SINOP - Mellemøsten og Europa er på vej til at få endnu en atommagt. Nærmest i stilhed har den tyrkiske regering i november truffet den kontroversielle beslutning, at Tyrkiet skal være klar med sin første atomreaktor i 2012. Loven blev vedtaget i parlamentet den 8. november og underskrevet af præsident Abdullah Gül den 20. november. Og nu går det så stærkt. Opførelsen sendes i licitation i denne måned, og allerede næste sommer forventer regeringen at tage de første spadestik.
Beslutningen er truffet for at sprede landets energiforsyning på flere kilder og for at sikre mere stabile forsyninger af energi. Men den kritiseres for at være truffet på et ufuldstændigt grundlag, for at skade folkesundhed og miljø og for at være blevet lusket igennem.
I Sinop, der ligger på en tange i Sortehavet, har modstanden mod landets atomplaner en ganske særlig karakter. Det er her, et af de første af Tyrkiets anlæg skal ligge, og som i resten af verden er energiprojekter upopulære. Det ved vi i Danmark fra de mange vindmølleprotester, og det ved de i Tyrkiet, hvor vandkraftværker har ført til flytning af hele landsbyer, og hvor kulværker konstant er kilde til klager og protester. Det hele er naturligvis meget stærkere, når det handler om atomkraft.
Debatten overskygget
Allerede i 1994, da Sinop blev udpeget som mulig anlægsplads, blev der dannet en civil modstandsgruppe, der sammen med en lignende gruppe fra Akkuyu på Middelhavskysten, der også er udpeget, har samlet 100.000 underskrifter mod planerne, holdt møder med parlamentarikere, miljøfolk og enhver, der har lyst til at køre over bjergene og gennem skovene for at nå frem til Tyrkiets allernordligste spids.
Lederen af gruppen hedder Hale Oguz, og hun har en palet af argumenter imod anlægget, der skal ligge en halv times kørsel uden for selve byen. Argumenterne spænder over, at nogle arkæologer taler om, at bibelske Noahs Ark skulle ligge lige ud for det sted, hvor atomkraftværket er planlagt over at man efter Tjernobyl i Ukraine på den anden side af Sortehavet ikke kan stole på atomkraft, til at jagten på energi aldrig må gå ud over menneskers tilværelse. Hun mener også, at atomkraftværker altid lækker en lille smule radioaktivitet ud i det omliggende samfund, og at Tjernobyl-katastrofen har ført til stor vækst i kræftdødsfaldene langs den tyrkiske sortehavskyst. Det skulle skyldes forurenet regn, der faldt i dagene efter udslippet i 1986.
"Energi skal forbedre menneskers liv, ikke skade det. Ingen vil komme på turistbesøg, når de ved, at der er et atomkraftværk, og ingen forældre vil sende deres børn hertil for at studere på det universitet," siger Hale Oguz.
Hun er også kritisk over for processen op til beslutningen i november. Tilløbet har varet mere end 30 år, og så pludselig blev loven vedtaget nu, mens hele landet havde opmærksomheden rettet mod krigen med PKK på grænsen til Irak i den anden ende af landet.
"De siger, at de er for demokrati, men de har ikke taget en seriøs debat med offentligheden. Jeg har håb om, at værket kan forhindres, selv om regeringen tror, at den kan sidde i Ankara og spille Gud og konge over vores liv," siger hun.
I parlamentet afviser Dr. Soner Aksoy, der er parlamentsmedlem for regeringspartiet AKP og formand for parlamentsudvalget for industri, handel, energi og teknologi, blankt kritikken. Han mener, at der har været rigelig debat om den sag, og desuden mener han, at sommerens parlamentsvalg i virkeligheden også var en folkeafstemning om atomkraft.
