbage i 80'erne var det om at få hus og bil med
det samme og sende børnene i daginstitution. Det er af nyere dato,
at en alm. lejlighed til leje ikke kunne være tilfredsstillende, og at
man så 'arbejdede sig op'.
Men nogen skal gå foran - og er det de veluddannende, så kan det
jo kun smitte, hvis man er motiveret for det. Men det kræver en ind-
sigt, som vi nok alle mere eller mindre har i forvejen: At barndom-
men er vigtig - og at det ikke er ligegyldigt, hvad vi foretagers os
med og overfor de små poder.
Men tidligere var BUPL og andre såmeget oppe på mærkerne, at
de KUN talte om arbejdspladser - for hvad skulle så de stak-
kels pædagoger lave. Og tidl. socialminister Mimi Jakobsen
fandt ikke, at der var 'råd til', at man favoriserede her - og at det
kom til at koste staten penge.
Alle odds siden ogsåmidt 70'er har været imod hjemmegående, som
endog er blevet - ikke bare her i landet - mobbet som lavere-ståen-
de kvinder med jord i hovedet. Selv havde jeg indlæg i flere aviser -
men modstanden var da enorm stor og 'udviklingen' gik i en an-
den retning - også politisk.
Selv var jeg udsat for i l975, da jeg i B.T. havde et indlæg om 'bagagen
hjemmefra', som lederen dèr tog op dagen efter, at en af mine ar-
bejdsgiver - en jurist - nævnte, at det var måske ikke absurd - altså
at jeg påpegede det vigtige med fx moderen for barnet i den tidlige
barndom etc.
Vi skal her tænke på mennesker og ikke såmeget ikvinde - mand -
men at mulighederne gives, såvel som vi ikke skal tænke på, om
nu den ene eller anden lige kan være med fra starten, o det så
er højt udd. eller højre - venstre i politik - eller om vi nu giver for-
ældrene skyldfølelse, som også tit er et argument for overhove-
det at komme videre.
Vi må starte et sted, som også blev gjort med regeringen i 2002 el-
ler 2003 og så komme videre, såalle er lige stillet og har mulig-
heden for at vælge efter evne i forhold til pasningen af de helt små
børn.
Det er meget svært at komme igennem i medierne ellers - politisk
trend eller dagsordener kan tit blokere for noget, der opfattes som
gammeldags, religiøst sludder og lignende - i stedet for at tage
bestik af barnet, dets rytme, udvikling og egentlige tarv, dvs helt
basale behov for også ro og tryghed, specielt de første 2 år ved
moderen.
Birgit Hviid Lajer
16. december, 2007 #
Der indsneg sig en fejl iovenstående, juristen mente, at det måske ikke
ligefrem var absurd -men det var lige fø'r skulle der underforstås!
Og nu -jeg har proppen taget af igen - så har hverken familie- og /eller
bolipolitik i Danmark været god nok for unge og studerende heller -
og endog i dag er det næsten umuligt at opdrive en bolig, hvis det
ikke er til eje.