Den 10. december er FN's menneskerettighedsdag. Dagen er valgt for at markere vedtagelsen af menneskerettighedserklæringen i FN's generalforsamling i 1948.
Knap 60 år efter denne vedtagelse er der sket mange fremskridt på menneskerettighedsområdet bl.a. er Apartheid afskaffet i Sydafrika, og mange lande er overgået til demokrati. Men der stadigvæk god grund til at fortsætte kampen for menneskerettighederne - ikke mindst i en tid, hvor terrorbekæmpelse står højt på den politiske dagsorden. Frygten for et terrorangreb får selv vestlige og demokratiske regeringer til at tilsidesætte elementære menneskerettigheder.
At Danmarks nære allierede USA fortsat - og i årevis - har fanger på Guantanamo-basen, der ikke er dømt af en domstol, er et klart angreb på menneskerettighederne, som til stadighed må fordømmes skarpt. CIA's benyttelse af dansk luftrum til overflyvninger i forbindelse med transport af fanger til forhør og tortur i lande, der ser stort på menneskerettighederne, sætter en ubehagelig plet på Danmarks omdømme, og det er desværre nærliggende at antage, at danske myndigheder har været medvidende om disse grove menneskerettighedskrænkelser. Det må ikke gentage sig!
Det er også afgørende, at vi sikrer os, at danske myndigheder ikke selv udleverer fanger til udenlandske myndigheder, der udsætter de mistænkte personer for tortur eller dødsstraf. Dette gælder selvfølgelig også for danske soldaters udlevering af fanger i bl.a. Afghanistan. Et minimumskrav bør derfor være, at Danmark stiller krav til udenlandske myndigheder om, at fanger, der udleveres, ikke vil blive udsat for tortur eller dødsstraf, samt at Danmark skal have ret til løbende at kontrollere, hvad der sker med de fanger, som Danmark udleverer. Det glæder os dog, at Danmarks regering vil have ret til tilsyn af udleverede fanger i Afghanistan.
Terrorbekæmpelse er nødvendig, men den må ikke køre af sporet. Vi opfordrer derfor også Danmarks regering til at se nærmere på en revision af de såkaldte terrorlister. EU's stempling af f.eks. de tamilske tigre som terrororganisation har ikke været medvirkende til at skabe mere fred på Sri Lanka. Tvært-imod er konflikten opblusset, og fredsprocessen er i høj grad ødelagt.
Til næste år fejres 60-året for menneskerettighederne, og det skal der gerne være god grund til. Terrorbekæmpelsen skal ske i respekt for menneskerettighederne.
Frej Klem Thomsen
8. december, 2007 #
Hørt! Der er desværre en kedelig tendens til at menneskerettighederne, nu hvor deres historiske rolle som ideologisk våben i den kolde krig er udspillet, betragtes som en mellemting mellem en overflødig luksus og en politisk klods om benet. Og det i ledende cirkler i vestlige demokratier som ellers burde være foregangslande.
At USA kan kidnappe og holde hundredevis af ikke-amerikanere indespærret i årevis uden rettergang er vel uden fortilfælde i efterkrigstidens historie. Og den snigende accept af tortur som redskab i efterretningsarbejde er udtryk for et moralsk lavvande uden sidestykke.
Jeppe Brogård
9. december, 2007 #
Jeg tror ikke på, at frygten får ellers demokratiske lande til at se stort på menneskerettigheder. Den bruges blot som et kært påskud til at gøre det, som altid har været nødvendigt: Sikre social orden og magthieraki.
Efter en tid med en velordnet (set fra et dansk imperialistisk synspunkt) verdensorden og store samfundsfortællinger skal vi finde et nyt system. Og det fænomen, at retssamfundets store fortælling ikke er nok viser, at det er verdensordenen, der bakses med i øjeblikket.
Social orden i det globale system opnås traditionelt gennem totalitære løsninger. Vi er blot på vej tilbage til det normale, godt 60 år efter 2. verdenskrig.