"Der synes at være en misforståelse, der går på at dette emne ikke har været diskuteret, men der har været en grundig debat både i energisektoren og blandt befolkningen. Og hvis man lægger det hele sammen, synes jeg, der har været nok diskussion," siger Dr. Soner Aksoy og tilføjer overraskende:
"Under valget har oppositionen også brugt vores energipolitik mod os som et politisk våben. Men vi sagde, hvorfor vores politik ikke er forkert, og vi vandt 47 procent af stemmerne. Så man kan se det som en slags afstemning."
Atomkraft er udvikling
Den eneste i Sinop, der er ubetinget for atomprojektet i nabolaget, er byens borgmester, Zeki Yilmazer, der tilhører det regerende AKP. Borgmesteren har ikke altid været tilhænger af atomkraft, og ved valget i 1999 førte han kampagne imod med henvisning til, at det ville skade turismen og søgningen til universitetet.
Han siger, at han var meget påvirket af historierne om Tjernobyl og ulykkens påvirkninger i Tyrkiet, men at det var Vestens vedholdende pres mod det iranske atomprogram, der siden fik ham til at skifte mening.
"I Vesten vil de ikke have, at landene i Syd udvikler sig. De er imod det iranske atomprogram, fordi de ikke vil have, at Iran udvikler sig. Atomkraft er nødvendigt for et lands udvikling," siger borgmesteren, der tilsyneladende ikke kan huske alle argumenterne for et atomkraftværk i hovedet. I hvert fald har han brug for jævnligt at kigge ned i sine papirer i løbet af samtalen. Til gengæld giver han klart udtryk for en mental kobling til det mulige iranske våbenprogram, der givetvis også findes i hovedet på mange andre tyrkere, selv om alle eksperter og landspolitikere afviser tanken.
Borgergruppen i Sinop mener, at borgmesterens nye syn på sagen i virkeligheden handler om, at han gerne vil stå sig godt med partitoppen i Ankara. Men selv siger borgmesteren, at han er tilhænger, fordi det ikke bare vil være godt for Sinop med de nye arbejdspladser, værket vil skabe, men også fordi det vil være godt for landet. Modstanden i byen reducerer han til en håndfuld "venstreorienterede ekstremister", og konkluderer ellers, at resten af indbyggerne er tilhængere.
På kontoret ved siden af borgmesterens sidder hans fætter Erdogan Erkaymaz, der er erklæret socialdemokrat og dermed i opposition til borgmesteren. Før valget lovede han sin fætter, at hvis denne stillede op til valget som uafhængig kandidat, ville han arbejde for ham 24 timer i døgnet. Hvis han derimod stillede op for AKP, så ville han kun arbejde otte timer i døgnet. Borgmesterkandidaten valgte AKP og ansatte trods alt sin fætter i en administrativ stilling.
Administratoren har af egen lomme bidraget til anti-atomkampagnen i byen og ikke lagt skjul på det over for sin fætter, borgmesteren. For administratoren er slaget om atomkraften ikke bare et slagsmål om energi, men et slag i den store politiske kamp, Tyrkiet står midt i.
"Folk, der er tilhængere af atomkraft ser ned på de intellektuelle, der er fremme i debatten i stedet for at bedømme deres argumenter. Det her er en økonomisk kamp mellem os og dem, der har råd til et dyrt kontor her i byen og penge til flotte plakater. Det er kapitalisterne mod socialdemokraterne," siger Erdogan Erkaymaz og artikulerer en aktuel konflikt.
AKP er blevet symbolet på den nye magt i Tyrkiet, fordi det repræsenterer et religiøst, konservativt og kapitalstærkt alternativ til de gamle magthavere i socialdemokratiet. Socialdemokraterne oplever, at AKP med deres penge og magt nu er ved at sætte sig på landet og med tiden gøre det mere religiøst. De oplever, at partiet sætter sine egne folk ind på centrale poster i statsadministrationen og bruger sit flertal til at træffe beslutninger uden ordentlig debat, og uden at de nødvendige undersøgelser og kompetencer er på plads. Det var det striden om præsidentvalget i foråret handlede om, og det er det, striden om atomkraften også handler om.
