'1000'. Tallet på de store skærme placeret centralt flere steder i Beirut er netop blevet fircifret. Skærmene i den libanesiske hovedstad tæller dagene siden mordet på den tidligere ministerpræsident Rafiq Hariri. Efter mordet har libaneserne holdt vejret. Og gør det fortsat.
Flere politiske mord er fulgt i kølvandet, kæmpe demonstrationer både for og imod Syrien har fundet sted og illustreret de store politiske spændinger i landet. Den efterfølgende krig mod Israel og især den islamiske bevægelse Hizbollahs gøren og laden i den forbindelse har været som benzin på bålet.
Nødvendige nuancer
Netop krigen i sensommeren 2006 bragte Hizbollah på alverdens avisforsider, da likvideringen af tre israelske soldater og tilfangetagelsen af yderligere to soldater i grænseområdet blev katalysatoren for Israels angreb på Libanon.
Den amerikanske Libanon-ekspert Richard Augustus Norton, Boston University, har netop udgivet en populærvidenskabelig bog om bevægelsen: Hezbollah. A Short History. Motivationen har været "at skabe et mere balanceret og nuanceret syn på denne komplekse bevægelse", der som oftest i medierne i USA, Israel (og den øvrige vestlige verden) betragtes som en terrororganisation - det gælder også nærværende dagblad, som på lederplads under krigen i 2006 omtalte Hizbollah som sådan.
Norton kender sit felt indgående. Han har beskæftiget sig med den politiske udvikling blandt shiamuslimer i Libanon i mere end 25 år. Bogen er ikke det bedste værk begået af forfatteren. Det er simpelthen gået for hurtigt. Ikke desto mindre formår han alligevel i kraft af sin ligefremme pen at tilvejebringe en lettilgængelig og sober fremstilling af baggrunden for Hizbollahs etablering og udvikling.
Norton indleder med at sætte Hizbollah ind i en historisk sammenhæng.
Her føres vi tilbage til 1960'erne, hvor den legendariske Musa Sadr, en religiøs shiitisk retslærd, iscenesatte sig selv som en af de ledende figurer i det shiitiske samfund i Libanon, der udgjorde den socio-økonomisk dårligst stillede gruppe i det libanesiske samfund. Musa Sadr medvirkede til at politisere shiiterne og til at forbedre den socio-økonomiske situation samtidigt med, at han underminerede de traditionelle indflydelsesrige shiitiske familier.
Organisatorisk skabte han Harakat al-Mahrumin, hvor en af de centrale shiitiske militser under borgerkrigen, Amal, udspringer fra.
Skabt af besættelsen
Som Norton gør gældende, er det først i kølvandet på den israelske invasion i 1982, at en konkurrerende shiitisk gruppering opstår; Hizbollah. Indtil 1982 havde de fleste shiiter et yderst anstrengt forhold til de palæstinensiske guerillastyrker i det sydlige Libanon.
Det gælder ikke mindst Amal-militsen, som til at begynde med så velvilligt til, at Israel gik ind i Libanon. Kun få shiiter fastholdt dette positive syn på Israel.
Det er derfor ikke for meget - som forfatteren gør - at argumentere for, at Hizbollahs eksistens er en direkte konsekvens af Israels besættelse af Libanon fra 1982 og frem.
Det er i midten af 1980'erne, at Hizbollah begynder at tage form, og det er også på det tidspunkt, de udsender et skrift, hvori de tilkendegiver deres syn på verdenen. Det er et islamistisk, militant og antikolonialt skrift, de lancerer - især kompromisløst i forhold til Israel.
Bevægelsen giver dog i skriftet ingen klar opskrift på, hvorledes et nyt Libanon skal tage sig ud - om end Hizbollah forestiller sig et islamisk Libanon.
De første år er præget af radikalitet og et tæt forhold til Iran - en relation som fortsat er tæt.
Kidnapninger af vestlige gidsler og modstandskamp mod Israelsk besættelse af Libanon var i mange år dagens orden.
Efter borgerkrigens ophør besluttede Hizbollah at indgå i den politiske proces i Libanon. De har således deltaget i parlamentsvalgene lige siden, ligesom de i dag har stor indflydelse i mange kommunale råd, hvor de er repræsenteret.
Herudover yder Hizbollah en række serviceydelser over for den shiitiske befolkning i form af skoler, hospitaler, sundhedsklinikker, sociale institutioner, børnehaver, byggefirmaer, mikro-finansinstitutioner osv. Hizbollah har med andre ord dybe rødder i det libanesiske samfund.
Ikke udspillet
Årene umiddelbart efter 2000 var bevægelsens foreløbige storhedstid. Hizbollah italesatte sig som eneansvarlig for Israels tilbagetrækning. Og de fleste libanesere var enige.
Men ikke alle var enige i, at Hizbollah skulle vedblive med at handle på nationens vegne - især et flertal af landets kristne ønskede at se Hizbollah afvæbnet. Dette krav er endnu ikke imødekommet og bliver det næppe foreløbigt.
Hizbollah er simpelthen for stærke. Selv om bevægelsen forregnede sig i sensommeren 2006, var de alligevel i stand til at yde væsentligt stærkere modstand mod Israel, end nogen havde forestillet sig. Men prisen var høj. Trods voksende intern kritik i Libanon nyder bevægelsen støtte hos et flertal af shiiterne og Hizbollahs karakteristiske gule flag flagrer ikke alene i Libanon, men over det meste af Mellemøsten. Hizbollahs rolle er således langt fra udspillet.
Hezbollah. A Short History. Richard Augustus Norton. 187 sider. Pris: 16.95 dollar. Princeton University Press
