Brøchers bordeller

Fire massageklinikker i Århus ligger i ejendomme og lejligheder, der ejes af en dansk mand, som aldrig er blevet sigtet for rufferi

"Leif Brøcher er en luderkarl" stod der indtil for et par uger siden med rød spraymaling på facaden af ejendommen Grønnegade 64 i centrum af Århus. Nu er der kun bogstaverne E og R tilbage, resten er malet over med hvid maling.
Alligevel er det en pudsig facade. Hvor der engang var vinduer, er der nu tykke træplader boltet fast på muren, ligesom indgangspartiet til kælderetagen kan låses af med et kraftigt jerngitter.
Her ligger massageklinikken Studio 64 - "byens absolut førende sted, der alle ugens dage præsenterer dig for en super-elegant værtinde i renlige, romantiske spejlomgivelser, med gode ventemuligheder, spankingrum og badeforhold," fortæller klinikkens telefonsvarer.
Ejendommen ejes af Leif Brøcher, som også ejer en anden ejendom og to lejligheder i Århus, hvor der er massageklinikker.
Kun på klinikken i Grønnegade er der danske prostituerede. På de tre andre klinikker er der afrikanske og thailandske piger.

Ikke etisk forsvarligt
Den 55-årige Leif Brøcher lægger ikke skjul på, at der er massageklinikker i hans ejendomme. Den åbenmundethed kostede ham i august 1995 hans bestyrelsespost i Trøjborg Grundejerforening, en af de tre grundejerforeninger i Århus.
"Vores opfattelse var - og er - at det hverken er moralsk eller etisk forsvarligt at udleje til intimmassage. Leif Brøchers holdning er, at han er vært for bordeller på samme måde, som han er vært for sine øvrige lejere. Efter en drøftelse i bestyrelsen valgte Leif Brøcher derfor at forlade bestyrelsen," siger Peter Lautrup, som er formand for Trøjborg Grundejerforenings bestyrelse.

Grønnegades Blomster
På Grønttorvet i Århus står en mand, som udmærket kender Leif Brøcher. Svend Andersen hedder han.
De sidste fem år har han hver lørdag og somme tider også om onsdagen solgt blomster fra sin lille bod på Grønttorvet på Ingerslevs Boulevard. Men indtil 1992 havde han forretningen Grønnegades Blomster i kælderetagen i Grønnegade 64.
I november 1989 købte Leif Brøcher hele ejendommen Grønnegade 64.
De første tre år herefter beholdt Svend Andersen sin forretning, ligesom lejen var uændret:
"Jeg betalte et latterligt lille beløb: 325 kroner om måneden," fortæller Svend Andersen.
"Leif Brøcher talte flere gange om at forhøje lejen, og jeg sagde, at det skulle da ikke skille os ad. Men en dag spurgte han, hvad jeg skulle have for at sige lejemålet op. Jeg overvejede det lidt og foreslog et beløb - pensionsalderen nærmede sig jo alligevel," fortæller Svend Andersen, som dog ikke vil sætte noget tal på.
"Men det var mange penge, rigtig mange penge. Jo, det var en god handel," siger han.
Svend Andersen ved godt, at der i dag er prostituerede i hans gamle butik.
"Men dengang vidste jeg det skutte. Leif Brøcher sagde på et møde med både mig og beboerne, at han tænkte, der skulle være bedemandsforretning i lokalerne. Et stille og roligt erhverv, som ikke kunne genere nogen, som han sagde," fortæller Svend Andersen.
Kort efter, at Grønnegades Blomster lukkede, kom håndværkere til. Nu skulle erhvervslejemålet istandsættes.

Arkitekten stod af
Arkitekt Gorm Nørmark Nielsen stod på vegne af Leif Brøcher for at få myndighedsgodkendelse til at ombygge kælderlokalerne.
"Der skulle blandt andet etableres toilet, bad og en udgang bagtil," husker Gorm Nørmark Nielsen.
"Af Leif Brøcher fik jeg at vide, at det skulle indrettes til kontorformål, så jeg var egentlig i god tro. Det kom helt bag på mig, da han senere sagde, at der skulle være massageklinik. Der stod jeg helt af," siger Gorm Nørmark Nielsen.
Men da var ombygningen af kælderen færdig.
I stuelejligheden lige over Studio 64 er de tre beboere ikke generede af klinikken. At de skulle blive overboer til en massageklinik, vidste de allerede inden, de flyttede ind i lejligheden: Det gjorde Leif Brøcher dem opmærksom på, inden de skrev under på lejekontrakten.

