Med tak til Johan Krohns tekst fra 1866
JEG GLÆDER mig i denne tid;
snart falder aftægtssummen blid,
og så må julen komme.
Min færd hver dag til Tinge går,
og når jeg kommer frem, de står
og ser min store lomme.
OG PÅ MIT bord forleden dag
jeg så en yndig lille sag,
og den jeg ikke glemmer:
En check – beløbet op mod max. –
min MF-hyre, som jeg straks
på plads i lommen gemmer.
JO, RÆVEKAGER er der bagt;
jeg véd det, jeg har selv dem smagt,
da de var ganske varme.
Som kandidat jeg stilled op,
men kræved lønnen fra mit job
– til folk blev hidsigt harme.
NUVEL, JEG gav et andet bud
og sa’e: ’Vi venter valget ud
og ser, om jeg får stemmer.’
Dem fik jeg, gudskelov og tak.
Så var det, Røde Kors begak
en fodfejl af de slemmer’.
DE FASTSLOG: ’Han er valgt – og yt’
– hvad givetvis de har fortrydt,
for dermed var jeg fyret
og ikke af mig selv, men dem.
’Hurra!’ Jeg tog kontrakten frem:
’Millioner er gebyret!’
MIN ADVOKAT var enig i
at kræve dejligt dyrt forlig
af donorstør’lsesorden
som trøst for, jeg var trist og ked
ved forurettelsen, jeg led,
da jeg blev sat på porten.
FORHANDLET blev intenst gedulgt.
Mit retskrav holdt jeg off’nlig skjult
og ivrigt dementeret.
For gaver – véd jeg – får man bedst
diskret, stilfærdigt, uden blæst
og dunkelt motiveret.
SKØNT ANDRE rødekorsed sig,
gik Røde Kors på min galej
og loved mig stakater.
Partiet støtted mit legat
ve’r sige: ’Sagen er privat.’
En tak til formand Khader.
OG TAK TIL alle folk, der gav
med ædelt giver-sindelag
til verdens værdigt træng’ne.
Hvor må det glæde dem at se,
at her i vinterfrost og sne
er ægte brug for peng’ne.
