BOSTON - Dersom USA skal gøre sig håb om at bevare sit globale overherredømme i det 21. århundrede må den næste præsident formulere en ny international strategi baseret på multilaterale institutioner frem for enegang og lægge mere vægt på diplomati og udviklingshjælp end på militær magtanvendelse.
Det konkluderer en tværpolitisk rapport fra Center for Strategic and International Studies i Washington, skrevet af tidligere viceudenrigsminister og republikaner Richard Armitage og forhenværende assisterende forsvarsminister og demokrat Joseph Nye.
Forfatterne til rapporten 'A smarter, more secure America' har modtaget input fra en række eksperter og højtstående politikere i begge partier, herunder tidligere højesteretsdommer Sandra Day O'Connor.
"Vi kan ikke blive ved med at eksportere frygt, som vi har gjort efter 11. september. USA skal investere i ting, som nærer håb og optimisme og inspirerer andre. Vi skal lære at udnytte vores 'bløde' magt bedre," siger medforfatter Joseph Nye, professor i international politik på Harvard-universitetets Kennedy-skole i Boston, til Information.
Og hvad er så blød magt? Joseph Nye er fadder til begrebet, som han beskrev i sit verdensberømte værk: Soft Power: The Means to Success in World Politics.
I Harvard-professorens optik er blød magt "evnen til at tiltrække folk og nationer til vores synspunkter uden brug af tvang ... Hvis folk anser vores hensigter for legitime, er det lettere at overtale dem til at følge vores lederskab uden at anvende trusler og bestikkelse".
I bogen identificerer Nye flere forskelllige kilder til en nations bløde magt. Den består ikke kun af kulturel indflydelse som Hollywood-film og fastfood eller amerikanske industriprodukter og teknologi. Oveni skal man lægge politiske ideer og værdier hentet fra forfatningen samt USA's misundelsesværdige uddannelsessystem og dynamiske markedsøkonomi.
Ny Serie
Verden efter Bush
Neokonservatisme, Irak, terror, NATO, demokrati, anti-amerikanisme, Kina, samarbejde, Afghanistan, EU. I snart 20 år har USA været verdens eneste supermagt og ubestridte leder, men kan landet bevare den position i det 21. århundrede og hvordan? Information ser i en række interviews med internationale tænkere frem i tiden til de udfordringer og muligheder, der venter George W. Bushs efterfølger i Det Hvide Hus.
I Armitages og Nyes rapport formuleres et nyt magtbegreb - 'smart power' - hvilket kan oversættes som intelligent magtudøvelse.
"Det handler om at finde den rigtige balance mellem anvendelse af hård og blød magt," forklarer Joseph Nye.
"Vi skal udvikle en strategi, som integrerer begge typer magtudøvelse."
Militære muskler
Det er forfatternes synspunkt, at Bush-regeringen har spillet for meget med USA's militære muskler under de sidste seks års bekæmpelse af transnational terrorisme. Derfor ser de gerne en omprioritering, hvorved flere bløde magtmidler kommer i spil. Men problemet er rent ud sagt, at det amerikanske regeringsapparat ikke har været særlig ferm til at benytte diplomati og udlandsbistand effektivt. Og fordi gevinsterne ikke er umiddelbart synlige, er det vanskeligt for en regering at overbevise lovgiverne i Kongressen om at hæve bevillingerne.
Der er flere områder, hvor anvendelse af mere blød magt kan gøre en forskel. Men det afgørende er, at den næste præsident engagerer USA mere i multilaterale institutioner som FN, IMF, Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen. Disse organer blev grundlagt af de allierede magter efter Anden Verdenskrig og tjente som hjørnesten i USA's konsolidering af dets internationale overhøjhed under Den Kolde Krig.
Så vidt det er muligt og gavnligt, bør USA's næste regering løse problemer indenfor disse institutioner. Rapporten anbefaler tillige udvidelse af USA's alliancesystem og indgåelse af bilaterale og multilaterale traktater vedrørende handel, klima etc. Udviklingsbistanden skal også øges betydeligt og lægge særlig vægt på bekæmpelse af livstruende sygdomme.
Men er den amerikanske befolkning rede til at re-engagere sig i det internationale system og overholde internationale traktater? Det mener Joseph Nye bestemt.
"Der er en voksende erkendelse i USA af, at vi ikke kan løse problemerne alene. Udfordringerne har faktisk tårnet sig op på grund af præsident Bushs mange fejltrin, som har været en konsekvens af en unilateral tilgang," siger han.