Rabat i starten
Også i Marstrandsgade i centrum af Århus er en ejendom smykket med røde bogstaver.
Dansk-Amerikansk Polering står der med små, røde plastic-bogstaver i kældervinduet. Men man skal tæt på for at se dem: Der er kraftige tremmer for vinduet.
Men i kælderlokalerne bag tremmerne arbejder afrikanske prostituerede.
"Sussi" er alene på arbejde. Hun har arbejdet her i fire og en halv måned, fortæller hun og siger, at hun de sidste tre måneder har betalt 4.000 pr. måned for at arbejde på klinikken.
I starten vidste hun ikke, hvor meget eller hvor lidt hun ville kunne tjene. Den situation havde ham, hun betaler husleje til, forståelse for, forklarer hun: De første to måneder skulle hun kun af med 3.500.
"Sussi" arbejder tre dage om ugen, siger hun og mener ikke, at der er andre end hende, som arbejder her. Men ifølge klinikkens telefonsvarer er her åbent hver eneste dag, og bare de seneste uger har både "Rozet", "nystartede Rebecca" og andre været på programmet på telefonsvareren.
"Sussi" fortæller, at hun går i banken, når de 4.000 skal betales, at hun ikke kender navnet på ham, hun betaler til, men kun ved, at han ejer hele ejendommen Marstrandsgade 29.
Det har Leif Brøcher gjort siden den 15. oktober 1987.
Da han købte ejendommen, lå firmaet Dansk-Amerikansk Polering i kælderetagen. Deraf plasticbogstaverne på vinduet.
Her havde vinduespudser Per Nielsen siden 1977 haft sit firma. Den månedlige leje var godt 200 kroner.
Kort efter, at Leif Brøcher overtog ejendommen, opstod en strid mellem Per Nielsen og Leif Brøcher, som gerne ville forhøje lejen. Striden førte til en retssag, hvis udfald blev, at Leif Brøcher måtte hæve lejen til 5.880 årligt, altså 490 kroner om måneden.
Per Nielsen opsagde sit lejemål og rykkede ud den 1. januar 1995.
Kort efter åbnede massageklinikken, og den situation var flere af Leif Brøchers lejere i ejendommen i lejlighederne oven over ikke synderligt begejstrede for. Specielt ikke, da der samtidig fra ejendommens vedligeholdelseskonto blev trukket 72.467 kroner.
Ifølge Leif Brøcher kunne pengene trækkes herfra, fordi der var tale om vedligeholdelse af kælderlejemålet, men det var beboerne ikke enige i.
Sagen kom for Huslejenævnet, som gav lejerne medhold i, at der var tale om nyindretning og ikke vedligeholdelse. Men ved Boligretten i Århus endte sagen med et forlig.
I forbindelse med sagen gjorde beboernes advokat, Annette Møller, adskillige forsøg på at få udleveret lejekontrakter på kælderlejligheden. Det lykkedes aldrig.

Sort stjerne
På Kongsvangs Allé, lige ved Marselisborg Hospital, ligger endnu en klinik med afrikanske piger.
Men her risikerer Leif Brøcher ikke ballade med sine øvrige lejere: Den gule murstensejendom på Kongsvangs Allé 22 er nemlig udstykket i ejerlejligheder, og Leif Brøcher ejer kun selve kælderlejligheden.
Den købte han den 1. april 1993, formedelst 150.000 kroner, og først herefter er den blevet til massageklinik.
"Hej. Jeg hedder Anita og er en chokoladebrun pige fra et varmt land...," lyder det - pæredansk - på klinikkens telefonsvarer.
Døren åbnes af en afrikansk pige, som på engelsk gør klart, at hun ikke vil spørges om noget.

Møllevangens Salon M/K
Møllevangens Salon M/K står der på et flere meter langt, lidt falmet skilt over nedgangen til kælderlokalerne på Helge Rodes Vej 11 i Århus Vest. Den skrigende lyserøde indgangsdør er til gengæld mere nymalet.
Leif Brøcher købte ejerlejligheden den 1. marts 1995 for 205.000 kroner. På det tidspunkt havde den stået tom i noget tid efter, at frisørsalonen lukkede.
Tre thailandske piger lukker op - "fascinerende, frække skønheder, som er utroligt gode til at danne hotte og saftige stillinger," fortæller den hviskende, danske stemme på telefonsvareren.
Den ene kan lidt engelsk. Hun skynder sig at ringe til en fjerde, også thailandsk kvinde, som taler så højt, at det kan høres flere meter fra telefonen.
Da røret er lagt på, bliver der helt stille i "byens bedste og mest diskrete elskovsrede". Den ene pige går ind i et andet værelse og lukker døren bag sig, de to andre bliver siddende, men holder deres blikke fæstnet til gulvet og siger kun "don't know". Også da jeg spørger, om jeg skal gå.
Så er der straks mere livligt på den anden side af Helge Rodes Vej. Her, på Agners Bodega, er der drøn på højttalerne, godt salg i julebajerne og fyldt op med festligt stemte mennesker.
Herinde ved man godt, at der ikke længere er frisørsalon på den anden side af gaden.
"Det er en thailandsk kvinde, der står for det. Jeg ved, hvad hun hedder, og jeg kender hendes danske mand, men jeg kunne ikke arbejde her, hvis jeg fortalte det," siger bartenderen.

Elektrisk hegn
Indtil maj i år boede Leif Brøcher på en landejendom i den lille landsby Kasted, cirka 10 kilometer nordvest for Århus.
Her besøgte jeg ham for godt et år siden.
Da først de to rottweilere var gennet ind i huset, blev det til omkring en halv times snak - på hver sin side af det cirka halvanden meter høje elektriske hegn, som indkransede Leif Brøchers grund.
Her pointerede Leif Brøcher, at han intet havde at gøre med klinikkerne - blot havde udlejet dem og modtog en fast, månedlig leje, som ikke var højere end det lejedes værdi.
Om balladen med lejerne sagde han:
"Hvis det var en osteforretning, jeg lejede ud til, ville de sikkert også brokke sig."
I dag er Leif Brøcher flyttet og har fået to skriftlige opfordringer til at ringe til Information.
Torsdag kom et svar fra
Leif Brøcher:
"Tak for dit brev af 11.ds., jeg kan oplyse, at jeg ikke ønsker at medvirke. Med venlig hilsen L. Brøcher"

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu