'Det er en forarmelse at tro, at kun det, der er gangbart på engelsk, duer til noget.'
Finn Hauberg Mortensen, institutleder, Institut for Nordiske sprog og Sprogvidenskab
Hvad gør man, når forskning og videnskabelige resultater skal være mere internationale og kunne måles og vejes og benchmarkes, så regeringen og alle andre kan se, om skatteyderne får nok for pengene - med andre ord om de nu bestiller noget fornuftigt derinde bag alle bogreolerne. På universiteterne er man i disse år ved at introducere et rankingsystem, der går ud på, at forskerne skal publicere flest mulige artikler i anerkendte internationale tidsskrifter. Mellem tre og fem procent af universiteternes basismidler skal fordeles efter et nøje udtænkt pointsystem, der udløser ekstra midler, når artikler optages i de eftertragtede publikationer. Jo flere artikler, des flere penge. Det er en metode, som giver mening i naturvidenskaben, men når den anvendes i samfundsvidenskaberne og på humaniora, går det galt. Som juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen beskrev det her i avisen i går, så er universiteterne godt i gang med at ødelægge den nationale juridiske forskning og ændre vores retstradition, fordi de juridiske forskere i stor stil kaster sig over forskning i menneskerettigheder og international ret, for det er inden for de områder, man kan få artikler publiceret i de internationale tidsskrifter. Det er i hvert fald vanskeligt at få optaget et nok så velunderbygget studie af den danske lejelov eller analyser af paragrafferne i den danske personbeskatning.
På samme måde giver det - som institutleder Finn Hauberg Mortensen anfører - mening at publicere i internationale tidsskrifter, hvis der eksempelvis er tale om et studie af litteraturens kvindeskikkelser, men måske er det mindre relevant for et internationalt publikum med en forskning i Sophus Claussens ungdomsvenner. Den nye metode til belønning af forskning har altså en uheldig slagside, som er opstået, fordi man har kopieret en model, som er velfungerende for naturvidenskaberne. På ægte Erasmus Montanus-maner bliver alt, som har et internationalt snit lidt finere og i hvert fald mere lønsomt, og mon ikke Ludvig Holberg ville have elsket at skrive satire over den danske universitære virkelighed anno 2007.
Danske forskere holdes i alt for stramme tøjler af et videnskabsministerium, der gerne vil sikre sig værdi for pengene. Et forståeligt ønske, men de systemer, der udvikles til at gøre forskningen sammenlignelig og international, må være mere fintmaskede og indrettet efter de særpræg, som forskellige forskningsområder tilsiger. En britisk undersøgelse viste i sidste uge, at frihedsgraderne hos danske universitetsansatte ligger i bund i Europa - et faktum, der ikke synes at bekymre videnskabsminister Helge Sander, men måske bekymrer det hans venner i Dansk Folkeparti og de dansksindede hos de konservative, at forskning i danske forhold har fået ringere vilkår.
bew
