Guantánamo-fanger går rettens vej

AP Photo/Lawrence Jackson

De over 300 terrormistænkte, der fortsat tilbageholdes i Guantánamo Bay, tog i går hul på en retslig kamp for at få deres sager prøvet ved en civil domstol i en principafgørelse, der vil kunne medføre lukning af den berygtede interneringslejr.

Advokater og menneskeretsgrupper hævder, at hvis domstolens amerikanske dommere giver de internerede medhold, vil Bush-regeringen være nødsaget til at bringe det kontroversielle forvaringssystem til ophør. Lejren på den amerikanske flådebase i Cuba blev i 2002 indrettet og taget i brug med henblik på at huse 'fjendtlige kombattanter', der var blevet pågrebet under den amerikansk ledede invasion af Af-ghanistan.

To prøvesager ved USA's højesteret skal afgøre, om Kongressen havde juridisk grundlag for at inddrage de indsattes habeas corpus-ret, dvs. deres ret til inden for 24 timer at blive stillet for en civil dommer - en rettighed, der er garanteret i den amerikanske forfatning.

Seth Waxman, en tidligere amerikansk statsadvokat, der nu repræsenterer de internerede, sagde til dommerne, at mange af mændene i Guantánamo er blevet tilbageholdt i seks år uden at have fået nogen mulighed for at få prøvet anklagerne imod dem ved en amerikansk domstol. Han pointerede, at "hvis amerikansk lov ikke gælder der, er stedet en lovløs zone".

Fortilfælde

Waxman blev af domstolen bedt om at finde fortilfælde i amerikansk retshistorie, der kunne ligne Guantánamo Bay-sagen, og hvor en udenlandsk fange blev tilladt at prøve sin tilbageholdelse ved en civil domstol.

Den amerikanske rigs-advokat, Paul Clement, der repræsenterer USA's regering, gjorde derimod gældende, at udlændinge pågrebet og tilbageholdt uden for USA "ikke har nogen konstitutionelle rettigheder til at stævne for habeas corpus ved vore domstole".

Der har været voksende bekymring for den psykiske helbredstilstand hos flere af Guantánamo-fangerne. Fire af dem har inden for de seneste 18 måneder begået selvmord, og onsdag kom det frem, at en fange havde forsøgt at skære halsen over på sig selv med en skarpsleben fingernegl, hvilket havde resulteret i massive blødninger.

Det er tredje gang siden 2004, at Højesteret er blevet bedt om at tage stilling til den retslige status for Guantánamos fanger. I begge de foregående tilfælde har domstolen afgjort sagerne til fordel for USA's regering.

Men advokater for de udenlandske internerede hævder, at domstolene har en forfatningsmæssig forpligtelse til at fungere som kontrolinstans over for regeringen, som de påstår har handlet uretmæssigt ved at nægte de indsatte retten til en fair proces.

Bush-regeringen har modificeret lovgivningen for at holde Guantánamo-fangernes sager uden for de amerikanske domstoles jurisdiktion efter de tidligere højesteretskendelser. Den seneste lovændring, sidste års Military Commissions Act, fratog de føderale domstole retten til at behandle fangernes sager.

Umiddelbart før sagen skulle begynde, udtalte Waxman: "Efter seks års fængsel uden meningsfuld efterprøvelse er det på tide, at en domstol tager stilling til, om deres tilbageholdelse er lovlig."

Sagens forløb kan komme til at bero på, hvorvidt domstolen beslutter sig for, at Guantánamo skal opfattes som amerikansk territorium. Det vil i givet fald styrke de indsattes påstand. I 2004 fandt dommerne, at den eksisterende lov gav de føderale domstole ret til at tage stilling til tilbageholdelsen af udenlandske statsborgere på Guantánamo Bay på grund af den særlige kontrol, USA's regering har over dette område, som den har lejet af Cuba.

To år senere afgjorde den, at præsident Bush ikke har beføjelser til at beordre, at de 'fjendtlige kombattanter' her stilles for en militærdomstol. Regeringen reagerede begge gange ved at lade et flertal i Kongressen tilpasse lovene, så de indskrænkede mulighederne for efterprøvelse.

Loven, der kendes som Military Commissions Act, fra 2006 fratog dem således habeas corpus-retten og muliggjorde oprettelse af militære kommissioner, der kan dømme de indsatte, der ikke er amerikanske statsborgere.

Overgreb

Siden de første fanger blev interneret, har menneskeretsgrupper og føderale politimyndigheder registreret flere tilfælde af overgreb og mishandlinger af de indsatte, ofte i forbindelse med afhøringer. Alligevel insisterer det amerikanske forsvars-ministerium på, at det behandler fangerne humant. Sagen ventes ikke at finde nogen afgørelse før til sommer. Til den tid vil nogle af de indsatte være tilbageholdt på syvende år.

Amnesty Internationals kampagneleder for Guantánamo-sagen, Sara MacNeice siger:

"Dette er et afgørende øjeblik for menneskerettighederne og retsprincipperne. De spørgsmål, Højesteret skal tage stilling til, har en videre dimension end de indsattes rettigheder - de handler også om, hvorvidt en regering stadig kan pådrages et retsligt ansvar."

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen