NGO'er gør det også for pengenes skyld

Dansk Røde Kors modtog i går vrede henvendelser fra medlemmer og frivillige, efter det torsdag blev besluttet, at den tidligere generalsekretær igennem 13 år, Jørgen Poulsen, får et gyldent håndtryk på 750.000 kroner. Dansk Røde Kors ophævede Jørgen Poulsens kontrakt dagen efter folketingsvalget, hvor Jørgen Poulsen blev valgt ind for Ny Alliance.

Men det skulle de ikke have gjort, for i generalsekretærens kontrakt er der en klausul på to års løn i tilfælde af fyring svarende til to millioner kroner.

Kommunikationschef i Røde Kors Hans Bech Gregersen synes, det er ærgerlige penge at skulle af med, men forklarer sagen med, at ansættelseskontrakten simpelthen har været dårligt skruet sammen.

Ifølge Jørgen Poulsen er årsagen til det gyldne håndtryk, at han havde søgt ulønnet orlov, mens han sidder i Folketinget, men at Dansk Røde Kors ikke ville gå med til det. I stedet blev han fyret efter 14 års ansættelse. Derfor valgte han at lade en advokat tage sig af sagen.

“Det handler ikke om gyldne håndtryk eller grådighed. Jeg håber, at Dansk Røde Kors vil tænke sig om endnu en gang,” sagde Jørgen Poulsen til TV2 News igår.

Men hvad er egentlig rimeligt at bruge penge til i en humanitær organisation, hvor pengene gerne skulle gå til fattige og nødlidende? Information har spurgt en række humanitære organisationer. De fleste steder er det en del af kontrakten, at man får en kompensation ved afskedigelse. Flere steder får topchefen oven i købet også en afskedsgave, hvis vedkommende selv fratræder.

En af de største humanitære aktører, Folkekirkens Nødhjælp, giver en del mindre i løn end f.eks. Red Barnet og Dansk Røde Kors.

Sekretariatschef Peter Bo Larsen mener, det er vigtigt med en løn, som man kan leve af, men så heller ikke så meget mere.

“Vi er nødt til at have nogle lønforhold, der svarer til vores værdier, derfor ligger vores lønninger på niveau med statens, men i den lave ende. Det er et vigtigt signal at sende, at vores primære mål er at få sendt penge til folk i den tredje verden og ikke en fed løncheck.”

Ulønnet generalsekretær

I Læger Uden Grænser er generalsekretær Søren Brix Christensen ulønnet. Han synes, det er et vigtigt at vise de mange frivillige, som alle nødshjælpsorganisationer er afhængige af, at han ikke gør det for pengenes skyld.

“Det er de frivillige, der gør det hårdeste stykke arbejde, derfor er det vigtigt for mig at signalere, at jeg er ligesom dem og er her, fordi jeg brænder for sagen og ikke for pengene,” siger Søren Brix Christensen.

Læger Uden Grænsers generalsekretær har dog ikke den samme rolle som i de andre humanitære organisationer, hvor bestyrelserne som oftest er ulønnede. Læger Uden Grænser har dog allerede modtaget en donation på baggrund af deres lønpolitik. Overskuddet fra bogen Storyteller om Jørgen Poulsen har forlaget nemlig valgt at give til Læger Uden Grænser.

Søren Brix Christensen ærgrer sig over sagen, som han mener vil skade alle humanitære organisationer herhjemme.

“Folk skelner ikke så meget mellem om det er den ene eller den anden organisation. Så mange vil sikkert tænke, at dem gider vi ikke give penge til, når det bare går til fede lønninger og gyldne håndtryk,” siger han.

Red Barnets topchef, Mimi Stilling Jakobsen, er enig.

“Vi kunne godt undvære den sag, fordi den giver folk nogle uvirkelige billeder af, hvad pengene går til. Vi har drøftet at lægge oplysninger om løn m.m. på hjemmesiden. Vi bruger f.eks. kun seks procent af vores budget på administration og lønninger. Det synes jeg godt vi kan være bekendt,” siger Mimi Stilling Jakobsen.

I UNICEF må generalsekretæren ifølge kontrakten ikke oplyse, hvad hans løn går til. Generalsekretær Steen Rasmussen kan dog godt røbe så meget, at den er noget bedre end offentlige lederlønninger. Han mener ikke nødvendigvis, at lavere lønninger og mindre gunstige fratædelsesordninger vil betyde flere penge til fattige og nødlidende:

“Læger uden Grænser har også et stort gennemtræk af medarbejdere, og det koster også penge at rekruttere og lære nye op. At bruge færre penge på løn giver ikke nødvendigvis en mere effektiv forvaltning af pengene,” mener Steen Rasmussen.