Så opbakningen til en mere multilateralt betonet og engageret politik forefindes altså i den amerikanske opinion. Det eneste, der kan feje denne overbevisning af banen, er et nyt og omfattende terrorangreb på USA.
"Det er min store bekymring," forklarer professor Nye i sit kontor på Kennedy-skolen.
"Et terrorangreb vil få pendulet til at svinge tilbage til tiden lige efter 11-9-2001 og gøre det ekstremt vanskeligt for en ny regering at åbne op for et bredt internationalt samarbejde."
Men er der tilstrækkelige ressourcer til at øge udenrigsministeriets årlige budget og investere langt større beløb i udviklingsbistand? Under præsident Bush er forsvarsbudgettet vokset til det svimlende tal på 750 milliarder dollar, hvoraf de 200 kanaliseres til de to krige i Afghanistan og Irak. Udenrigsministeriets budget er 35 milliarder dollar, hvilket inkluderer 10 milliarder i udviklingsbistand. Beløbet svarer til de væbnede styrkers årlige sundhedsudgifter.
"Der er ingen tvivl om, at vi har råd til at investere flere ressourcer i diplomati og bistand," bedyrer Joseph Nye.
"USA's militærbudget under Bush er kun halvdelen af det årlige forsvarsbudget under Den Kolde Krig, målt som andel af bruttonationalproduktet."
Ændret succeskriterium
Heri er den siddende amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, enig. I en tale på Kansas State University for to uger siden opfordrede han sin egen regering og Kongressen til at investere langt større summer i 'bløde magtmidler'. Uden fortilfælde anbefalede han, at udenrigsministeriet bevilges nye milliardbeløb.
"De væbnede styrker kan ikke være alene om at forsvare vores interesser verden rundt. En af de vigtigste lektier fra Afghanistan og Irak er, at militære sejre ikke er tilstrækkelige til at vinde krige."
I et klart tegn på, at Gates har læst nævnte rapport, sagde han videre: "I fremtidige krige vil succes ikke handle så meget om at påtvinge andre vores vilje som at påvirke venners, modstanderes og - allervigtigst - almindelige menneskers adfærd."
Derfor anbefalede forsvarsministeren at styrke USA's kapacitet til at anvende bløde magtmidler og tilpasse dem bedre med hårde magtmidler. Det skal ske gennem "en dramatisk forøgelse af udgifterne til de civile aspekter af national sikkerhed, hvilket vil sige diplomatiet, strategisk kommunikation, international bistand, økonomisk genopbygning og udvikling."
Gates tiltrådte for mindre end et år siden som forsvarsminister. Siden har han i skarpe udtalelser ikke lagt skjult på sin uenighed med Bush og vicepræsident Richard Cheney på visse punkter som for eksempel Guantánamo-lejren, som han ønsker lukket. Men det er første gang, han tager så principielt afstand fra Bush-regeringens overdrevne anvendelse af hårde magtmidler i bekæmpelsen af international terrorisme.
Ministeren fandt tillige sin egen regering fraværende i propagandakrigen om at vinde sjæle i den muslimske verden.
"Vi er elendige til at fortælle resten af verden om vort samfund og kultur, vor frihed og demokrati og politik og hensigter. Det er frygteligt pinligt, at al-Qaeda er bedre til at kommunikere sit budskab over internettet end Amerika er," sagde Gates.
Selv USA's rival for supermagtstatus, Kina, synes at være bedre til at udnytte blød magt, mener Nye.
"Når et lands økonomi vokser så hastigt, og dets militære magt øges i takt hermed, kan der let opstå en ubalance mellem hård og blød magt. Men kineserne har været virkelig gode til at satse på deres bløde magtmidler som diplomati og kulturudveksling. Det er et klogt træk, fordi det gør Kina mere attraktivt," mener Harvard-professoren.
Kinesernes største udfordring er det demokratiske underskud.
"Det sælger måske godt i Zimbabwe, men ikke i Danmark og USA," fremhæver Joseph Nye.
"Derfor er det så vigtigt, at vi gør klart over for kineserne, at hvis USA skal acceptere deres voksende økonomiske, politiske og militære indflydelse, må de forpligte sig til en mere ansvarlig politik i den internationale arena. Det kan ikke nytte noget, at de kun hytter deres egne snævre interesser. Løsningen er ikke at isolere Kina eller holde dets økonomiske udvikling tilbage. Det er at gøre Kina medansvarlig."
